Chinese Contemporary Bible (Simplified)

撒母耳记下 3

押尼珥之死

1扫罗和大卫两家长期争战,大卫家的势力越来越强,扫罗家却日益衰微。

大卫在希伯仑生的儿子有耶斯列人亚希暖所生的长子暗嫩, 迦密人拿八的遗孀亚比该所生的次子基利押,基述王达买的女儿玛迦所生的三子押沙龙, 哈及所生的四子亚多尼雅,亚比她所生的五子示法提雅, 大卫的妻子以格拉所生的六子以特念。大卫的这些儿子都是在希伯仑生的。

在扫罗和大卫两家争战期间,押尼珥在扫罗家权势日增。 他跟扫罗的一个妃嫔、艾押的女儿利斯巴通奸,伊施波设问他:“你为什么跟我父亲的妃嫔一起睡觉呢?” 押尼珥听了非常愤怒,说:“难道我是犹大的走狗吗?我这样厚待你父亲扫罗家和他的亲人朋友,没有把你交给大卫,今天你竟为了一个女人来责备我! 9-10 倘若我不照着耶和华应许大卫的誓言把扫罗的江山夺过来交给大卫,让他统治全以色列和犹大,从但到别示巴,愿耶和华重重地惩罚我!”

11 伊施波设一句话也不敢答,因为他害怕押尼珥。

12 押尼珥派使者送信给大卫,说:“这个国家难道不是你的吗?如果你与我立约,我必帮助你统一以色列。” 13 大卫回答说:“好,但你一定要把扫罗的女儿米甲带来才能见我。” 14 于是,大卫派使者去见扫罗的儿子伊施波设说:“请把我的妻子米甲送回来,因为她是我用一百个非利士人的包皮作聘礼娶来的。” 15 伊施波设就派人把米甲从她丈夫——拉亿的儿子帕铁那里接回来。 16 帕铁一路跟着米甲,边走边哭,一直到巴户琳。押尼珥对他说:“你回去吧!”他就回去了。

17 押尼珥和以色列的长老商量说:“你们以前一直都希望大卫做你们的王, 18 现在是时候了,因为耶和华曾说要借着祂仆人大卫的手,从非利士人和其他敌人手中拯救祂的以色列子民。” 19 押尼珥也跟便雅悯人商谈,然后到希伯仑把以色列人和便雅悯人的愿望告诉大卫。 20 当时,他带了二十个人前往希伯仑见大卫,大卫就设宴款待他们。 21 押尼珥对大卫说:“我要为我主我王招聚所有的以色列人,跟你立约,你便可以如愿以偿,统治全以色列。”于是大卫为他送行,他就平安地回去了。

22 大卫送押尼珥离开后不久,约押就率领大卫的军队带着许多战利品凯旋而归。 23 约押率领全军回来后,有人告诉他:“尼珥的儿子押尼珥刚才来朝见王,王送他平安地离去了。” 24 约押听后,就去见王,说:“你这做的是什么事?押尼珥来见你,你为什么放他走呢? 25 你要知道,尼珥的儿子押尼珥想来骗你,探听你的虚实。”

26 约押从大卫那里出来,派人去追押尼珥,他们在西拉井追上了他,把他带了回来。大卫对这件事一无所知。 27 押尼珥回到希伯仑的时候,约押就把他带到城门的瓮洞,装作与他密谈,乘机用短剑刺入他的肚子,把他杀死了,为他兄弟亚撒黑报了仇。 28 大卫听到消息就说:“耶和华作证,我和我的人民永远跟尼珥的儿子押尼珥的死无关。 29 约押和他全家要承担这罪,愿他的后代永远有长疮的、患皮肤病的、拄拐杖的、被刀剑所杀的或挨饿的。” 30 约押和他兄弟亚比筛之所以杀押尼珥,是因为押尼珥在基遍杀了他们的兄弟亚撒黑。

31 大卫对约押和部下说:“你们要撕裂衣服,腰束麻布,在押尼珥棺前哭丧!”大卫王也跟在棺后送葬。 32 他们就把押尼珥葬在希伯仑。大卫王和众人在墓旁大哭一场。 33 大卫王哀悼押尼珥,说:

“押尼珥啊!
你怎能死得糊里糊涂[a]呢?
34 你的手没有被捆,
你的脚没有被锁,
你是死在阴险小人的手里啊!”

