Zefaniasʼ Bog 3 – BPH & KSS

Jerusalems synd og dom

1Ve Jerusalem, den oprørske by,

fuld af synd og undertrykkelse.

2Den afviser enhver advarsel

og nægter at høre efter.

Den har ikke sat sin lid til Herren,

søger slet ikke sin Gud.

3Dens magthavere er brølende løver,

dens dommere er glubske ulve.

Har de først fået fat i et bytte,

fortærer de det rub og stub.

4Dens profeter går rundt og praler,

men er fulde af løgn og bedrag.

Dens præster håner det, som er helligt,

overtræder Guds love uden skrupler.

5Men Herren er dog stadig i byen,

det er ikke ham, der gør uret.

Hver morgen viser han sin godhed,

ved hver solopgang er han til stede.

Men de gudløse fortsætter deres gerninger,

for de har ikke skam i livet.

6Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag

og ødelagt deres befæstede byer.

Jeg har lagt gaderne øde,

så ingen længere går på dem.

Byerne er nu folketomme,

så ingen længere bor i dem.

7Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære

og vise ærefrygt for mig.’

Havde de gjort det, havde de undgået min straf,

og byen ville ikke blive ødelagt.

Men de fremturede i deres synd,

og det blev om muligt endnu værre.”

Den endelige dom

8Endvidere siger Herren:

„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,

hvor jeg rejser mig.3,8 Teksten er uklar.

Da vil jeg afsige min retfærdige dom

og samle alle jordens folk sammen.

Da vil jeg udøse min vrede over dem.

I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.

Frelse og genoprettelse

9Da vil jeg rense mit folks hjerter

og ændre deres tanker og tale.

Så skal de alle tilbede mig

og tjene mig enigt og trofast.

10Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk

og tilbeder mig med offergaver.

11Da skal I ikke længere skamme jer

over al jeres ondskab og oprør mod mig.

For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,

ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.

12De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,

den rest, der søger tilflugt hos mig.

13Der bliver en rest af mit folk, Israel,

som ikke begår uret eller lyver og bedrager.

De skal få lov at leve i fred,

og ingen vil terrorisere dem.”

14Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.

Råb af fryd, Israels folk.

Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.

15Herren har fritaget jer fra straffen

og overvundet alle jeres fjender.

Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.

Aldrig mere skal I frygte noget ondt.

16Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:

„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.

17Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.

Han er jeres mægtige Frelser.

Han elsker jer og glæder sig over jer,

han fornyer jer med sin kærlighed,

han synger af glæde over jer

som på højtidsdagene.”

18Herren siger:

„I skal ikke længere sørge over,

at I ikke kunne deltage i højtiderne.3,18 Teksten er ret uforståelig og muligvis fejlkopieret.

19Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.

Jeg vil helbrede de haltende

og samle dem, der blev adspredt.

Jeg vil vende deres vanære til ære

og gøre dem berømte over hele jorden.

20Til den tid vil jeg samle jer sammen

og føre jer hjem igen.

Jeg vil skabe respekt om jer

og give jer et godt ry blandt jordens folk.

I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”