Salmernes Bog 78 – BPH & ASCB

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 78:1-72

Israels Gud—historiens Gud

1En visdomssang af Asaf.

Mit folk, lyt til min belæring,

hør nøje efter, hvad jeg siger.

2Jeg vil tale i billeder,

fortælle om det, der har været skjult fra verdens begyndelse.

3Det er vore forfædres historier,

som er fortalt gennem mange generationer.

4Vi vil fortælle dem til vore børn,

som igen skal give dem videre til nye generationer.

De skal også høre om Herrens magt,

om de forunderlige ting, han har gjort.

5Han gav sine love til Jakobs slægt,

åbenbarede sin vilje for sit folk, Israel.

Han befalede vore forfædre

at undervise deres børn derom,

6så den næste generation ville vide besked,

så selv de børn, som endnu ikke var født,

til sin tid kunne belære deres børn,

7for at hvert slægtled må have tillid til Gud,

huske hans vældige gerninger

og adlyde hans befalinger,

8så de ikke bliver som deres forfædre,

der var stædige og oprørske,

som ikke vendte deres hjerte til Gud,

men var troløse og ulydige mod ham.

9Efraims krigere var udrustet med buer,

men flygtede alligevel i kampens hede.

10De overholdt ikke pagten med Gud,

og de nægtede at følge hans lov.

11De glemte, hvad Gud havde gjort,

alle de store undere, han havde udført.

12Han gjorde mirakler for deres forfædre,

da de kom fra Zoans slette i Egypten.

13Han delte havet og førte dem igennem,

vandet stod som en vold på begge sider.

14Om dagen ledte han dem ved en sky,

om natten var der en søjle af ild.

15Han kløvede ørkenens klipper

og skaffede masser af vand.

16En kilde sprang frem fra klippen,

så vandet flød som en flod.

17Men de fortsatte deres oprør mod Gud,

de vakte den Almægtiges vrede i ørkenen.

18De provokerede Gud med vilje,

forlangte deres egyptiske livretter.

19De fornærmede Gud ved at sige:

„Kan Gud dække bord i ørkenen?

20Han slog ganske vist på klippen,

så vandet strømmede ud.

Men kan han give os brød?

Kan han skaffe kød til sit folk?”

21Da Gud hørte det, blev han vred.

Hans vrede blussede op imod Israel,

22for de havde ikke tillid til deres Gud.

De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.

23Men han gav befaling til skyerne

og åbnede himlens sluser.

24Han lod det regne ned over dem med manna,

han gav dem brød fra himlen at spise.

25Han gav dem englemad,

så de havde rigeligt at spise.

26Han lod østenvinden fare hen over himlen,

styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,

27lod kød hagle ned over dem,

fugle så talrige som sandkornene på stranden.

28Han lod dem falde ned midt i lejren,

de lå rundt omkring imellem teltene.

29Folket spiste sig overmætte,

Gud tilfredsstillede deres grådighed.

30Men mens de endnu havde munden fuld,

blev deres grådighed straffet.

31De blev ramt af Herrens vrede,

han dræbte deres stærkeste mænd,

gjorde det af med de bedste krigere.

32Alligevel blev de ved med at synde,

til trods for hans mægtige undere.

33Derfor dræbte han folk i deres bedste alder,

de blev alle grebet af rædsel.

34Når han dræbte en stor del af dem,

søgte resten tilbage til ham.

De angrede og vendte sig igen til Gud.

35Så huskede de, at Gud var deres redning,

den almægtige Gud var deres befrier.

36Men de dyrkede kun Gud med deres ord,

deres lovprisning var ikke andet end løgn.

37Deres hjerter var langt fra Gud,

de holdt ikke fast ved hans pagt.

38Alligevel var Gud barmhjertig,

han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.

Ofte holdt han sin vrede tilbage,

lod ikke sit raseri få frit løb.

39Han vidste jo, at de kun var mennesker,

de var som et vindpust, der farer forbi.

40Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?

De vakte hans vrede og voldte ham sorg.

41De provokerede deres Gud gang på gang,

de var ulydige mod Israels Herre.

42De glemte hans underfulde kraft,

som befriede dem fra fjendens tyranni.

43De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne,

gjorde mægtige undere på Zoans slette.

