Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Mika 1

1Ọ̀rọ̀ Olúwa tí ó tọ Mika ará Moreṣeti wá ní àkókò ìjọba Jotamu, Ahasi, àti Hesekiah, àwọn ọba Juda nìwọ̀nyí, ìran tí ó rí nípa Samaria àti Jerusalẹmu.

Ẹ gbọ́, gbogbo ẹ̀yin ènìyàn,
    fetísílẹ̀, ìwọ ayé àti gbogbo ohun tó wà níbẹ̀,
Olúwa Olódùmarè lè ṣe ẹlẹ́rìí sí yín,
    Olúwa láti inú tẹmpili mímọ́ rẹ̀ wá.

Ìdájọ́ tí o lòdì sí Samaria àti Jerusalẹmu

Wò ó! Olúwa ń bọ̀ wá láti ibùgbé rẹ̀;
    yóò sọ̀kalẹ̀, yóò sì tẹ ibi gíga ayé mọ́lẹ̀.
Àwọn òkè ńlá yóò sí yọ́ lábẹ́ rẹ̀,
    àwọn Àfonífojì yóò sì pínyà,
bí idà níwájú iná,
    bí omi tí ó ń sàn lọ ni ibi gẹ̀rẹ́gẹ̀rẹ́.
Nítorí ìré-òfin-kọjá Jakọbu ni gbogbo èyí,
    àti nítorí ẹ̀ṣẹ̀ ilé Israẹli.
Kí ni ìré-òfin-kọjá Jakọbu?
    Ǹjẹ́ Samaria ha kọ?
Kí ni àwọn ibi gíga Juda?
    Ǹjẹ́ Jerusalẹmu ha kọ?

“Nítorí náà, èmi yóò ṣe Samaria bí òkìtì lórí pápá,
    bí ibi ti à ń lò fún gbígbin ọgbà àjàrà.
Èmi yóò gbá àwọn òkúta rẹ̀ dànù sínú àfonífojì.
    Èmi yóò sí tú ìpilẹ̀ṣẹ̀ rẹ̀ palẹ̀.
Gbogbo àwọn ère fínfín rẹ̀ ni a ó fọ́ sí wẹ́wẹ́
    gbogbo àwọn ẹ̀bùn tẹmpili rẹ̀ ni a ó fi iná sun:
    Èmi yóò sì pa gbogbo àwọn òrìṣà rẹ̀ run.
Nítorí tí ó ti kó àwọn ẹ̀bùn rẹ̀ jọ láti inú owó èrè panṣágà,
    gẹ́gẹ́ bí owó èrè panṣágà, wọn yóò sì tún padà sí owó iṣẹ́ panṣágà.”

Ẹkún òun ọfọ̀

Nítorí èyí, èmi yóò sì sọkún,
    èmi yóò sì pohùnréré ẹkún:
èmi yóò máa lọ ní ẹsẹ̀ lásán àti ní ìhòhò
    Èmi yóò ké bí akátá,
    èmi yóò sì máa dárò bí àwọn ọmọ ògòǹgò.
Nítorí tí ọgbẹ́ rẹ̀ jẹ́ aláìlèwòtán;
    ó sì ti wá sí Juda.
Ó sì ti dé ẹnu-bodè àwọn ènìyàn mi,
    àní sí Jerusalẹmu.
10 Ẹ má ṣe sọ ní Gati
    ẹ má ṣe sọkún rárá.
Ní ilẹ̀ Beti-Ofra
    mo yí ara mi nínú eruku.
11 Ẹ kọjá lọ ni ìhòhò àti ni ìtìjú,
    ìwọ tí ó ń gbé ni Ṣafiri.
Àwọn tí ó ń gbé ni Ṣaanani
    kì yóò sì jáde wá.
Beti-Eseli wà nínú ọ̀fọ̀;
    A ó sì gba ààbò rẹ̀ kúrò lọ́wọ́ yin.
12 Nítorí àwọn tí ó ń gbé ni Marati ń retí ìre,
    Ṣùgbọ́n ibi sọ̀kalẹ̀ ti ọ̀dọ̀ Olúwa wá sí ẹnu-bodè Jerusalẹmu.
13 Ìwọ olùgbé Lakiṣi,
    dì kẹ̀kẹ́ mọ́ ẹranko tí ó yára.
Òun sì ni ìbẹ̀rẹ̀ ẹ̀ṣẹ̀
    sí àwọn ọmọbìnrin Sioni,
    nítorí a rí àìṣedéédéé Israẹli nínú rẹ̀.
14 Nítorí náà ni ìwọ ó ṣe fi ìwé ìkọ̀sílẹ̀
    fún Moreṣeti Gati.
Àwọn ilé Aksibu yóò jẹ́ ẹlẹ́tàn sí àwọn ọba Israẹli.
15 Èmi yóò sì mú àrólé kan wá sórí rẹ ìwọ olùgbé Meraṣa.
    Ẹni tí ó jẹ́ ògo Israẹli
    yóò sì wá sí Adullamu.
16 Fá irun orí rẹ nínú ọ̀fọ̀
    nítorí àwọn ọmọ rẹ aláìlágbára,
sọ ra rẹ̀ di apárí bí ẹyẹ igún,
    nítorí wọn yóò kúrò lọ́dọ̀ rẹ lọ sí ìgbèkùn.

