Bibelen på hverdagsdansk

Zefaniasʼ Bog 3:1-20

Jerusalems synd og dom

1Ve Jerusalem, den oprørske by,

fuld af synd og undertrykkelse.

2Den afviser enhver advarsel

og nægter at høre efter.

Den har ikke sat sin lid til Herren,

søger slet ikke sin Gud.

3Dens magthavere er brølende løver,

dens dommere er glubske ulve.

Har de først fået fat i et bytte,

fortærer de det rub og stub.

4Dens profeter går rundt og praler,

men er fulde af løgn og bedrag.

Dens præster håner det, som er helligt,

overtræder Guds love uden skrupler.

5Men Herren er dog stadig i byen,

det er ikke ham, der gør uret.

Hver morgen viser han sin godhed,

ved hver solopgang er han til stede.

Men de gudløse fortsætter deres gerninger,

for de har ikke skam i livet.

6Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag

og ødelagt deres befæstede byer.

Jeg har lagt gaderne øde,

så ingen længere går på dem.

Byerne er nu folketomme,

så ingen længere bor i dem.

7Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære

og vise ærefrygt for mig.’

Havde de gjort det, havde de undgået min straf,

og byen ville ikke blive ødelagt.

Men de fremturede i deres synd,

og det blev om muligt endnu værre.”

Den endelige dom

8Endvidere siger Herren:

„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,

hvor jeg rejser mig.3,8 Teksten er uklar.

Da vil jeg afsige min retfærdige dom

og samle alle jordens folk sammen.

Da vil jeg udøse min vrede over dem.

I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.

Frelse og genoprettelse

9Da vil jeg rense mit folks hjerter

og ændre deres tanker og tale.

Så skal de alle tilbede mig

og tjene mig enigt og trofast.

10Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk

og tilbeder mig med offergaver.

11Da skal I ikke længere skamme jer

over al jeres ondskab og oprør mod mig.

For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,

ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.

12De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,

den rest, der søger tilflugt hos mig.

13Der bliver en rest af mit folk, Israel,

som ikke begår uret eller lyver og bedrager.

De skal få lov at leve i fred,

og ingen vil terrorisere dem.”

14Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.

Råb af fryd, Israels folk.

Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.

15Herren har fritaget jer fra straffen

og overvundet alle jeres fjender.

Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.

Aldrig mere skal I frygte noget ondt.

16Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:

„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.

17Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.

Han er jeres mægtige Frelser.

Han elsker jer og glæder sig over jer,

han fornyer jer med sin kærlighed,

han synger af glæde over jer

som på højtidsdagene.”

18Herren siger:

„I skal ikke længere sørge over,

at I ikke kunne deltage i højtiderne.3,18 Teksten er ret uforståelig og muligvis fejlkopieret.

19Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.

Jeg vil helbrede de haltende

og samle dem, der blev adspredt.

Jeg vil vende deres vanære til ære

og gøre dem berømte over hele jorden.

20Til den tid vil jeg samle jer sammen

og føre jer hjem igen.

Jeg vil skabe respekt om jer

og give jer et godt ry blandt jordens folk.

I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”

Mawu a Mulungu mu Chichewa Chalero

Zefaniya 3:1-20

Tsogolo la Yerusalemu

1Tsoka kwa mzinda wa anthu opondereza,

owukira ndi odetsedwa!

2Sumvera aliyense,

sulandira chidzudzulo.

Sumadalira Yehova,

suyandikira pafupi ndi Mulungu wake.

3Akuluakulu ake ali ngati mikango yobuma,

olamulira ake ndi olusa ngati mimbulu ya nthawi ya madzulo,

zimene pofika mmawa sizisiya chilichonse.

4Aneneri ake ndi odzikuza;

anthu achinyengo.

Ansembe ake amadetsa malo opatulika

ndipo amaphwanya lamulo.

5Yehova amene ali pakati pawo ndi wolungama;

Iye salakwa.

