Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Saamu 115

1Kì í ṣe fún wa, Olúwa kì í ṣe fún wa,
    ṣùgbọ́n fún orúkọ rẹ ni a fi ògo fún,
    fún àánú àti òtítọ́ rẹ.

Torí kí ni àwọn kèfèrí yóò ṣe sọ pé,
    níbo ni Ọlọ́run wa wà.
Ṣùgbọ́n Ọlọ́run wa wà lọ́run:
    tí ó ń ṣe èyí tí ó wù ú.
Fàdákà òun wúrà ni èrè àwọn aláìkọlà,
    iṣẹ́ ọwọ́ ènìyàn ni,
Wọ́n ní ẹnu, ṣùgbọ́n wọn kò le sọ̀rọ̀,
    wọ́n ní ojú, ṣùgbọ́n wọn kò fi ríran.
Wọ́n ní etí, ṣùgbọ́n wọn kò fi gbọ́rọ̀:
    wọ́n ní imú, ṣùgbọ́n wọn kò fi gbóòórùn
Wọ́n ní ọwọ́, ṣùgbọ́n wọn kò lò ó,
    wọ́n ní ẹsẹ̀, ṣùgbọ́n wọn kò rìn;
    bẹ́ẹ̀ ni wọn kò sọ̀rọ̀ nínú òfin wọn.
Àwọn tí ń ṣe wọ́n dàbí wọn;
    gẹ́gẹ́ bẹ́ẹ̀ ni olúkúlùkù ẹni tí ó gbẹ́kẹ̀ rẹ̀ lé wọn.

Ìwọ Israẹli gbẹ́kẹ̀lé Olúwa:
    òun ni ìrànwọ́ àti ààbò wọn
10 Ẹ̀ yin ilé Aaroni, gbẹ́kẹ̀lé Olúwa:
    òun ni ìrànwọ́ àti ààbò wọn
11 Ẹ̀ yin tí ó bẹ̀rù Olúwa, gbẹ́kẹ̀lé Olúwa:
    òun ní ìrànwọ́ àti ààbò wọn.

12 Olúwa tí ń ṣe ìrántí wa; yóò bùkún ilé Israẹli;
    yóò bùkún ilé Aaroni.
13 Ìbùkún ni fún àwọn tí ó bẹ̀rù Olúwa,
    àti kékeré àti ńlá.

14 Olúwa yóò mú ọ pọ̀ sí i síwájú àti síwájú,
    ìwọ àti àwọn ọmọ rẹ̀.
15 Ẹ fi ìbùkún fún Olúwa
    ẹni tí ó dá ọ̀run òun ayé.

16 Ọ̀run àní ọ̀run ni ti Olúwa:
    ṣùgbọ́n ayé ló fi fún ọmọ ènìyàn.
17 Òkú kò lè yìn Olúwa,
    tàbí ẹni tí ó ti lọ sí ìsàlẹ̀ ìdákẹ́ jẹ́ẹ́.
18 Ṣùgbọ́n àwa ó fi ìbùkún fún Olúwa
    láti ìsinsin yìí lọ àti títí láéláé.

Ẹ yin Olúwa.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 115

Den sande Gud

1Dig tilhører æren, Herre, ikke os,
    for du er pålidelig og trofast.
Hvorfor siger de fremmede folkeslag:
    „Nå, hvor er så jeres Gud?”
Vores Gud er i Himlen,
    og han gør, hvad han vil.
Deres gudebilleder er lavet af sølv og guld,
    de er skabt af mennesker,
de har mund, men kan ikke tale,
    øjne, men kan intet se,
de har ører, men kan ikke høre,
    næse, men kan intet lugte.
De har hænder, men udretter intet,
    fødder, men kan ikke gå,
    de kan ikke frembringe en eneste lyd.
De, som fremstiller og tilbeder den slags guder,
    ender med at blive lige så døde som dem.

Men Israels folk, I skal stole på Herren,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
10 Arons præsteslægt, I skal stole på Herren,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
11 Alle I, der tilbeder Herren, I skal stole på ham,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
12 Herren har omsorg for os og velsigner os.
    Han velsigner Israels folk og Arons slægt,
13 han velsigner alle, der adlyder ham,
    både små og store.
14 Herren vil lade jeres antal vokse,
    give jer mange efterkommere.
15 Herren, der skabte himlen og jorden,
    vil velsigne jer.
16 Himlen er Herrens område,
    men jorden har han givet til menneskene.
17 De døde lovsynger ikke Herren,
    i stilhedens rige prises han ikke.
18 Men vi, der lever, vi lover Herren,
    vi vil prise ham nu og altid.[a]
Halleluja!

Notas al pie

  1. 115,18 Eller „til evig tid”. Ordet evig på hebraisk henviser til en uafgrænset tidsperiode, og som her kan det henvise til ens levetid.