Zakariasʼ Bog 11 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

Zakariasʼ Bog 11:1-17

Dom over Israel

1Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. 2Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet. 3Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”

De to hyrder

4Derefter sagde Herren min Gud til mig: „Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes. 5De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‚Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene. 6På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”

7Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på. 8I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.

9Så sagde jeg: „Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”

10Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer. 11Så var det job forbi. Men fårenes ejere,11,11 Teksten er uklar og oversættelsen usikker. som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren. 12Da sagde jeg til dem: „Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.11,12 Den normale pris for en slave. 13Da sagde Herren til mig: „Giv pottemageren11,13 Eller: „kandestøberen”. Det hebraiske ord betyder „den, der former” og kan også bruges om at udtænke planer. Det kunne være en hentydning til de religiøse ledere, der udtænker deres egne planer, jf. Matt. 26,15 og 27,3-10. En syrisk oversættelse taler om „skatkammeret”. den ‚enorme’ sum penge, de vurderede mig til!” Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i tempelgården til pottemageren.

14Dernæst brækkede jeg den anden stav, som jeg havde kaldt Sammenhold, for på den måde at vise, at sammenholdet mellem Juda og Israel var brudt.

15Derefter sagde Herren til mig: „Gå igen hen og tag et job som hyrde, men opfør dig som en ondskabsfuld hyrde. 16Det skal illustrere, hvordan jeg vil overlade mit folk til en hyrde, der ikke hjælper de får, som er i fare, ikke opsøger de vildfarne, ikke læger de tilskadekomne eller sørger for foder til de raske. Tværtimod slagter og spiser han de bedste af dyrene og splitter endda klovene ad.11,16 For at få de sidste rester af kød med. 17Ve den uduelige hyrde, som ikke vogter min hjord ordentligt. Sværdet skal ramme hans arm, så armen bliver lammet, og det skal gennembore hans højre øje, så han mister synet.”

New International Version – UK

Zechariah 11:1-17

1Open your doors, Lebanon,

so that fire may devour your cedars!

2Wail, you juniper, for the cedar has fallen;

the stately trees are ruined!

Wail, oaks of Bashan;

the dense forest has been cut down!

3Listen to the wail of the shepherds:

their rich pastures are destroyed!

Listen to the roar of the lions;

the lush thicket of the Jordan is ruined!

Two shepherds

4This is what the Lord my God says: ‘Shepherd the flock marked for slaughter. 5Their buyers slaughter them and go unpunished. Those who sell them say, “Praise the Lord, I am rich!” Their own shepherds do not spare them. 6For I will no longer have pity on the people of the land,’ declares the Lord. ‘I will give everyone into the hands of their neighbours and their king. They will devastate the land, and I will not rescue anyone from their hands.’

7So I shepherded the flock marked for slaughter, particularly the oppressed of the flock. Then I took two staffs and called one Favour and the other Union, and I shepherded the flock. 8In one month I got rid of the three shepherds.

The flock detested me, and I grew weary of them 9and said, ‘I will not be your shepherd. Let the dying die, and the perishing perish. Let those who are left eat one another’s flesh.’

10Then I took my staff called Favour and broke it, revoking the covenant I had made with all the nations. 11It was revoked on that day, and so the oppressed of the flock who were watching me knew it was the word of the Lord.

12I told them, ‘If you think it best, give me my pay; but if not, keep it.’ So they paid me thirty pieces of silver.

13And the Lord said to me, ‘Throw it to the potter’ – the handsome price at which they valued me! So I took the thirty pieces of silver and threw them to the potter at the house of the Lord.

14Then I broke my second staff called Union, breaking the family bond between Judah and Israel.

15Then the Lord said to me, ‘Take again the equipment of a foolish shepherd. 16For I am going to raise up a shepherd over the land who will not care for the lost, or seek the young, or heal the injured, or feed the healthy, but will eat the meat of the choice sheep, tearing off their hooves.

17‘Woe to the worthless shepherd,

who deserts the flock!

May the sword strike his arm and his right eye!

May his arm be completely withered,

his right eye totally blinded!’