1祂对我说：“人子啊，你要把得到的吃下去，要吃下这书卷，然后去向以色列人传讲。” 2我张开口，祂就给我吃那书卷， 3对我说：“吃下我赐你的这书卷，让它充满你的肚腹。”我便吃了，书卷在我嘴里甘甜如蜜。
4祂又对我说：“人子啊，现在你要到以色列人那里，把我的话传给他们。 5你不是奉命去语言不通的民族那里，而是到以色列人当中。 6我不是派你到那些语言陌生、难懂、你听不明白的民族中。我若果真派你到他们那里，他们一定会听你的话。 7然而以色列人却不肯听从你，因为他们顽固不化，不肯听从我。 8不过，我要使你的脸像他们的脸一样硬，使你的额像他们的额一样硬。 9我要使你的额比火石更硬，如同金刚石。他们虽然是一群叛逆的人，你不要害怕，也不要因为他们的脸色而惊慌。” 10祂又说：“人子啊，你要留心听我说的一切话，牢记在心。 11你要到你那些被掳的同胞那里，不论他们听不听，你都要向他们宣告，‘主耶和华这样说。’”
12那时，灵把我举起，我听见后面有隆隆的声音说：“耶和华的荣耀在祂的居所当受称颂！” 13我听见活物的翅膀相碰的声音，以及他们旁边的轮子发出的隆隆声。 14灵把我举起带走了。我心里苦闷，充满愤怒，耶和华大能的手在我身上。 15我来到住在提勒·亚毕的被掳的人中，在迦巴鲁河边。我感到无比震惊，在他们中间坐了七天。
告诫以色列人
16过了七天，耶和华对我说： 17“人子啊，我立你做以色列人的守望者，你要把我告诫他们的话告诉他们。 18当我说某个恶人必灭亡时，如果你不告诫他，劝告他痛改前非，挽救他的性命，他必死在自己的罪中，而我要追究你的责任。 19如果你已经告诫他，他还是不肯离开自己的邪恶和罪行，他必死在罪恶之中，而你必免于罪责。 20如果一个义人偏离正道、犯罪作恶，我会使他跌倒，他必死亡。如果你不告诫他，他必死在罪恶之中，他以前的义行也不会被记念，而我要追究你的责任。 21如果你告诫他不要犯罪，他听了你的告诫不再犯罪，他必保住性命，你也必免于罪责。”
22在那里，耶和华的手按在我身上，对我说：“你起来前往平原，我要在那里对你说话。” 23我到了平原，看见耶和华的荣耀停在那里，那荣耀和我在迦巴鲁河边所见的一样，我就俯伏在地。 24这时灵进入我里面，使我站立起来。耶和华对我说：“你要把自己关在房子里。 25人子啊，他们必把你捆绑起来，使你不能到百姓当中。 26同时，我要使你的舌头紧贴上膛，使你不能开口责备他们，因为他们是一群叛逆的人。 27但当我对你说话的时候，我必开启你的口，你要向他们宣告，‘主耶和华这样说。’肯听的就让他听，不肯听的就由他不听，因为他们是一群叛逆的人。”
1„Spis nu den her bogrulle,” sagde han, „og forkynd derefter mit ord for Israels folk.” 2Så åbnede jeg munden, og han puttede bogrullen i munden på mig, 3idet han tilføjede: „Spis hele bogrullen. Lad den fuldstændigt fylde dit indre.” Så spiste jeg den, og den smagte sødt som honning.
4„Jeg sender dig til Israels folk med et budskab fra mig,” fortsatte han. 5„Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår. 6Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig. 7I stedet sender jeg dig til Israels folk, og de vil ikke lytte mere til dig, end de lytter til mig, for de er stivnakkede og egenrådige i bund og grund. 8Men se, jeg gør dig hård og ubøjelig som dem, så du kan holde stand imod dem. 9Jeg gør dig hårdhudet og stærk som en klippe, så du ikke bliver såret af deres vrede blikke. Husk på, at det er et oprørsk folk. 10Hør godt efter alt, hvad jeg siger til dig, og lad budskabet blive en del af dig selv. 11Gå derefter rundt til folket, der bor i eksil, og forkynd dem mit ord, uanset om de hører efter eller ej.”
12Så løftede Ånden mig op og førte mig bort. Bag mig hørte jeg en buldrende røst, som lovpriste Herrens herlighed, 13og jeg hørte lyden af de levende væseners vinger, der rørte ved hinanden, og en voldsom rumlen fra hjulene, der fulgtes med dem.
14Efter at Ånden havde løftet mig op og ført mig bort, vandrede jeg om med forpint sjæl og oprørt indre, og Herrens kraft var stadig over mig. 15Så kom jeg til judæerne, som boede i Tel-Abib ved Kebarfloden. Der satte jeg mig tavs ned og stirrede lamslået frem for mig i syv dage.
Ezekiel kaldes til at være en vagtpost for folket
16Da de syv dage var gået, sagde Herren til mig:
17„Jeg har udvalgt dig til at holde udkig og stå vagt for Israels folk. Når du får et budskab fra mig, skal du straks give advarslen videre. 18Hvis jeg siger om nogle, at de skal dø som straf for deres ondskab, så skal du advare dem, så de har en chance for at ændre deres liv og undgå straffen. Hvis du ikke advarer dem, og de derfor ikke ændrer deres liv, så skal de dø for deres ondskab, men du skal også dø, for jeg vil holde dig ansvarlig for deres død. 19Hvis du derimod advarer dem, og de bliver ved med at synde uden at omvende sig, så skal de dø for deres ondskab, men du redder livet.
20Hvis retskafne mennesker bliver onde, og jeg derfor må straffe dem, så er det deres egen ondskab, der er skyld i deres død. Alle deres tidligere gode gerninger kan ikke redde dem. Og hvis du undlader at advare dem, bliver du også straffet. 21Men advarer du dem, så de holder op med deres ondskab, redder du både dig selv og dem.”
22Da mærkede jeg Herrens kraft over mig igen, og han sagde til mig: „Rejs dig og gå ud i dalen. Der vil jeg tale til dig.” 23Så rejste jeg mig og gik derud, og jeg så Herrens herlighed, som jeg tidligere havde set ved Kebarfloden, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.
24Åndens kraft kom over mig og rejste mig op. „Gå hjem og luk dig inde i dit hus,” sagde han. 25„Der vil du blive bundet, så du ikke kan gå uden for din dør. 26Og jeg vil lade din tunge klæbe til ganen, så du ikke af dig selv kan anklage mit oprørske folk. 27Men når du får et budskab fra mig, vil jeg løse din tunge og lade dig tale, så du kan advare dem. ‚Hør hvad Gud Herren siger til jer!’ skal du sige. Nogle vil lytte til dig, men andre nægter at høre efter, for det er et oprørsk folk.”
