Zakariasʼ Bog 14 – BPH & NUB

Bibelen på hverdagsdansk

Zakariasʼ Bog 14:1-21

Herren skal herske

1-2Der vil komme en tid,14,1-2 Mange fortolkere mener, at der her er tale om den 7-årige trængselstid for det jødiske folk, jf. Åb. 4–18. hvor Herren vil samle nationerne til en sidste kamp mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, husene plyndret, kvinderne voldtaget og halvdelen af befolkningen sendt i eksil, mens den anden halvdel bliver i byen.

3Men da vil Herren skride til handling og nedkæmpe de fjendtlige nationer, sådan som han gjorde i gamle dage. 4Når han sætter sine fødder på Olivenbjerget øst for Jerusalem, vil det kløves midt igennem fra øst til vest. Bjergets ene halvdel vil bevæge sig mod nord og den anden halvdel mod syd, så der dannes en stor dal imellem dem. 5Gennem den dal skal I undslippe, for den når hele vejen til Atzal.14,5 Sandsynligvis det samme som Bet-Etzel i Mika 1,11, et sted tæt ved Jerusalem. I skal flygte, som man flygtede for jordskælvet på kong Uzzija af Judas tid. Da skal Herren, vores Gud, komme, og han har sine hellige med.14,5 Se Jud. 14, Åb. 14,1.

6Til den tid skal det naturlige lys forsvinde, for de mægtige lysgivere på himlen skal smelte. 7Det bliver helt enestående, og kun Herren ved, hvornår det vil ske. Der skal ikke længere være dag og nat, for om aftenen vil det være lige så lyst som midt på dagen.

8Til den tid skal der strømme livgivende vand ud fra Jerusalem, dels i retning af Dødehavet, dels i retning af Middelhavet, og vandet skal strømme både sommer og vinter.

9Da skal Herren være konge over hele jorden, og alle skal erkende, at der ikke er nogen anden Gud. 10Hele landet fra Geba i nord til Rimmon i syd skal sænkes, så det bliver en mægtig slette, men Jerusalem skal ligge hævet derover og dække arealet fra Benjamins Port over til den gamle port og videre til Hjørneporten og Hananeltårnet og til de kongelige vinperser. 11Da kan de bo trygt i byen, for den vil aldrig igen opleve Guds straf og blive ødelagt.

12Herren vil sende en plage over de folk, som drog i krig mod Jerusalem. De bliver som omvandrende lig. Deres krop begynder at rådne, mens de endnu er i live, øjnene rådner i øjenhulerne, og tungen rådner i munden på dem. 13De bliver så panikslagne, at de griber fat i hinanden og hugger hinanden ned. 14Hele Judas befolkning skal gå ind i kampen for at forsvare Jerusalem. De skal tage rigt bytte fra deres fjender, mængder af guld, sølv og fornemt tøj. 15Fjendernes heste, muldyr, kameler, æsler og alt deres kvæg skal rammes af den samme frygtelige plage.

16Men de overlevende fra de nationer, der angreb Jerusalem, skal nu hvert år tage derhen for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, og fejre løvhyttefesten. 17Hvis nogen nægter at komme til Jerusalem for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, vil de blive nægtet regn i deres land. 18Og hvis Egypten nægter at komme, vil Gud straffe landet med en ny plage. 19Sådan vil Herren straffe både Egypten og alle andre nationer, som ikke vil drage op for at fejre løvhyttefesten.

20Til den tid skal hestenes bjælder have følgende indskrift: „Indviet til Herren!” Kødgryderne i Herrens tempel skal være lige så hellige som alterets offerskåle. 21Ja, hver eneste gryde i hele Jerusalem og Juda skal være indviet til Herren og til fri disposition for enhver, som kommer for at ofre til Herren. Og der skal ikke mere være nogen, der driver handel i Herrens tempel.

