保罗在腓利斯面前受审
1五天后，大祭司亚拿尼亚带着几个长老和一位叫帖土罗的律师下到凯撒利亚，向总督控告保罗。 2保罗被传来后，帖土罗指控他说：“腓利斯大人深谋远虑，在大人的领导下，国中有许多改革，我们常享太平。 3我们对大人的恩德感激不尽。 4我不敢耽误大人太久，只求大人容我们简单叙述。 5我们发现这个人惹事生非，到处煽动犹太人闹事。他是拿撒勒教派的一个头目， 6企图玷污圣殿，被我们抓住了。我们想按照犹太律法处置他， 7不料吕西亚千夫长却硬把他从我们手中抢走， 8并命令告他的人到大人这里来。24:8 有古卷无“我们想按照犹太律法处置他，不料吕西亚千夫长却硬把他从我们手中抢走，并命令告他的人到大人这里来。”大人亲自审问他，就会知道我们告他的事了。” 9在场的犹太人也随声附和，表示这些事属实。
保罗的申辩
10总督点头示意保罗可以发言，于是保罗说：“我知道大人在犹太执法多年，我很乐意在你面前为自己辩护。 11大人明鉴，从我上耶路撒冷礼拜至今不过十二天。 12这些人根本没有见过我在圣殿、会堂或城里与人争辩，聚众闹事。 13他们对我的指控毫无根据。 14但有一点我必须承认，就是我依循他们称之为异端的道事奉我们祖先的上帝，我也相信律法书和先知书的一切记载， 15并且我与他们在上帝面前有同样的盼望，就是义人和不义的人都要复活。 16因此，我一直尽力在上帝和人面前都做到问心无愧。
17“我离开耶路撒冷已有多年，这次回来是带着捐款要周济同胞，并献上祭物。 18他们看见我的时候，我已行过洁净礼，正在圣殿里献祭，没有聚众，也没有作乱。 19当时只有几个从亚细亚来的犹太人在那里，如果他们有事要告我，应该到你这里告我； 20不然，请这些出庭的人指出他们在公会审问我时发现了什么罪。 21如果有，也无非是当时我站在他们当中喊了一句，‘我今天在你们面前受审与死人复活有关。’”
22腓利斯原本对这道颇有认识，于是下令休庭，说：“等吕西亚千夫长抵达后，我再断你们的案子。” 23他派百夫长看守保罗，给他一定的自由，也允许亲友来供应他的需要。
24几天后，腓利斯和他的妻子犹太人土西拉一同来了，召见保罗，听他讲信基督耶稣的事。 25当保罗讲到公义、节制和将来的审判时，腓利斯十分恐惧，说：“你先下去吧，改天有机会，我再叫你来。” 26腓利斯希望保罗贿赂他，所以经常召他来谈话。 27过了两年，波求·非斯都接任总督，腓利斯为了讨好犹太人，仍然把保罗留在监里。
Jødernes anklage mod Paulus
1Fem dage efter at Paulus blev pågrebet,24,1 Teksten er uklar, men tidsforløbet fremgår af vers 11. ankom ypperstepræsten Ananias sammen med nogle af de jødiske ledere og en advokat ved navn Tertullus. De forklarede kort anklagerne for guvernøren. 2-3Da Paulus derefter blev ført ind, begyndte Tertullus sin anklagetale: „Højtærede Felix! Vores taknemmelighed for den udbredte fred og de gode kår, som du har bragt til os jøder, kender ingen grænser. Vi er ikke i tvivl om, at det er din visionære ledelse, der har givet os de storslåede reformer, som nu bliver gennemført på alle områder. 4Vi ønsker ikke at bruge mere af din kostbare tid end højst nødvendigt, og derfor beder jeg dig om, at du allernådigst vil høre på os, når vi fremlægger sagen i al korthed. 5Vi har erfaret, at manden her er en ballademager, som forårsager optøjer blandt jøderne overalt i verden. Han er leder for den sekt, der er kendt under navnet Nazaræerne.24,5 Svarende til det hebraiske notzrim eller netzrim—rodskudsfolket. Se noten til Matt. 2,23. 6Han prøvede endda at vanhellige templet, og derfor arresterede vi ham.24,6 Nogle håndskrifter tilføjer: „Vi ville selv have dømt ham ifølge vores lov, 7 men garnisonskommandanten Lysias kom farende og rev ham med overdreven magtudøvelse ud af vores hænder. 8a Han forlangte, at de, der havde noget at anklage ham for, skulle komme herned til dig.” 8Når du selv har forhørt ham om alle de her ting, vil du bedre kunne forstå, hvad det er, vi anklager ham for.” 9De jødiske ledere støttede Tertullus i alle anklagerne og påstod, at sådan forholdt det sig.
Paulus’ forsvarstale for Felix
10Guvernøren gav tegn til, at Paulus nu havde lejlighed til at forsvare sig, og han begyndte sin tale: „Det er med stor glæde og frimodighed, at jeg fremfører mit forsvar for dig, Felix, for jeg ved, at du har været dommer i jødiske sager i mange år. 11Det er ikke mere end 12 dage siden, jeg ankom til Jerusalem for at tilbede i helligdommen. Det kan du let få bekræftet. 12Jeg har ikke på noget tidspunkt foranstaltet diskussioner eller skabt røre blandt folk hverken på tempelpladsen, i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13De er ikke i stand til at bevise en eneste af deres anklager imod mig. 14Men jeg indrømmer, at jeg tjener vores forfædres Gud i overensstemmelse med det, som vi kalder ‚Vejen’, men som de kalder en sekt. Jeg tror på alt det, der står i Toraen og de profetiske skrifter. 15Endvidere er jeg overbevist om, at Gud engang vil oprejse alle mennesker fra de døde, hvad enten de hører ham til eller ej. Mine anklagere har for øvrigt den samme overbevisning. 16Derfor gør jeg også mit bedste for altid at bevare en ren samvittighed for både Gud og mennesker.
17Efter at have rejst i udlandet i flere år vendte jeg tilbage til Jerusalem for at overbringe en barmhjertighedsgave til mit folk og for at bringe nogle ofre til Gud. 18Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller optøjer. 19Det var nogle jøder fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have været her, hvis de havde haft noget at anklage mig for. 20Men lad nu dem, der står her, fortælle, om man fandt noget at dømme mig for, da jeg blev fremstillet for Det jødiske Råd. 21Det skulle da lige være den ene ting, jeg råbte, nemlig: ‚Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på opstandelsen fra de døde.’ ”
22Felix vidste god besked om „Vejen”, så han hævede retten med følgende kommentar: „Når garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.” 23Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varetægtsfængsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne måtte besøge ham og give ham, hvad han havde behov for.
Paulus forkynder om Jesus for Felix og Drusilla
24Felix tog på en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var jøde. Så sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne høre ham tale om troen på Jesus som Messias. 25Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig berørt. „Lad det være nok for denne gang,” sagde han. „Du kan godt gå nu. Når jeg en dag får tid, sender jeg bud efter dig igen.” 26Han håbede på at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham. 27Sådan gik der to år, hvorefter Felix blev afløst som guvernør af Porkius Festus, og da Felix gerne ville stå sig godt med jøderne, lod han Paulus blive i fængslet.