于是众人都为押尼珥哀哭。 35 大卫整天没有进食,众人来劝他吃一点东西,但他起誓说:“我若在日落以前吃任何东西,愿上帝重重地惩罚我!” 36 众人听见了,都很喜悦,王做的每一件事都令他们喜悦。 37 那天全国的人都看出尼珥的儿子押尼珥的死与大卫无关。 38 大卫王对他的随从说:“你们难道不知道今天以色列损失了一位伟大的将领吗? 39 今天我虽然是耶和华所膏立的王,但仍势单力薄,无法对付洗鲁雅的两个儿子,愿耶和华报应他们的恶行。”

Notas al pie

  1. 3:33 糊里糊涂”希伯来文是“像愚笨人”。

Bibelen på hverdagsdansk

2 Samuel 3

1Den episode var begyndelsen på en lang og opslidende strid mellem Sauls og Davids tilhængere. Men det var en kendsgerning, at David blev stærkere og stærkere, og at hans modstandere blev svagere og svagere.

Davids sønner, født i Hebron

Mens David opholdt sig i Hebron, fik han seks sønner. Den ældste hed Amnon, og hans mor var Ahinoam fra Jizreʼel. Den næstældste hed Kilab, og hans mor var Abigajil, som var enke efter Nabal fra Karmel. Den tredje hed Absalom, og hans mor var Maʼaka, en datter af kong Talmaj af Geshur. Den fjerde hed Adonija, og hans mor var Haggit. Den femte hed Shefatja, og hans mor var Abital. Den sjette hed Jitream, og hans mor var Egla.

Abner slutter sig til David

Som striden tilspidsedes, fik Abner større og større magt blandt Sauls tilhængere. Han mente derfor, at han kunne tillade sig visse friheder, blandt andet at gå i seng med en af Sauls medhustruer, en pige ved navn Ritzpa, en datter af Ajja. Men da Ishboshet irettesatte ham for det, blev han rasende.

„Hvad regner du mig for?” råbte han. „En omstrejfende hund? Her kommer du og kritiserer mig for et lille sidespring med en kvinde! Er det den tak, jeg får for min trofasthed overfor din far? Er det lønnen for ikke at have udleveret dig til David for længst? 9-10 Må Gud straffe mig, om jeg ikke gør, hvad jeg kan for at tage kongemagten fra dig og gøre David til konge over både Nordriget og Juda, fra Dan i nord til Beʼersheba i syd, sådan som Herren har lovet ham.”

11 Ishboshet blev stum af skræk, da han hørte de ord.

12 Derpå sendte Abner bud til David: „Lad os slutte fred. Så vil jeg hjælpe dig til at blive konge over hele Israel.”

13 „Godt,” svarede David, „men jeg vil ikke forhandle med dig, medmindre du kommer med min første kone Mikal, Sauls datter.”

14 Samtidig sendte David følgende besked til Ishboshet: „Giv mig min kone Mikal tilbage! Jeg slog 100 filistre ihjel for at få hende!”

15 Ishboshet sendte straks sine mænd af sted for at hente Mikal hos Paltiel, søn af Lajish, som hun var blevet gift med i mellemtiden. 16 Manden fulgte grædende efter hende helt til Bahurim. Dér bad Abner ham vende om og gå hjem, og det gjorde han.

17 I mellemtiden forhandlede Abner med Nordrigets ledere. Han mindede dem om, at de i lang tid havde ønsket David som konge.

