Chinese Contemporary Bible (Simplified)

耶利米书 42

耶利米警告犹大人勿去埃及

1加利亚的儿子约哈难、何沙雅的儿子耶撒尼亚和其他将领及各阶层的民众前来, 对耶利米先知说:“求你答应我们的恳求,为我们这些余民向我们的上帝耶和华祈求。你也看见了,我们本来人数众多,现在却寥寥无几。 愿你的上帝耶和华指示我们该去哪里,该做什么。” 耶利米先知说:“好。我必照你们说的向你们的上帝耶和华祈求,并把祂的话毫不隐瞒地告诉你们。” 他们说:“倘若我们不照你的上帝耶和华说的去做,愿诚实可靠的耶和华作证指控我们! 不论我们的上帝耶和华说什么,我们都愿意听从。我们若听祂的话,就必亨通。”

十天之后,耶和华的话传给了耶利米。 耶利米便召集加利亚的儿子约哈难和众将领及各阶层的民众, 对他们说:“你们让我向以色列的上帝耶和华祈求,耶和华这样说, 10 ‘如果你们留在这地方,我必扶持你们,决不毁灭你们;我必栽培你们,决不铲除你们。因为我为降在你们身上的灾祸而难过。 11 不要惧怕巴比伦王,不要怕他,因为我必与你们同在,拯救你们脱离他的权势。这是耶和华说的。 12 我必怜悯你们,也要让他怜悯你们,使你们重归故土。’ 13 然而,如果你们不听你们的上帝耶和华的话,不留在这地方, 14 非要去埃及住,以为那里没有战争,听不见号角声,也不会忍饥挨饿, 15 那么,你们这些犹大的余民就要听听耶和华的话。以色列的上帝——万军之耶和华说,‘如果你们决意去埃及住, 16 你们所害怕的战争和饥荒必紧紧地跟着你们。你们必死在埃及。 17 凡决意去埃及住的人必要死于战争、饥荒和瘟疫,无人能逃脱我降的灾祸。’

18 “以色列的上帝——万军之耶和华说,‘我曾把烈怒倾倒在耶路撒冷人身上,如果你们去埃及,我也要把我的怒气倾倒在你们身上。你们的下场将很可怕,被人责骂、咒诅和羞辱,再也见不到故土。’ 19 犹大的余民啊,耶和华已告诉你们不要去埃及。别忘了我今日给你们的警告, 20 你们是在自欺,因为原是你们请我去向我们的上帝耶和华祈求,让我毫不隐瞒地把祂的话告诉你们,你们也答应遵行。 21 今日,我把你们上帝耶和华的话告诉了你们,你们却不听从。 22 因此,你们要清楚知道,你们如果决意去埃及住,必死于战争、饥荒和瘟疫。”

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremias 42

Jeremias advarer folket imod at flygte til Egypten

1Johanan, Jezanja, de øvrige officerer og et stort antal civile ledere kom nu hen til mig og sagde: „Gå i forbøn for os hos Herren din Gud, for som du ser, er der ikke mange tilbage af os mere. Bed Herren, din Gud, om at vise os, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal tage hen.”

Jeg gav dem følgende svar: „Godt, jeg vil bede til Herren for jer, og alt, hvad han siger til mig, vil jeg fortælle jer i alle detaljer.”

„Vi lover højtideligt ind for Herrens ansigt, at vi vil adlyde alt, hvad han beder dig om at sige til os,” sagde de. „Uanset om vi bryder os om det eller ej, vil vi adlyde Herren, din Gud, som vi nu rådspørger gennem dig. For hvis vi gør, hvad han siger, vil det gå os godt.”

Ti dage senere svarede Herren på min bøn, og jeg kaldte så Johanan, officererne og de øvrige ledere sammen.

Derpå sagde jeg til dem: „I bad mig spørge Herren, Israels Gud, til råds, og her er hans svar:

10 Bliv boende her i landet. Hvis I gør det, vil jeg velsigne jer og give jer fremgang. Det gør mig ondt at se de lidelser, I har været igennem, selv om jeg var nødt til at straffe jer. 11 I behøver ikke frygte den babyloniske konge, for jeg vil beskytte jer, så han ikke kan gøre jer noget ondt. 12 Jeg vil være barmhjertig imod jer og sørge for, at han også er barmhjertig. I kan trygt blive boende i landet.

13-14 Men hvis I nægter at blive boende i landet, som Herren, jeres Gud, har sagt, og hvis I absolut vil til Egypten, fordi I tror jer sikre for krig og hungersnød dernede, 15 så hør, hvad Herren siger til den rest af judæere, som er tilbage: Hvis I rejser til Egypten, 16 vil al den krig og hungersnød I frygter her, følge jer, så I mister livet dernede. 17 Det er den skæbne, der venter hver eneste af jer: Hvis I slår jer ned i Egypten, vil I dø som ofre for krig, hungersnød og sygdom. Det bliver min straf for jeres ulydighed.

18 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: På samme måde som jeg i min vrede straffede Jerusalems indbyggere, vil jeg straffe jer, så snart I ankommer til Egypten. I vil blive afskyet og hadet, forbandet og hånet, og I kommer aldrig hjem til jeres land igen.”

19 Derefter sagde jeg til dem: „I er en rest af Judas folk, og Herren har advaret jer imod at tage til Egypten. Hvis I vælger ikke at lytte til Herren, 20 kommer I til at bøde med jeres liv. Det var jer selv, der bad mig søge Herren om råd, og I lovede at adlyde ham, lige meget hvad det var, han sagde. 21 I dag har jeg så givet jer Herrens svar, men I er åbenbart alligevel ikke villige til at gøre, som han siger. 22 Derfor skal I vide, at hvis I gør alvor af at rejse til det land, som I ønsker at flygte til, vil I blive ramt af krig, hungersnød og sygdom.”