Bibelen på hverdagsdansk

Zakariasʼ Bog 11:1-17

Dom over Israel

1Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. 2Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet. 3Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”

De to hyrder

4Derefter sagde Herren min Gud til mig: „Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes. 5De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‚Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene. 6På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”

7Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på. 8I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.

9Så sagde jeg: „Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”

10Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer. 11Så var det job forbi. Men fårenes ejere,11,11 Teksten er uklar og oversættelsen usikker. som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren. 12Da sagde jeg til dem: „Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.11,12 Den normale pris for en slave. 13Da sagde Herren til mig: „Giv pottemageren11,13 Eller: „kandestøberen”. Det hebraiske ord betyder „den, der former” og kan også bruges om at udtænke planer. Det kunne være en hentydning til de religiøse ledere, der udtænker deres egne planer, jf. Matt. 26,15 og 27,3-10. En syrisk oversættelse taler om „skatkammeret”. den ‚enorme’ sum penge, de vurderede mig til!” Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i tempelgården til pottemageren.

14Dernæst brækkede jeg den anden stav, som jeg havde kaldt Sammenhold, for på den måde at vise, at sammenholdet mellem Juda og Israel var brudt.

15Derefter sagde Herren til mig: „Gå igen hen og tag et job som hyrde, men opfør dig som en ondskabsfuld hyrde. 16Det skal illustrere, hvordan jeg vil overlade mit folk til en hyrde, der ikke hjælper de får, som er i fare, ikke opsøger de vildfarne, ikke læger de tilskadekomne eller sørger for foder til de raske. Tværtimod slagter og spiser han de bedste af dyrene og splitter endda klovene ad.11,16 For at få de sidste rester af kød med. 17Ve den uduelige hyrde, som ikke vogter min hjord ordentligt. Sværdet skal ramme hans arm, så armen bliver lammet, og det skal gennembore hans højre øje, så han mister synet.”

La Bible du Semeur

Zacharie 11:1-17

Dieu abat les puissants

1Liban, ouvre tes portes,

et qu’un feu dévore tes cèdres11.1 Pour les v. 1-3, voir Es 10.33-34 ; Ez 31 ; Es 2.13 ; Jr 49.19. !

2Lamente-toi, cyprès, |car le cèdre est tombé,

et les arbres majestueux |ont été abattus.

Gémissez, chênes du Basan,

car la forêt si dense |a été abattue.

3On entend les bergers gémir,

car ce qui faisait leur orgueil |a été dévasté.

On entend les lionceaux rugir,

car les forêts touffues |faisant la fierté du Jourdain |ont été abattues.

Les bons et les mauvais bergers

4L’Eternel mon Dieu dit : Sois le berger du troupeau voué au carnage. 5Ceux qui achètent les brebis les tuent impunément, ceux qui les vendent s’écrient : « Béni soit l’Eternel ! Je me suis enrichi ! », tandis que leurs propres bergers n’ont aucune pitié pour elles. 6Désormais, moi aussi, je n’aurai plus pitié des habitants de ce pays, l’Eternel le déclare. Je livrerai les hommes aux mains les uns des autres et entre les mains de leur roi. Ils saccageront le pays et je ne délivrerai personne de leur oppression.

7Je me mis donc à faire paître les brebis destinées au carnage, et surtout les plus misérables du troupeau11.7 et surtout … du troupeau : selon le texte hébreu traditionnel. L’ancienne version grecque a : pour les marchands.. Je pris deux houlettes, je nommai l’une Grâce, et l’autre Union. Puis je me mis à faire paître les brebis du troupeau. 8J’éliminai en un mois leurs trois bergers11.8 L’identification de ces trois bergers est problématique.. Mais je perdis patience avec elles, et elles, de leur côté, s’étaient lassées de moi.

9Et je dis au troupeau : Je ne vous ferai plus paître. Celle qui doit périr, eh bien qu’elle périsse ! Celle qui doit disparaître, eh bien qu’elle disparaisse ! Quant à celles qui resteront, qu’elles se dévorent entre elles !

10Puis je pris ma houlette que j’avais nommée Grâce et je la brisai pour annuler l’alliance que j’avais conclue avec tous les peuples11.10 Il doit s’agir d’une alliance avec les peuples pour qu’ils laissent Israël en paix..

11Elle fut donc annulée ce jour-là. Alors les brebis les plus misérables11.11 les plus misérables : selon le texte hébreu traditionnel. L’ancienne version grecque a : les marchands. du troupeau qui m’observaient comprirent que c’était la volonté de l’Eternel.

12Et je leur déclarai : Si vous le jugez bon, donnez-moi mon salaire, sinon, n’en faites rien.

Ils me donnèrent pour salaire trente sicles d’argent11.12 Le prix d’un esclave (Ex 21.32). Voir Mt 26.15. Les v. 12-13 sont cités en Mt 27.9-10..

13Et l’Eternel me dit : Jette-le au potier, ce joli prix auquel j’ai été estimé !

Je pris les trente sicles d’argent et je les jetai dans le temple de l’Eternel pour le potier11.13 le potier : d’après la plupart des manuscrits du texte hébreu traditionnel et Mt 27.10. Certains manuscrits hébreux et la version syriaque ont : le trésor (voir Mt 27.6). L’ancienne version grecque a : la fournaise. Certains traduisent par : le fondeur.. 14Puis je brisai ma seconde houlette, celle que j’avais nommée Union, pour signifier la rupture de la fraternité entre Juda et Israël.

15L’Eternel me dit encore : Procure-toi maintenant l’attirail d’un berger qui sera insensé, 16car je vais susciter dans le pays un berger qui ne s’inquiétera pas des brebis qui disparaissent, il n’ira pas à la recherche de celles qui sont égarées, il ne soignera pas celles qui sont blessées, ne pourvoira pas aux besoins de celles qui se portent bien ; mais il mangera la chair de celles qui sont grasses et il leur brisera les sabots.

17Malheur au berger vaurien

qui abandonne son troupeau !

Que l’épée lacère son bras

et lui crève l’œil droit !

Que son bras se dessèche, |oui, se dessèche !

Que son œil droit s’éteigne, |s’éteigne bel et bien !