18 „Husk i den forbindelse, hvordan Herren lovede, at David ville redde Israels folk fra filistrene[a] og alle vores andre fjender!” sagde han. „Nu har I chancen for at gøre løftet til virkelighed!”

19 Abner forhandlede også med lederne af Benjamins stamme, hvorefter han tog til Hebron for at informere David om resultatet af sine forhandlinger. 20 Han havde taget 20 mænd med sig, og David holdt en fest til ære for Abner og hans mænd.

21 Inden Abner rejste hjem, gav han David følgende løfte: „Så snart jeg kommer hjem, vil jeg kalde alle Nordrigets ledere sammen og få dem til at slutte op om dig, så du kan blive konge over hele riget, sådan som du gerne vil!” Så sendte David ham af sted med ønsket om en god rejse.

Joabs hævn over Abner

22 Kort efter at Abner var taget af sted, vendte Joab hjem fra et vellykket plyndringstogt sammen med nogle af Davids mænd. 23 Joab fik nu at vide, at Abner netop havde været på et fredeligt besøg hos kongen. 24-25 Straks løb han ind til kongen og udbrød: „Hvad i alverden har du gjort? Du har jo ladet manden slippe væk, selv om du må have været klar over, at han kom for at udspionere os!”

26 Derpå sendte Joab, uden at David vidste det, nogle sendebud af sted efter Abner med besked om, at han skulle komme tilbage. Sendebudene indhentede ham ved Siras vandreservoir, og Abner vendte tilbage sammen med dem. 27 Da Abner ankom til Hebron, trak Joab ham til side i byporten under foregivende af, at han ville tale privat med ham, men i stedet trak han sin daggert og myrdede ham som hævn for, at Abner havde dræbt hans bror Asael.

28 Da David hørte om mordet på Abner, erklærede han: „Jeg sværger ved Herren på, at jeg og min slægt er uskyldige i denne forbrydelse! 29 Joab og hans familie må tage det fulde ansvar for mordet. Må Joabs børn blive ramt af sygdom og ulykke, så de falder i kamp eller bliver invalide eller dør af sygdom eller sult!”

30 Joab og hans bror Abishaj myrdede altså Abner for at tage hævn over deres bror Asael, som var blevet dræbt af Abner i slaget ved Gibeon.

31-32 Derefter befalede David, at Joab og alle hans mænd skulle flænge deres tøj og klæde sig i sæk og aske for at vise deres sorg over Abners død. Kongen ledsagede personligt ligbåren til det sted i Hebron, hvor Abner blev begravet. Mens de stod ved graven, brast David og alle hans mænd i gråd, 33 og David sang følgende sørgesang over Abner:

Ak, Abner, du blev narret i døden.
34 Man bandt ikke engang dine hænder
    eller lagde dine fødder i lænker!
Du blev myrdet af voldsmænd.

Bagefter græd hele folket igen.

35-36 David nægtede at tage føde til sig på begravelsesdagen. Alle opfordrede ham til at spise, men David aflagde ed på, at han ville faste indtil solnedgang, en gestus, som folket lagde mærke til og syntes om, og som var med til at øge deres respekt for ham. 37 Det overbeviste både Judas og Nordrigets folk om, at David ikke var skyld i Abners død. 38 Endvidere sagde David til sine mænd: „Mon I forstår, at det er en af Israels store ledere, vi har begravet i dag! 39 Selv om jeg er Guds udvalgte konge, kan jeg intet stille op over for de to gerningsmænd, Zerujas[b] sønner. De er mig for stærke. Må Herren selv straffe dem for deres ondskab!”

Notas al pie

  1. 3,18 Se 1.Sam. 9,16.
  2. 3,39 Joab og Abishaj var sønner af Davids søster, Zeruja, og kendt for deres temperament og voldelige opførsel, men også deres mod og evner som officerer i hæren.