Bibelen på hverdagsdansk

Zefaniasʼ Bog 1:1-18

Zefanias forudsiger verdens og Judas undergang

1Zefanias var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija. Han modtog følgende profetiske budskab fra Herren, mens Josias, Amons søn, var konge i Juda.

2„Jeg vil fjerne alt fra jordens overflade,” erklærer Herren.

3„Jeg vil udrydde både mennesker og dyr.

Jeg vil fjerne alt, hvad der førte mennesket til fald,

sammen med de mennesker, der faldt.

Hele menneskeheden skal forsvinde fra jordens overflade.

4Jeg vil straffe Judas folk

og ramme Jerusalems indbyggere.

Jeg vil fjerne, hvad der er tilbage af afgudsdyrkelsen

og udrydde alle afgudspræsterne.

Jeg gør det af med mine frafaldne præster,

så ingen vil huske dem mere.

5Jeg vil udrydde dem, der på husenes tage

tilbeder solen, månen og stjernerne,

og dem, der lover mig troskab,

men samtidig tilbeder Molok.1,5 Eller: „deres konge”, dvs. deres afgud. Afguden Molok kaldes også Milkom.

6Jeg vil udrydde dem, som har vendt mig ryggen,

så de ikke længere søger at gøre min vilje.”

7Vis ærefrygt for den almægtige Gud,

for han vil snart udføre sin dom.

Han har besluttet at ramme sit folk

og har allerede udvalgt nogle til opgaven.

8Herren siger: „Jeg vil straffe Judas ledere og kongeslægten,

ja, alle der tilbeder fremmede guder.

9Jeg vil straffe alle afgudsdyrkerne,

som i deres templer planlægger vold og bedrageri.1,9 Teksten er uklar.

10Når fjenden kommer, vil der lyde skrig fra Fiskeporten,

høje råb fra den nye bydel

og voldsomme tumulter fra de omkringliggende høje.

11I, der bor på markedspladsen i dalsænkningen,

sørg og græd, for I bliver de første, der omkommer.

12Jeg vil gennemsøge Jerusalem med lys og lygte,

straffe de selvsikre syndere, der tror,

at Gud er ligeglad med, hvad de gør.

13Fjenden vil plyndre deres huse

og stjæle deres rigdomme.

De kommer aldrig til at bo i de huse,

som de er i færd med at bygge.

De kommer ikke til at smage vinen fra de vingårde,

de har haft så travlt med at anlægge.

14Min dom vil snart ramme jer.

Dagen er nær og kommer med hast.

Det bliver en frygtelig dag,

hvor selv de tapreste mænd vil græde,

15for jeg udøser min vrede over byen.

Det bliver en dag fuld af nød og fortvivlelse,

af ødelæggelse og undergang,

håbløshed og mismod,

dysterhed og mørke,

og kulsorte skyer på himlen.

16Det bliver en dag med hornsignaler

og høje krigsråb.

Selv de befæstede byer bukker under,

og de høje fæstningstårne falder sammen.

17Jeg vil ramme dem så hårdt,

at de raver rundt som i blinde,

for de har syndet imod mig.

Strømme af blod vil flyde i støvet,

ligene ligge og rådne på jorden.

18Deres sølv og guld kan ikke redde dem,

når jeg udfører min dom over dem.

Min glødende vrede vil sætte verden i brand,

så hele jordens befolkning får en brat og frygtelig død.”

New Serbian Translation

Књига пророка Софоније 1:1-18

1Реч Господња која је дошла Софонији, Кушијевом сину и потомку Годолије, Амарије и Језекије у време Амоновог сина Јосије, цара Јуде.

Суд целе земље на дан Господњи

2„Збрисаћу, докрајчићу

све са лица земље

– говори Господ.

3Докрајчићу и човека и звер,

докрајчићу птице с неба,

рибе из мора

и пакости са све пакоснима.

Истребићу људе са лица земље

– говори Господ.

4Подигнућу своју руку на Јуду

и на сав живаљ Јерусалима.

Истребићу са овог места Валов остатак

и спомен на идолопоклоничке свештенике

с другим свештеницима;

5оне што се по крововима

клањају војсци небеској,

оне који се клањају и заклињу Господу

али се заклињу Молоху1,5 Или: Малхому.;

6оне што се окрећу од Господа,

оне што не траже Господа и за њега не питају.“

7Тишина пред Господом Богом

јер је близу дан Господњи!

Спремио је Господ жртву,

сазвао је госте своје.

8„А на дан Господње жртве

судићу главаре,

цареве синове

и све који носе

одело туђинца.

9Казнићу све који тога дана

прескачу преко прага,

који куће својих господара

пуне насиљем и преваром.

10Тога ће се дана чути

– говори Господ –

плач невоље са Рибљих врата,

запомагање са другог краја

и велика ломљава са брда.

11Кукајте, о, становници Мактеса,

јер гине сав народ који тргује,

биће побијени сви који мере сребро.

12У то време ћу светиљкама да претражим Јерусалим.

Судићу народу полеглом ко вино по талогу своме,

који у срцу свом говори:

’Господ не чини добро, а ни зло не чини!’

13Благо ће им плен постати

и опустеће им куће.

Куће ће зидати,

али живети у њима неће,

садиће винограде,

али вино њихово неће пити.“

14Близу је велики дан Господњи!

Близу је и све је ближи и ближи!

Горак је повик дана Господњег

и ено виче ратник.

15Тај дан ће бити дан гнева,

дан невоље и страдања,

дан разарања и пустошења,

дан мрклог мрака,

дан облака и густе таме;

16дан труба и бојног поклича

над градовима утврђеним,

над кулама високим.

17„Нанећу бол људима

па ће ићи као да су слепи,

јер су Господу сагрешили.

Просуће се крв њихова као прах

и као ђубриво њихове утробе.

18Ни њихово сребро ни злато њихово

неће моћи да их спасе

на дан гнева Господњег.“

Пламен његове ревности

прождраће сву земљу,

јер ће сигурно и страшно докрајчити

сав живаљ земаљски.