Chinese Contemporary Bible (Simplified)

罗马书 8:1-39

随从圣灵而活

1因此,如今那些在基督耶稣里的人不被定罪, 2因为赐人生命之圣灵的律已经在基督耶稣里使我获得自由,脱离了罪与死的律。 3律法因为人性软弱而无法成就的事,上帝亲自成就了。祂差遣自己的儿子成为和罪人一样有血有肉的人,作了赎罪祭,废掉了罪的权势, 4使律法公义的要求实现在我们这些不随从罪恶本性,只随从圣灵而活的人身上。

5随从罪恶本性的人顾念罪恶本性的事,但随从圣灵的人顾念圣灵的事。 6顾念罪恶本性的人结局是死亡,但顾念圣灵的人却有生命和平安。 7因为顾念罪恶本性的人与上帝为敌,不服从上帝的律法,也无力服从。 8所以受罪恶本性控制的人无法令上帝喜悦。

9但如果上帝的灵住在你们里面,你们就不再受制于罪恶的本性,而是受圣灵管理。人若没有基督的灵,就不属于基督。 10如果基督在你们里面,你们的身体虽然因罪恶而死亡,灵魂却因上帝所赐的义而活着。 11如果使耶稣复活之上帝的灵住在你们里面,叫基督耶稣从死里复活的上帝,必借着住在你们里面的圣灵,使你们终有一死的身体活过来。

12弟兄姊妹,这样看来,我们不必随从罪恶本性活着。 13你们若随从罪恶本性活着,必定死亡;但若靠着圣灵除去身体的恶行,就必活着。

14因为凡有上帝的圣灵引导的人都是上帝的儿女。 15你们接受的圣灵不是使你们做奴隶,仍旧害怕,而是使你们做儿子,可以称上帝为“阿爸,父亲”。 16圣灵亲自与我们的心一同见证我们是上帝的儿女。 17既然我们是儿女,就是继承人,是上帝的后嗣,并且与基督同做后嗣。所以,如果现在我们和基督一同受苦,将来也必和祂一同得荣耀。

将来的荣耀

18我认为现在所受的痛苦与将来要显给我们的荣耀相比,简直微不足道。 19受造之物正热切等候上帝众子的显现, 20因为受造之物处在虚空之下并非出于情愿,而是出于上帝的旨意。 21不过,受造之物仍然盼望脱离衰亡之律的奴役,享受上帝儿女荣耀的自由。 22我们知道一切受造之物至今都在呻吟,如同经历分娩之痛。 23不但如此,就是我们这些首先得到圣灵的人也在心里叹息,热切等候得到儿子的名分8:23 儿子的名分”指被收养为义子,可以享受和亲生儿子一样的权利。,就是我们的身体得到救赎。 24我们得救的人有这个盼望。不过,看得见的盼望根本不算盼望,因为谁会盼望已经看见的呢? 25但我们若盼望那尚未看见的,就会忍耐等候。

26况且,我们软弱的时候,有圣灵帮助我们。我们本来不知道怎样祷告,但圣灵亲自用说不出来的叹息替我们祈祷。 27洞悉人心的上帝知道圣灵的意思,因为圣灵是照着上帝的旨意替圣徒祈祷。

28我们知道,上帝使万事互相效力8:28 上帝使万事互相效力”或译“万事都互相效力”。,使那些爱上帝,就是上帝按自己的旨意呼召的人得益处。 29因为上帝预先知道谁是属祂的人,并预定这些人要被塑造成祂儿子的形象,使祂的儿子在许多弟兄中成为长子。 30祂所预定的人,祂也呼召他们;祂所呼召的人,祂也称他们为义人;祂称为义人的,祂也使他们得荣耀。

上帝的爱

31对于这些事,我们还可以说什么呢?上帝若帮助我们,谁能与我们对抗? 32上帝既然连自己的儿子也不顾惜,让祂为我们牺牲,岂不也把万物和祂一同白白地赐给我们吗? 33谁能指控上帝拣选的人呢?上帝已经称他们为义人了。 34谁能定他们有罪呢?基督耶稣已经替他们死了,而且祂还从死里复活了,如今在上帝的右边替我们祈祷。 35谁能使我们与基督的爱分离呢?难道是患难吗?困苦吗?迫害吗?饥饿吗?赤身露体吗?危险吗?刀剑吗? 36正如圣经上说:“为了你,我们终日出生入死,被视为待宰的羊。”