44Han forvandlede floderne til blod,

så vandet ikke kunne drikkes.

45Han sendte insekter, som stak dem,

et mylder af frøer, som ødelagde deres land.

46Han gav deres afgrøde til græshopperne,

hele deres høst blev ædt op.

47Han ødelagde deres vinstokke med hagl,

deres figentræer med den iskolde regn.

48Deres kvæg bukkede under for haglene,

deres får blev ramt af lynene.

49Han udøste sin vrede over dem,

sendte ødelæggelsen ind over dem.

50Han gav sin vrede frit løb

og sparede ikke egypternes liv,

men gjorde dem til ofre for de mange plager.

51Han dræbte alle Egyptens førstefødte,

symbolet på hver eneste families frugtbarhed.

52Men han førte sit eget folk i frihed,

ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.

53Han ledte dem frem i sikkerhed,

mens deres fjender blev begravet i havet.

54Han førte dem til det forjættede land,

det bjergland, han havde lovet at give dem.

55Han drev folkeslag bort foran dem,

han uddelte landet til dem ved lodkastning,

så Israels stammer kunne bosætte sig der.

56Men de trodsede igen den almægtige Gud,

de adlød ikke hans befalinger.

57De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort,

de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.

58De krænkede ham med deres afgudsbilleder,

æggede ham med deres offerhøje.

59Gud så deres opførsel og blev meget vred,

han følte en stærk lede ved sit folk.

60Han forlod sin helligdom i Shilo,

hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.

61Han tillod, at arken blev taget som bytte,

overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.

62Han lod mange blive dræbt i krig,

for han var vred på sit udvalgte folk.

63De tapre krigere døde i deres ungdom,

de unge piger havde ingen at gifte sig med.

64Præsterne blev myrdet af fjendens soldater,

enkerne fik ikke lov at synge klagesange.

65Da rejste Herren sig som af søvne,

som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.

66Han drev fjenderne på flugt,

voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.

67Men han forkastede Efraims krigere,

de der var efterkommere af Josef.

68I stedet valgte han Judas stamme,

og besluttede sig for Zions bjerg.

69Dér byggede han sin prægtige helligdom

på et fundament, som varer til evig tid.

70Han udvalgte sin tjener David,

som ikke var andet end en fårehyrde.

71Han fjernede ham fra faderens får

og gjorde ham til konge i Israel,

til hyrde for sit udvalgte folk.

72David blev en god og retfærdig konge,

han ledte folket med kyndig hånd.

Asante Twi Contemporary Bible

Nnwom 78:1-72

Dwom 78

Asaf dwom.

1Ao me nkurɔfoɔ, montie me nkyerɛkyerɛ;

monyɛ aso mma mʼanomu nsɛm.

2Mɛkasa wɔ abɛbuo mu,

mɛka ahintasɛm, teteete nneɛma no,

3nneɛma a yɛate na yɛahunu;

nneɛma a yɛn agyanom aka ho asɛm akyerɛ yɛn.

4Yɛremfa nkame wɔn mma;

yɛbɛka akyerɛ nkyirimma;

Awurade nneyɛɛ a ɛfata nkamfo no,

ne tumi ne anwanwadeɛ a wayɛ no.

5Ɔyɛɛ ahyɛdeɛ maa Yakob

na ɔyɛɛ mmara wɔ Israel,

deɛ ɔhyɛɛ yɛn nananom

sɛ wɔnkyerɛ wɔn mma,

6sɛdeɛ ɛbɛyɛ a, nkyirimma bɛsua

mpo mmɔfra a wɔnnya nwoo wɔn,

na wɔn nso akyerɛkyerɛ wɔn mma.

7Afei wɔde wɔn ho bɛto Onyankopɔn so,

na wɔn werɛ remfiri ne nneyɛɛ,

na wɔbɛdi nʼahyɛdeɛ so.

8Wɔrenyɛ sɛ wɔn nananom,

a na wɔyɛ asoɔdenfoɔ ne atuatefoɔ,

wɔn a wɔn akoma mu wɔnni Onyankopɔn nokorɛ

na woyɛ honhom mu atorofoɔ ma noɔ no.