Swedish Contemporary Bible

Sakarja 14:1-21

Herren kommer och regerar

1Se, Herrens dag kommer! Då ska man plundra dig och fördela14:1 Syftar uppenbarligen på Jerusalem, se följande vers. bytet.

2Jag ska samla alla folk till strid mot Jerusalem. Staden ska intas, husen plundras, kvinnorna våldtas och halva staden föras bort i fångenskap, men resten av folket ska inte fördrivas.

3Då ska Herren dra ut och strida mot dessa folk, så som han stred på slagets dag. 4Hans fötter ska den dagen stå på Olivberget, som ligger mitt emot Jerusalem, i öster. Olivberget ska dela sig mitt itu från öster till väster, till en mycket stor dal. Halva berget ska falla åt norr och halva berget åt söder. 5Ni ska fly genom dalen mellan mina berg, för dalen mellan bergen ska sträcka sig ända fram till Asal. Ni ska fly som ni flydde för jordbävningen på judakungen Ussias tid.14:5 Grundtextens innebörd är osäker. Enligt Septuaginta börjar versen: Dalen mellan mina berg ska spärras…Den ska spärras som vid jordbävningen… Då ska Herren, min Gud, komma och alla heliga med honom.

6Den dagen ska det inte finnas något ljus, himlaljusen ska förmörkas.14:6 Eller: …inte längre finnas någon kyla eller frost.Grundtexten är svårförståelig. 7Det blir en unik dag, utan växling mellan dag och natt. När det blir kväll är det fortfarande ljust. Herren vet allt om hur den dagen ska bli.

8Den dagen ska friskt vatten rinna fram från Jerusalem, hälften mot östra havet, hälften mot västra havet, både sommar och vinter ska det bli så.

9Herren ska vara kung över hela jorden. På den dagen ska Herren vara en och hans namn det enda.

10Hela landet från Geva till Rimmon, söder om Jerusalem, ska förvandlas till en slätt. Men staden ska resa sig och bli kvar på sin höjd, från Benjaminporten till den plats där den förra porten stod, till Hörnporten, och från Hananeltornet till de kungliga vinpressarna. 11De ska få bo där, och det ska aldrig mer vigas åt förintelse. Jerusalem ska vara tryggt.

12Detta är den plåga Herren ska slå alla de folk med som stred mot Jerusalem: Deras kött ska ruttna bort medan de ännu står på sina fötter, deras ögon ska ruttna i sina hålor och deras tungor i deras mun. 13Herren ska den dagen skapa stor panik bland dem, så att man vänder sig mot varandra och slåss inbördes. 14Juda ska också strida i Jerusalem. Alla grannfolkens rikedomar ska samlas, stora mängder av guld och silver och kläder. 15En liknande plåga ska drabba hästar, mulåsnor, kameler, åsnor och alla andra djur i dessa läger.

16Men alla överlevande från alla de folk som anföll Jerusalem ska dra dit upp, år efter år, för att tillbe kungen, härskarornas Herre, och för att fira lövhyddefesten. 17Men om någon av jordens släkter inte drar upp till Jerusalem för att tillbe kungen, härskarornas Herre, ska de inte få något regn. 18Om egypterna inte drar dit upp och deltar, ska de inte heller få regn. Det är den plåga Herren låter drabba de folk som inte drar upp för att fira lövhyddefesten.14:18 Grundtextens innebörd är osäker. 19Detta är straffet för Egypten och straffet för andra folk som inte drar upp för att fira lövhyddefesten.

20Den dagen ska det stå på hästarnas bjällror: ”Helgad åt Herren”, och kokkärlen i härskarornas Herres hus ska vara som offerskålarna framför altaret. 21Varje kokkärl i Jerusalem och Juda ska vara helgat åt härskarornas Herre, och alla som kommer för att offra ska ta ett av kärlen och använda för tillredning. Den dagen ska det inte längre finnas någon kanané14:21 Eller köpman. i härskarornas Herres hus.