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas 1

1Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.

Dom over Nordriget og Sydriget

Hør godt efter, alle folkeslag.
    Lyt til mig, alle jordens beboere.

Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
    tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
Han forlader sin himmelske bolig,
    træder ned på bjergenes tinder.
De smelter som voks under hans vrede,
    som ved en syndflod skylles højene væk.
For Israels folk har vendt sig fra Herren,
    Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
    Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
    Var det ikke Jerusalem?
Derfor bliver Samaria til en ruinhob,
    et sted, hvor der plantes vinstokke.
Herren smider husenes sten ned i dalen,
    så fundamenterne ligger blottede tilbage.
Alle stenstøtter skal smadres,
    alle afgudsbilleder brændes.
De afskyelige afguder
    skal blive til affald.
Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,
    nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.

Derfor vil jeg sørge og klage,
    gå barfodet omkring uden kjortel.
Jeg vil hyle som en sjakal
    og skrige som en struds.
For Samaria er dødeligt såret,
    og Juda vil få samme skæbne.
Ulykken banker på mit eget folks port,
    snart når den frem til Jerusalem.
10 Fortæl det ikke til filistrene i Gat,
    vis dem ikke jeres sorg.
Kast støv på hovedet,
    Bet-Leafras borgere.[a]
11 Shafirs folk bliver ydmyget,
    i laser bliver de ført i eksil.
Za’anan bliver belejret,
    så ingen kan komme ud.
Bet-Etzel er klædt i sorg,
    for ulykken standsede ikke der.
12 Marots indbyggere håber på det bedste,
    men det er forgæves.
Herrens straf er på vej,
    den nærmer sig Jerusalems port.
13 Spænd hestene for vognen og flygt,
    I folk fra Lakish.
Det var jer, der indførte Israels afguder,
    og derved førte I Jerusalem til fald.
14 Tag afsked med Moreshet-Gat,
    for den bliver overtaget af nye ejere.
Akzib har intet haft af værdi,
    som Judas[b] konger kunne bruge.
15 Maresha bliver erobret af fjenden,
    Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.
16 Judas land, græd over dine indbyggere,
    klip dig skaldet som en grib,
for de bliver taget fra dig
    og ført bort som fanger.

Notas al pie

  1. 1,10 At kaste støv eller aske i hovedet på sig selv var et tegn på dyb sorg. Navnene på de ti byer danner ordspil. Bet-Leafra betyder „støvets hus”. Sandsynligvis er der tale om fem byer nord for Jerusalem i v. 10-12 og fem byer syd for i v. 13-15. Tallet 10 betyder herredømme eller kongerige, og det antyder, at Judas kongedømme snart er forbi.
  2. 1,14 Ordret: „Israels konger”, men der tænkes sandsynligvis på den del af Israel, som normalt kaldes Juda.