9Ɛwom sɛ na Efraim mmarima kurakura agyan,

nanso ɔko da no, wɔdwaneeɛ;

10Wɔanni Onyankopɔn apam no so

wɔampɛ sɛ wɔdi ne mmara no so.

11Wɔn werɛ firii deɛ wayɛ,

anwanwadeɛ a wayɛ akyerɛ wɔn no.

12Ɔyɛɛ anwanwadeɛ wɔ wɔn nananom anim

wɔ Soan mantam a ɛwɔ Misraim asase so.

13Ɔkyɛɛ ɛpo mu na ɔde wɔn faa mu.

Ɔmaa nsuo no gyinaa sɛ afasuo.

14Ɔde omununkum dii wɔn anim awia

na ɔde ogyadum dii wɔn anim anadwo nyinaa.

15Ɔpaee ɔbotan mu wɔ ɛserɛ so,

na ɔmaa wɔn nsuo a ɛdɔɔso sɛ ɛpo;

16Ɔmaa asutire firii abotan mu

na ɔmaa nsuo tenee sɛ nsubɔntene.

17Nanso, wɔkɔɔ so yɛɛ bɔne tiaa no,

wɔsɔre tiaa Ɔsorosoroni no wɔ ɛserɛ no so.

18Wɔboapa sɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ;

wɔbisaa aduane a wɔpɛ.

19Wɔkasa tiaa Onyankopɔn sɛ,

“Onyankopɔn bɛtumi ato ɛpono wɔ ɛserɛ so anaa?

20Ɔde adeɛ bɔɔ ɔbotan mu no, nsuo to firi mu baeɛ,

na nsuwa bebree tenee hɔ.

Na ɔbɛtumi ama yɛn aduane nso?

Ɔbɛtumi ama ne nkurɔfoɔ ɛnam anaa?”

21Ɛberɛ a Awurade tee deɛ wɔreka no, ne bo fuu yie;

ne ogya bɛguu Yakob so,

na nʼabufuhyeɛ sɔre tiaa Israel,

22ɛfiri sɛ, na wɔnni Onyankopɔn mu gyidie

anaasɛ ne nkwagyeɛ mu ahotosoɔ.

23Nanso, ɔkasa kyerɛɛ ɔsoro ɔhyɛ so;

na ɔbuee ɔsorosoro apono.

24Ɔtɔɔ mana firi soro maa nnipa no sɛ wonni,

ɔmaa wɔn ɔsoro aduane.

25Nnipa dii abɔfoɔ aduane;

ɔmaa wɔn aduane a wɔbɛtumi adi nyinaa.

26Ɔmaa apueeɛ mframa bɔ firii sorosoro,

na ɔde ne tumi bɔɔ atɔeɛ mframa.

27Ɔtoo ɛnam sɛ mfuturo guu wɔn so,

nnomaa a wɔtu bebree sɛ mpoano anwea.

28Ɔma wɔbaa fam kɔɔ wɔn atenaeɛ,

ne wɔn ntomadan ho nyinaa.

29Wɔdidi maa aduane no boroo wɔn so

ɛfiri sɛ ɔmaa wɔn deɛ wɔhwehwɛ.

30Nanso ansa na wɔbɛfiri aduane a wɔhwehwɛeɛ no ho,

ɛberɛ a ɛhyehyɛ wɔn anomu mpo no,

31Onyankopɔn abufuo sɔree wɔn so;

ɔkum ahoɔdenfoɔ a wɔwɔ wɔn mu

twitwaa Israel mmeranteɛ guiɛ.

32Yeinom nyinaa akyi, wɔkɔɔ so yɛɛ bɔne;

nʼanwanwadeɛ akyi no, wɔannye anni.

33Enti, ɔtwaa wɔn nna so te sɛ ahuro

yɛɛ wɔn mfeɛ awieeɛ huhuuhu.

34Ɛberɛ biara a Onyankopɔn bɛkum wɔn no, wɔhwehwɛɛ no,

na wɔpere wɔn ho sane baa ne nkyɛn.

35Wɔkaee sɛ Onyankopɔn yɛ wɔn botan,

sɛ Ɔsorosoro Onyankopɔn no yɛ wɔn Gyefoɔ.