37然而,靠着爱我们的主,我们在这一切事上已经得胜有余了。 38因为我深信无论是死、是生,是天使、是鬼魔,是现在的事、是将来的事, 39是高天之上的、是大地深处的或是其他受造之物,都不能使我们与上帝在主基督耶稣里赐下的爱分离。

Bibelen på hverdagsdansk

Romerbrevet 8:1-39

Nyt liv ved Guds Ånds kraft

1Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, der tilhører Jesus Kristus. 2For gennem Kristus er jeg8,2 Nogle græske håndskrifter har ordet „jeg”, mens andre har „du”, og andre igen siger „vi”. Det giver ingen forskel i meningen, da „jeg” stadig er repræsentativt som i kap. 7. blevet sat fri ved den Ånds kraft, som bringer liv, og jeg lever ikke længere under syndens lov, som bringer død. 3Loven var ikke stærk nok til at sejre over menneskets syndige natur, men Gud gav os sejr. Han sendte jo sin egen Søn ind i denne verden, for at han skulle leve under samme vilkår, som vi syndige mennesker levede under, og han gjorde ham til syndebuk for os alle. På den måde blev synden, som var i mennesket, dømt til døden. 4Derfor kan vi, som nu lever under Åndens ledelse—og ikke under syndens herredømme—opfylde lovens gode hensigt. 5De, der lever under syndens herredømme, tænker i syndens tankebaner, mens de, der lever under Åndens ledelse, tænker i Åndens tankebaner. 6Syndens tanker fører til død, men Åndens tanker fører til liv og fred. 7Synd er nemlig oprør og fjendskab mod Gud. Synden hverken vil eller kan underordne sig Guds vilje, 8og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. 9I, derimod, er ikke styret af synden, men af Ånden, hvis ellers Guds Ånd bor i jer. Men de, som ikke har Kristi Ånd, hører ikke Kristus til.

10Når Kristus bor i jer, skal legemet ganske vist dø engang, fordi synden bragte døden ind i verden, men Ånden giver nyt liv, fordi Kristus tog straffen for al synd på sig selv. 11Og da Guds Ånd bor i jer, vil han, som oprejste Jesus fra de døde, også oprejse jeres dødelige legemer til sin tid og give jer det evige liv.

12Altså, kære venner, da synden ikke længere har magt over jer, skal I ikke leve et syndigt liv. 13Det syndige liv straffes med døden. Men hvis I ved Åndens kraft sætter en stopper for de syndige handlinger, skal I få det evige liv.

Vi er Guds elskede børn

14Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. 15Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. 16Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.

Guds herlighed bliver os til del

17Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. 18De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. 19Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få. 20Hele skaberværket lever under håbløshedens åg, ikke fordi det ønskede det, men fordi Gud måtte straffe de første menneskers ulydighed. Dog er der håb. 21Alt det skabte vil engang blive sat fri fra den nuværende forgængelighed og død og få del i den herlige frihed, som Guds børn skal opleve. 22Vi ved, at alt det skabte til stadighed stønner og vrider sig som i veer. 23Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at få en ny og udødelig krop og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn. 24Vi fik et fantastisk håb, da vi kom til tro. Man behøver jo ikke at håbe på det, man ser foran sig. 25Men når vi håber på det, vi endnu ikke har set, så gør vi det med udholdenhed og stor forventning.

26Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. 27Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. 28Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham—dem, som han har besluttet at kalde. 29Han kendte dem i forvejen, og han har bestemt, at de skal komme til at ligne hans Søn, så Jesus kan være den første af mange søskende. 30Dem, Gud i forvejen har vedkendt sig, har han også kaldet. Og dem, han har kaldet, har han også frikendt, og dem, der er frikendt, får del i hans herlige og evige liv.

Guds kærlighed overvinder alt

31Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? 32Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for? 33Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? 34Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os. 35Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død. 36Selvom Skriften lover os modgang, når den siger: „Vi er i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning”,8,36 Sl. 44,23. 37så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. 38-39Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed—hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet—end ikke døden—kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre!