Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Joẹli 1

1Ọ̀rọ̀ Olúwa tí ó tọ Joẹli ọmọ Petueli wá.

Ìṣígun Eṣú

Ẹ gbọ́ èyí ẹ̀yin àgbàgbà;
    ẹ fi etí sílẹ̀ gbogbo ẹ̀yin ènìyàn ará ilẹ̀ náà.
Ǹjẹ́ irú èyí ha wà ní ọjọ́ yín,
    tàbí ní ọjọ́ àwọn baba yín?
Ẹ sọ ọ́ fún àwọn ọmọ yín,
    ki àwọn ọmọ yín sọ fún àwọn ọmọ wọn,
    ki àwọn ọmọ wọn sọ fún àwọn ìran mìíràn.
Èyí tí eṣú tí agénijẹ jẹ kù
    ní ọ̀wọ́ eṣú ńláńlá ti jẹ,
èyí tí ọ̀wọ́ eṣú ńláńlá jẹ kù
    ní eṣú kéékèèkéé jẹ
Èyí tí eṣú kéékèèkéé jẹ kù
    ni eṣú apanirun mìíràn jẹ.

Ẹ jí gbogbo ẹ̀yin ọ̀mùtí kí ẹ sì sọkún
    ẹ hu gbogbo ẹ̀yin ọ̀mu-wáìnì;
ẹ hu nítorí wáìnì tuntun
    nítorí a gbà á kúrò lẹ́nu yín.
Nítorí orílẹ̀-èdè kan ti ṣígun sí ilẹ̀ mìíràn
    ó ní agbára púpọ̀, kò sì ní òǹkà;
ó ní eyín kìnnìún
    ó sì ní èrìgì abo kìnnìún.
Ó ti pa àjàrà mi run,
    ó sì ti ya ẹ̀ka igi ọ̀pọ̀tọ́ mi kúrò,
ó ti bò èèpo rẹ̀ jálẹ̀, ó sì sọ ọ́ nù;
    àwọn ẹ̀ka rẹ̀ ni a sì sọ di funfun.

Ẹ pohùnréré ẹkún bí wúńdíá
    tí a fi aṣọ ọ̀fọ̀ dí ni àmùrè, nítorí ọkọ ìgbà èwe rẹ̀.
A ké ọrẹ jíjẹ́ àti ọrẹ mímu kúrò
    ní ilé Olúwa;
àwọn àlùfáà ń ṣọ̀fọ̀, àwọn
    ìránṣẹ́ Olúwa,
10 Oko di ìgboro, ilẹ̀ ń ṣọ̀fọ̀,
    nítorí a fi ọkà ṣòfò:
    ọtí wáìnì tuntun gbẹ, òróró ń bùṣe.

11 Kí ojú kí ó tì yín, ẹ̀yin àgbẹ̀;
    ẹ pohùnréré ẹkún ẹ̀yin olùtọ́jú àjàrà,
nítorí alikama àti nítorí ọkà barle;
    nítorí ìkórè oko ṣègbé.
12 Àjàrà gbẹ, igi ọ̀pọ̀tọ́ sì rọ̀ dànù;
    igi pomegiranate, igi ọ̀pẹ pẹ̀lú,
àti igi apiili, gbogbo igi igbó ni o rọ:
    Nítorí náà ayọ̀ ọmọ ènìyàn gbẹ kúrò lọ́dọ̀ wọn.

Ìpè fún ìrònúpìwàdà

13 Ẹ di ara yín ni àmùrè,
    sí pohùnréré ẹkún ẹ̀yin àlùfáà:
ẹ pohùnréré ẹkún, ẹ̀yin ìránṣẹ́ pẹpẹ:
    ẹ wá, fi gbogbo òru dùbúlẹ̀ nínú aṣọ ọ̀fọ̀,
ẹ̀yin ìránṣẹ́ Ọlọ́run mi: nítorí tí a dá ọrẹ-jíjẹ àti ọrẹ
    mímu dúró ní ilé Ọlọ́run yín.
14 Ẹ yà àwẹ̀ kan sí mímọ́,
    ẹ pe àjọ kan tí o ní ìrònú,
ẹ pe àwọn àgbàgbà,
    àti gbogbo àwọn ará ilẹ̀ náà
jọ sí ilé Olúwa Ọlọ́run yín,
    kí ẹ sí ké pe Olúwa.

15 A! Fún ọjọ́ náà,
    nítorí ọjọ́ Olúwa kù sí dẹ̀dẹ̀,
    yóò de bí ìparun láti ọwọ́ Olódùmarè.

16 A kò ha ké oúnjẹ kúrò níwájú
    ojú wá yìí,
ayọ̀ àti inú dídùn kúrò nínú ilé
    Ọlọ́run wá?
17 Irúgbìn bàjẹ́ nínú ebè wọn,
    a sọ àká di ahoro, a wó àká palẹ̀;
    nítorí tí a mú ọkà rọ.
18 Àwọn ẹranko tí ń kérora tó!
    Àwọn agbo ẹran dààmú,
nítorí tí wọ́n kò ni pápá oko;
    nítòótọ́, àwọn agbo àgùntàn jìyà.

19 Olúwa, sí ọ ni èmi o ké pè,
    nítorí iná tí run pápá oko tútù aginjù,
    ọwọ́ iná sí ti jó gbogbo igi igbó.
20 Àwọn ẹranko igbó gbé ojú sókè sí ọ pẹ̀lú:
    nítorí tí àwọn ìṣàn omi gbẹ,
    iná sí ti jó àwọn pápá oko aginjù run.

Bibelen på hverdagsdansk

Joel 1

Græshoppernes grufulde hærgen

1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10 Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12 Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer[a] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13 I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14 Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15 Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16 Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17 Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18 Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19 Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20 Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

Notas al pie

  1. 1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”.