Tsiku ndi tsiku amaweruza molungama,

ndipo tsiku lililonse salephera,

komabe ochita zoyipa sachita manyazi nʼkomwe.

6“Ndachotseratu mitundu ya anthu;

ndagwetsa malinga awo.

Ndipo sindinasiye ndi mmodzi yemwe mʼmisewu mwawo,

popanda aliyense wodutsa.

Mizinda yawo yawonongedwa;

palibe aliyense adzatsalemo.

7Ndinati,

‘Ndithudi, anthu a mu mzindawu adzandiopa

ndi kumvera kudzudzula kwanga!’

Ndipo sindidzawononga nyumba zawo,

kapena kuwalanganso.

Koma iwo anali okonzeka

kuchita mwachinyengo zinthu zonse zimene amachita.

8Choncho mundidikire,” akutero Yehova,

“chifukwa cha tsiku limene ndidzaperekera umboni.

Ndatsimikiza kusonkhanitsa pamodzi mitundu ya anthu,

kusonkhanitsa maufumu

ndi kutsanulira ukali wanga pa iwo;

mkwiyo wanga wonse woopsa.

Dziko lonse lidzatenthedwa

ndi moto wa mkwiyo wa nsanje yanga.

9“Pamenepo ndidzayeretsa milomo ya anthu a mitundu yonse

kuti anthu onsewo ayitane dzina la Yehova

ndi kumutumikira Iye pamodzi.

10Kuchokera kutsidya kwa mitsinje ya ku Kusi

anthu anga ondipembedza, omwazikana,

adzandibweretsera zopereka.

11Tsiku limenelo simudzachita manyazi

chifukwa cha zoyipa zonse munandichitira,

popeza ndidzachotsa onse mu mzinda uwu

amene amakondwera chifukwa cha kunyada kwawo.

Simudzakhalanso odzikuza

mʼphiri langa lopatulika.

12Koma ndidzasiya pakati panu

anthu ofatsa ndi odzichepetsa,

amene amadalira dzina la Yehova.

13Aisraeli otsala sadzachitanso zolakwika;

sadzayankhulanso zonama,

ngakhale chinyengo sichidzatuluka mʼkamwa mwawo.

Adzadya ndi kugona

ndipo palibe amene adzawachititse mantha.”

14Imba, iwe mwana wamkazi wa Ziyoni;

fuwula mokweza, iwe Israeli!

Sangalala ndi kukondwera ndi mtima wako wonse,

iwe mwana wamkazi wa Yerusalemu!

15Yehova wachotsa chilango chako,

wabweza mdani wako.

Yehova, Mfumu ya Israeli, ali pakati pako;

sudzaopanso chilichonse.

16Pa tsiku limenelo adzanena kwa Yerusalemu kuti,

“Usaope, iwe Ziyoni;

usafowoke.

17Yehova Mulungu wako ali pakati pako,

ali ndi mphamvu yopulumutsa.

Adzakondwera kwambiri mwa iwe,

adzakukhalitsa chete ndi chikondi chake,

adzayimba mokondwera chifukwa cha iwe.”

18“Ndidzakuchotserani zowawa

za pa zikondwerero zoyikika;

nʼzolemetsa ndi zochititsa manyazi.

19Taonani, nthawi imeneyo ndidzathana ndi

onse amene anakuponderezani;

ndidzapulumutsa olumala

ndi kusonkhanitsa amene anamwazika.

Ndidzawayamikira ndi kuwachitira ulemu

mʼdziko lililonse mmene anachititsidwa manyazi.

20Pa nthawi imeneyo ndidzakusonkhanitsani;

pa nthawi imeneyo ndidzakubweretsani ku mudzi kwanu.

Ndidzakuyamikirani ndi kukuchitirani ulemu

pakati pa mitundu ya anthu a dziko lapansi

pamene ndidzabwezeretsa mtendere wanu

inu mukuona,”

akutero Yehova.