Песнь 129
Песнь восхождения.
1Из глубин взываю я к Тебе, Вечный.
2Владыка, услышь мой голос;
будь внимателен к моим молениям!
3Если бы Ты, Вечный, вёл счёт беззакониям,
то, о Владыка, кто бы устоял?
4Но у Тебя есть прощение;
пусть боятся Тебя.
5На Вечного я надеюсь, надеется душа моя,
и на слово Его уповаю.
6Душа моя ждёт Владыку
более, чем стражи – утра,
да, более, чем стражи – утра.
7Да уповает Исраил на Вечного,
потому что у Вечного – милость,
и великое избавление – у Него.
8Он избавит Исраил
от всех его беззаконий129:8 См. Мат. 1:21..
Jerusalems skæbne
1En valfartssang.
Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig
—lad hele Israel gentage det:
2Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig.
De angreb mig, men overvandt mig ikke.
3Min ryg er mærket af dybe sår,
som var den pløjet med en plov.
4Men Herren er retfærdig,
han satte en stopper for deres mishandling.
5Alle, der angriber Zion,
vil blive slået og tvunget til at vende om.
6De er som græsset, der vokser på taget,
det visner og dør, før det bliver til noget.
7Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder,
der er ikke nok til at binde et neg af.
8Ingen, der går forbi dem, vil sige:
„Herren velsigne jer!”