Herren er dommer
1Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
Combien de temps les méchants triompheront-ils ?
1Dieu qui châtie le coupable, ╵Eternel,
Dieu qui châtie le coupable, ╵manifeste-toi !
2Toi qui gouvernes la terre, ╵interviens !
et viens rendre aux orgueilleux leur dû !
3Combien de temps les méchants, ╵Eternel,
combien de temps les méchants ╵vont-ils encore jubiler ?
4Les voilà qui se répandent ╵en paroles insolentes,
tous ces artisans du mal ╵fanfaronnent.
5Ton peuple, ils l’oppriment, ╵Eternel,
et ils humilient ╵ceux qui t’appartiennent.
6Ils tuent l’immigré ╵et la veuve ;
l’orphelin, ils l’assassinent.
7Ils se disent : ╵« L’Eternel ne le voit pas,
le Dieu de Jacob ╵n’y prête aucune attention ! »
8Réfléchissez donc, ╵gens insensés de mon peuple !
Gens bornés, ╵quand aurez-vous du bon sens ?
9Celui qui a implanté l’oreille, ╵n’entendrait-il pas ?
Celui qui a formé l’œil, ╵ne verrait-il pas ?
10Celui qui corrige tous les peuples, ╵ne vous blâmera-t-il pas,
lui qui instruit les humains ?
11L’Eternel connaît ╵les pensées de l’homme :
elles ne sont que du vent94.11 Cité en 1 Co 3.20..
12Bienheureux est l’homme, ╵Eternel, ╵que tu corriges toi-même,
et à qui tu enseignes ta Loi,
13pour lui donner la quiétude ╵dans les jours mauvais,
jusqu’à ce que se soit creusée ╵pour le méchant une fosse.
14Jamais l’Eternel ╵ne délaissera son peuple.
Il n’abandonnera pas ╵celui qui lui appartient.
15A nouveau, on jugera ╵selon la justice,
et tous les cœurs droits ╵se conformeront à elle.
16Qui m’assistera ╵contre les méchants ?
Qui me soutiendra ╵contre ceux qui font le mal ?
17Ah ! si l’Eternel ╵ne m’avait pas secouru,
je serais bien vite allé rejoindre ╵la demeure du silence.
18Quand j’ai dit : ╵« Je vais perdre pied »,
dans ton amour, Eternel, ╵tu m’as soutenu.
19Lorsque des pensées en foule ╵s’agitaient en moi,
tes consolations ╵m’ont rendu la joie.
20Pourrait-il s’allier à toi, ╵ce pouvoir injuste
qui crée le malheur ╵par les décrets qu’il promulgue94.20 Autre traduction : au mépris des lois. ?
21Ils s’attroupent ╵pour attenter à la vie du juste,
et pour condamner à mort ╵l’innocent.
22Mais l’Eternel est pour moi ╵une forteresse,
oui, mon Dieu est le rocher ╵où je trouve abri.
23Il fait retomber sur eux ╵leur iniquité,
il les détruira ╵par leur perversité même.
Oui, l’Eternel, notre Dieu, ╵les détruira tous.
