Zefaniasʼ Bog 3 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

Zefaniasʼ Bog 3:1-20

Jerusalems synd og dom

1Ve Jerusalem, den oprørske by,

fuld af synd og undertrykkelse.

2Den afviser enhver advarsel

og nægter at høre efter.

Den har ikke sat sin lid til Herren,

søger slet ikke sin Gud.

3Dens magthavere er brølende løver,

dens dommere er glubske ulve.

Har de først fået fat i et bytte,

fortærer de det rub og stub.

4Dens profeter går rundt og praler,

men er fulde af løgn og bedrag.

Dens præster håner det, som er helligt,

overtræder Guds love uden skrupler.

5Men Herren er dog stadig i byen,

det er ikke ham, der gør uret.

Hver morgen viser han sin godhed,

ved hver solopgang er han til stede.

Men de gudløse fortsætter deres gerninger,

for de har ikke skam i livet.

6Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag

og ødelagt deres befæstede byer.

Jeg har lagt gaderne øde,

så ingen længere går på dem.

Byerne er nu folketomme,

så ingen længere bor i dem.

7Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære

og vise ærefrygt for mig.’

Havde de gjort det, havde de undgået min straf,

og byen ville ikke blive ødelagt.

Men de fremturede i deres synd,

og det blev om muligt endnu værre.”

Den endelige dom

8Endvidere siger Herren:

„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,

hvor jeg rejser mig.3,8 Teksten er uklar.

Da vil jeg afsige min retfærdige dom

og samle alle jordens folk sammen.

Da vil jeg udøse min vrede over dem.

I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.

Frelse og genoprettelse

9Da vil jeg rense mit folks hjerter

og ændre deres tanker og tale.

Så skal de alle tilbede mig

og tjene mig enigt og trofast.

10Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk

og tilbeder mig med offergaver.

11Da skal I ikke længere skamme jer

over al jeres ondskab og oprør mod mig.

For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,

ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.

12De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,

den rest, der søger tilflugt hos mig.

13Der bliver en rest af mit folk, Israel,

som ikke begår uret eller lyver og bedrager.

De skal få lov at leve i fred,

og ingen vil terrorisere dem.”

14Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.

Råb af fryd, Israels folk.

Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.

15Herren har fritaget jer fra straffen

og overvundet alle jeres fjender.

Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.

Aldrig mere skal I frygte noget ondt.

16Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:

„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.

17Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.

Han er jeres mægtige Frelser.

Han elsker jer og glæder sig over jer,

han fornyer jer med sin kærlighed,

han synger af glæde over jer

som på højtidsdagene.”

18Herren siger:

„I skal ikke længere sørge over,

at I ikke kunne deltage i højtiderne.3,18 Teksten er ret uforståelig og muligvis fejlkopieret.

19Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.

Jeg vil helbrede de haltende

og samle dem, der blev adspredt.

Jeg vil vende deres vanære til ære

og gøre dem berømte over hele jorden.

20Til den tid vil jeg samle jer sammen

og føre jer hjem igen.

Jeg vil skabe respekt om jer

og give jer et godt ry blandt jordens folk.

I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”

Nova Versão Internacional

Sofonias 3:1-20

O Futuro de Jerusalém

1Ai da cidade rebelde,

impura e opressora!

2Não ouve ninguém,

e não aceita correção.

Não confia no Senhor,

não se aproxima do seu Deus.

3No meio dela os seus líderes

são leões que rugem.

Seus juízes são lobos vespertinos

que nada deixam para a manhã seguinte.

4Seus profetas são irresponsáveis,

são homens traiçoeiros.

Seus sacerdotes profanam o santuário

e fazem violência à lei.

5No meio dela está o Senhor,

que é justo e jamais comete injustiça.

A cada manhã ele ministra a sua justiça,

e a cada novo dia ele não falha,

mas o injusto não se envergonha da sua injustiça.

6“Eliminei nações;

suas fortificações estão devastadas.

Deixei desertas as suas ruas.

Suas cidades estão destruídas;

ninguém foi deixado; ninguém!

7Eu disse à cidade:

Com certeza você me temerá e aceitará correção!

Pois, então, a sua habitação não seria eliminada,

nem cairiam sobre ela todos os meus castigos.

Mas eles ainda estavam ávidos

por fazer todo tipo de maldade.

8Por isso, esperem por mim”,

declara o Senhor,

“no dia em que eu me levantar para testemunhar.

Decidi ajuntar as nações, reunir os reinos

e derramar a minha ira sobre eles,

toda a minha impetuosa indignação.

O mundo inteiro será consumido

pelo fogo da minha zelosa ira.

9“Então purificarei os lábios dos povos,

para que todos eles invoquem o nome do Senhor

e o sirvam de comum acordo.

10Desde além dos rios da Etiópia

os meus adoradores, o meu povo disperso,

me trarão ofertas.

11Naquele dia, vocês não serão envergonhados

pelos seus atos de rebelião,

porque retirarei desta cidade

os que se regozijam em seu orgulho.

Nunca mais vocês serão altivos

no meu santo monte.

12Mas deixarei no meio da cidade

os mansos e humildes,

que se refugiarão no nome do Senhor.

13O remanescente de Israel não cometerá injustiças;

eles não mentirão,

nem se achará engano em suas bocas.

Eles se alimentarão e descansarão,

sem que ninguém os amedronte.”

14Cante, ó cidade3.14 Hebraico: filha. de Sião;

exulte, ó Israel!

Alegre-se, regozije-se de todo o coração,

ó cidade de Jerusalém!

15O Senhor anulou a sentença contra você,

ele fez retroceder os seus inimigos.

O Senhor, o Rei de Israel, está em seu meio;

nunca mais você temerá perigo algum.

16Naquele dia, dirão a Jerusalém:

“Não tema, ó Sião;

não deixe suas mãos enfraquecerem.

17O Senhor, o seu Deus, está em seu meio,

poderoso para salvar.

Ele se regozijará em você;

com o seu amor a renovará3.17 Ou a tranquilizará,

ele se regozijará em você

com brados de alegria”.

18“Eu ajuntarei os que choram pelas festas fixas,

os que se afastaram de vocês,

para que isso não mais pese como vergonha para vocês.

19Nessa época, agirei contra todos os que oprimiram vocês;

salvarei os aleijados e ajuntarei os dispersos.

Darei a eles louvor e honra em todas as terras

onde foram envergonhados.

20Naquele tempo, eu ajuntarei vocês;

naquele tempo, os trarei para casa.

Eu darei a vocês honra e louvor

entre todos os povos da terra,

quando eu restaurar a sua sorte3.20 Ou eu os trouxer de volta

diante dos seus próprios olhos”,

diz o Senhor.