Chinese Contemporary Bible (Simplified)

士师记 21

为便雅悯支派娶妻

1以色列人曾在米斯巴起誓不把女儿嫁给便雅悯人。 他们来到伯特利,坐在上帝面前放声痛哭,直到黄昏。 他们说:“以色列的上帝耶和华啊,以色列为何少了一个支派呢?为何发生了这样的事呢?” 第二天,众人清早起来在那里筑了一座祭坛,献上燔祭和平安祭。 他们彼此议论说:“我们到米斯巴聚集在耶和华面前的时候,各支派中谁没有来呢?”原来,他们曾经起誓说:凡不到米斯巴聚集在耶和华面前的人都要被处死。 以色列人为他们的同胞便雅悯人难过,说:“如今以色列绝了一个支派。 我们曾经在耶和华面前起誓,决不把女儿嫁给便雅悯人,现在我们应该怎么办才能使他们剩下来的人得到妻子呢?”

他们又查问各支派中谁没有到米斯巴聚集在耶和华面前,结果发现基列·雅比人缺席, 因为点兵的时候,没有一个基列·雅比人在场。 10 于是,会众派出一万二千精兵,命令他们杀掉基列·雅比人及其妇女和孩子。 11 他们对精兵说:“你们所要做的就是消灭所有的男子和已婚妇女。” 12 他们在基列·雅比的居民中找到四百名处女,把她们带回迦南的示罗营地。

13 全体会众又派人到临门岩去跟便雅悯人讲和。 14 于是,便雅悯人返回了家乡,以色列人把从基列·雅比居民中留下来的四百个处女给他们做妻子,但还是不够。 15 众人为便雅悯支派难过,因为耶和华使以色列少了一个支派。

16 会众的长老说:“便雅悯支派的女子都死了,我们应该怎么办才能使余下的人有妻子呢? 17 便雅悯的余民必须成家立后,以免以色列失去一个支派。 18 可是我们又不能把女儿嫁给他们,因为我们曾经起誓,‘把女儿嫁给便雅悯人的必受咒诅。’” 19 有人想起在示罗每年都有耶和华的节期。示罗在利波拿以南、伯特利以北至示剑的大路东面。 20 于是,他们对便雅悯人说:“你们埋伏在葡萄园里, 21 见到示罗的女子出来跳舞时,就冲出去各自抢一个,带回便雅悯做妻子。 22 倘若她们的父亲或弟兄前来抱怨,我们会说,‘求你们恩待我们,因为我们从战场上带回的女子不够分给他们做妻子。何况又不是你们把女儿嫁给他们的,所以罪不在你们。’” 23 便雅悯人就依计行事,从跳舞的女子中各自抢了一个,带回自己的家乡做妻子。他们重建城邑,住在其中。 24 于是,以色列人离开那里,各回自己的支派、宗族和家园。

25 那时候,以色列人没有王,人人各行其是。

Bibelen på hverdagsdansk

Dommer 21

Benjamins stamme reddes fra udslettelse

1De israelitiske ledere havde under mødet i Mitzpa svoret på, at de aldrig ville lade deres døtre gifte sig med mænd fra Benjamins stamme. Men efter slaget holdt de endnu et møde—denne gang i Betel—hvor de sørgede og græd for Herrens ansigt indtil aften. „Herre, Israels Gud,” klagede de, „hvorfor skulle denne ulykke ramme os? Nu må vi savne en stamme i Israel!”

Næste morgen stod de tidligt op, byggede et alter og ofrede brænd- og takofre på alteret. Da spurgte de hinanden: „Var nogen af Israels folk ikke repræsenteret under mødet i Mitzpa?” De havde nemlig svoret på, at hvis nogen nægtede at møde op, skulle de straffes med døden. Men samtidig følte Israel medlidenhed med benjaminitterne og sagde: „Ak, en hel stamme er næsten totalt udryddet af Israel! Hvordan skal vi skaffe koner til de få mænd, der er tilbage, når vi for Herrens ansigt har svoret på, at vi ikke vil lade vores døtre gifte sig med dem?”

8-9 Da de nu undersøgte, om nogen var udeblevet fra det omtalte møde i Mitzpa, opdagede man, at ingen fra Jabesh i Gilead havde været til stede. 10-11 Så sendte de en hær på 12.000 af de bedste soldater af sted med følgende besked: „Udryd alle indbyggerne i Jabesh med undtagelse af unge piger, som er jomfruer.” 12 Det gjorde de så, og de fandt 400 unge jomfruer. Disse piger blev ført til den israelitiske lejr i Shilo i Kanaʼans land.

13 Derefter sendte man en delegation af sted for at fortælle de 600 overlevende benjaminitter ved Rimmons klippe i ørkenen, at de nu kunne tage hjem i fred. 14 Det gjorde de så, og de fik overdraget de 400 piger fra Jabesh, men der var ikke koner nok til dem alle. 15-16 Israelitterne var meget kede af, at Gud således næsten havde udryddet en af deres stammer. De følte medlidenhed med de sidste benjaminitter og lederne spurgte hinanden: „Hvordan skal vi skaffe koner til de sidste 200 mænd? Alle kvinder i Benjamins stamme er jo udryddet. 17 Der må findes en udvej, så de overlevende kan få efterkommere og stammen kan komme på fode igen, 18 selv om vi ved vores ed har udelukket muligheden af at bortgifte vores egne døtre til dem.” 19 Pludselig var der en, som fik en lys idé! „Hør,” sagde han, „måske kan vi løse problemet under den kommende religiøse byfest i Shilo.” (Shilo ligger øst for vejen mellem Betel og Sikem, syd for Lebona og nord for Betel.)

20-21 Så blev de enige om at sige til de benjaminitter, som stadig manglede koner: „Hold jer skjult i vinmarkerne uden for Shilo og se godt på de piger, der tager derhen for at danse. Under dansen kommer I frem fra jeres skjulested, og finder jer hver især en pige, som I tager med hjem til Benjamins land. 22 Når deres fædre og brødre så kommer og nedlægger protest over for os, skal vi nok berolige dem og overtale dem til at lade jer beholde deres døtre, for der var ikke koner nok til jer i Jabesh. Vi skal også nok forklare dem, at de ikke har brudt deres ed, for de har ikke bortgiftet deres døtre frivilligt. I har jo selv taget dem!”

23 Så gjorde benjaminitterne, som de fik besked på. De fik hver fat i en pige under festen, hvorefter de hjemførte dem som deres koner til deres eget land. Her genopbyggede de byerne og bosatte sig igen i deres eget stammeområde.

24 Derpå opløstes den israelitiske hær, og de forskellige stammer vendte hver for sig tilbage til deres land og deres familier. 25 Men der var stadig ingen konge i Israel, så alle gjorde, som de havde lyst til.