Jerusalems synd og dom
1Ve Jerusalem, den oprørske by,
fuld af synd og undertrykkelse.
2Den afviser enhver advarsel
og nægter at høre efter.
Den har ikke sat sin lid til Herren,
søger slet ikke sin Gud.
3Dens magthavere er brølende løver,
dens dommere er glubske ulve.
Har de først fået fat i et bytte,
fortærer de det rub og stub.
4Dens profeter går rundt og praler,
men er fulde af løgn og bedrag.
Dens præster håner det, som er helligt,
overtræder Guds love uden skrupler.
5Men Herren er dog stadig i byen,
det er ikke ham, der gør uret.
Hver morgen viser han sin godhed,
ved hver solopgang er han til stede.
Men de gudløse fortsætter deres gerninger,
for de har ikke skam i livet.
6Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag
og ødelagt deres befæstede byer.
Jeg har lagt gaderne øde,
så ingen længere går på dem.
Byerne er nu folketomme,
så ingen længere bor i dem.
7Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære
og vise ærefrygt for mig.’
Havde de gjort det, havde de undgået min straf,
og byen ville ikke blive ødelagt.
Men de fremturede i deres synd,
og det blev om muligt endnu værre.”
Den endelige dom
8Endvidere siger Herren:
„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,
hvor jeg rejser mig.3,8 Teksten er uklar.
Da vil jeg afsige min retfærdige dom
og samle alle jordens folk sammen.
Da vil jeg udøse min vrede over dem.
I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.
Frelse og genoprettelse
9Da vil jeg rense mit folks hjerter
og ændre deres tanker og tale.
Så skal de alle tilbede mig
og tjene mig enigt og trofast.
10Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk
og tilbeder mig med offergaver.
11Da skal I ikke længere skamme jer
over al jeres ondskab og oprør mod mig.
For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,
ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.
12De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,
den rest, der søger tilflugt hos mig.
13Der bliver en rest af mit folk, Israel,
som ikke begår uret eller lyver og bedrager.
De skal få lov at leve i fred,
og ingen vil terrorisere dem.”
14Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.
Råb af fryd, Israels folk.
Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.
15Herren har fritaget jer fra straffen
og overvundet alle jeres fjender.
Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.
Aldrig mere skal I frygte noget ondt.
16Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:
„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.
17Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.
Han er jeres mægtige Frelser.
Han elsker jer og glæder sig over jer,
han fornyer jer med sin kærlighed,
han synger af glæde over jer
som på højtidsdagene.”
18Herren siger:
„I skal ikke længere sørge over,
at I ikke kunne deltage i højtiderne.3,18 Teksten er ret uforståelig og muligvis fejlkopieret.
19Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.
Jeg vil helbrede de haltende
og samle dem, der blev adspredt.
Jeg vil vende deres vanære til ære
og gøre dem berømte over hele jorden.
20Til den tid vil jeg samle jer sammen
og føre jer hjem igen.
Jeg vil skabe respekt om jer
og give jer et godt ry blandt jordens folk.
I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”
El futuro de Jerusalén
1¡Ay de la ciudad opresora,
rebelde y contaminada!
2No atiende a consejos
ni acepta corrección.
No confía en el Señor
ni se acerca a su Dios.
3Los oficiales que están en ella
son leones rugientes,
sus jueces son lobos nocturnos
que no dejan nada para la mañana.
4Sus profetas son inescrupulosos,
personas traicioneras.
Sus sacerdotes profanan las cosas santas
y violan la Ley.
5Pero el Señor que está en ella es justo
y no comete iniquidad.
Cada mañana imparte su justicia
y no deja de hacerlo cada nuevo día,
pero el inicuo no conoce la vergüenza.
6«Exterminé naciones;
quedaron desoladas sus fortalezas.
Dejé sus calles desiertas
y nadie pasa por ellas.
Quedaron arrasadas sus ciudades,
sin ningún habitante.
7Dije a la ciudad:
“¡Ciertamente me temerás;
aceptarás corrección!”.
Entonces no sería destruida su morada,
según todo lo que decreté contra ella.
A pesar de todo, se empeñaron
en corromper todas sus obras.
8Espérenme, por tanto,
hasta el día que me levante a buscar el botín»,3:8 Según el texto hebreo; la LXX y Siríaca me levante para testificar.
afirma el Señor,
«porque he decidido reunir a las naciones
y juntar a los reinos
para derramar sobre ellos mi indignación,
toda mi ardiente ira.
En el fuego de mi celo
toda la tierra será consumida.
9»Purificaré los labios de los pueblos
para que todos invoquen el nombre del Señor
y lo sirvan de común acuerdo.
10Desde más allá de los ríos de Cus
me traerán ofrendas
mis adoradores, mi pueblo disperso.
11Aquel día no tendrás que avergonzarte más
de todas tus rebeliones contra mí.
Porque quitaré de en medio de ti
a esa gente altanera y jactanciosa,
y así nunca más volverás a ser arrogante
en mi santo monte.
12Dejaré en medio de ti
un pueblo pobre y humilde,
que se refugia en el nombre del Señor.
13El remanente de Israel
no cometerá iniquidad,
no dirá mentiras
ni se hallará engaño en su boca.
Pastarán y descansarán
sin que nadie los espante».
14¡Lanza gritos de alegría, hija de Sión!
¡Da gritos de victoria, Israel!
¡Regocíjate y alégrate de todo corazón,
hija de Jerusalén!
15El Señor te ha levantado el castigo;
ha puesto en retirada a tus enemigos.
El Señor, rey de Israel, está en medio de ti:
nunca más temerás mal alguno.
16Aquel día dirán a Jerusalén:
«No temas, Sión, ni te desanimes,
17porque el Señor tu Dios, está en medio de ti
como poderoso guerrero que salva.
Se deleitará en ti con gozo,
te renovará con su amor,
se alegrará por ti con cantos».
18«Yo te libraré de las tristezas,
que son para ti una carga deshonrosa.3:18 Versículo de difícil traducción.
19En aquel tiempo yo mismo me ocuparé
de todos los que te oprimen;
salvaré a la oveja que cojea
y juntaré a la descarriada.
Les daré fama y renombre
en los países donde fueron avergonzados.
20En aquel tiempo yo los traeré;
en aquel tiempo los reuniré.
Daré a ustedes fama y renombre
entre todos los pueblos de la tierra
cuando yo los restaure3:20 los restaure. Alt. haga volver a sus cautivos.
ante sus mismos ojos».
Así lo ha dicho el Señor.