36Nanso, wɔde wɔn ano bɛdaadaa no,

na wɔde wɔn tɛkrɛma twaa atorɔ kyerɛɛ no;

37wɔn akoma anni no nokorɛ,

na wɔanni nʼapam no so.

38Nanso na ɔyɛ ahummɔborɔ;

ɔde wɔn amumuyɛ kyɛɛ wɔn

a wansɛe wɔn.

Mpɛn bebree ɔtwentwɛnee nʼabufuo so

na wanhwie nʼabufuhyeɛ nyinaa.

39Ɔkaee sɛ wɔyɛ ɔhonam ara kwa,

mframa bi a ɛbɔ twam na ɛnsane nʼakyi.

40Mpɛn ahe na wɔansɔre antia no wɔ ɛserɛ no so hɔ,

na mpɛn ahe na wɔamma ne werɛ anho wɔ asase wesee no so?

41Wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ ɛberɛ biara;

na wɔyii Israel Ɔkronkronni no abufuo.

42Wɔn werɛ firii ne tumi no,

ɛda a ɔgyee wɔn firii wɔn nhyɛsofoɔ nsam no,

43ɛda a ɔyɛɛ nsɛnkyerɛnneɛ nwanwasoɔ wɔ Misraim no

ne nʼanwanwadeɛ wɔ Soan mantam mu no.

44Ɔmaa wɔn nsubɔntene danee mogya;

wɔantumi annom wɔn asutene mu nsuo.

45Ɔmaa nwansenadɔm baa wɔn so bɛhaa wɔn

na mponkyerɛne nso bɛsɛee wɔn asase.

46Ɔmaa mmɛbɛ bɛdii wɔn mfuo so aduane

na ɔde wɔn mfudeɛ nso maa ntutummɛ.

47Ɔde asukɔtweaa sɛee wɔn bobe

na ɔde nsukyeneeɛ sɛee wɔn ankye nnua.

48Ɔde sukyerɛmma kumm wɔn anantwie

ɔde anyinam kumm wɔn nyɛmmoa.

49Ɔhwiee nʼabufuhyeɛ guu wɔn so,

abufuo, anibereɛ ne ahohia;

abɔfoɔ asɛefoɔ kuo no.

50Ɔbɔɔ ɛkwan maa nʼabufuo;

na wamfa wɔn nkwa ankyɛre wɔn

mmom ɔde wɔn maa ɔyaredɔm.

51Ɔkunkumm Misraimfoɔ mmakan nyinaa,

Ham ntomadan mu nnipa mu abakan.

52Nanso ɔyii ne nkurɔfoɔ firii mu sɛ nnwankuo;

ɔdii wɔn anim sɛ nnwan wɔ ɛserɛ no so.

53Ɔdii wɔn anim dwoodwoo, enti wɔansuro;

nanso wɔn atamfoɔ deɛ, ɛpo asorɔkye bu faa wɔn so.

54Sei na ɔyɛ de wɔn baa nʼasase kronkron no ahyeɛ so,

bepɔ asase a ɔde ne nsa nifa gyeeɛ no.

55Ɔpamoo amanaman a wɔwɔ wɔn anim no

na ɔkyekyɛɛ wɔn nsase no mu maa wɔn sɛ wɔn agyapadeɛ;

ɔbɔɔ Israel mmusuakuo no atenaseɛ wɔ wɔn afie mu.

56Nanso wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ

na wɔsɔre tiaa Ɔsorosoroni no;

na wɔanni ne mmara so.

57Wɔyɛɛ sɛ wɔn agyanom, wɔanni nokorɛ na wɔannya gyidie,

ahotosoɔ nni wɔn mu, na wɔte sɛ agyan a asɛe.

58Wɔde wɔn sorɔnsorɔmmea hyɛɛ no abufuo

na wɔn ahoni maa ne ninkuntwe mu yɛɛ den.

59Onyankopɔn tee wɔn nka no, ne bo fuiɛ;

na ɔpoo Israel korakora.

60Ɔgyaa nʼatenaeɛ a ɛwɔ Silo no hɔ

ntomadan a wasi wɔ nnipa mu no.

61Ɔde Apam Adaka a ɛyɛ ne tumi no kɔɔ nnommumfa mu,

nʼanimuonyam kɔɔ atamfoɔ nsam.

62Ɔde ne nkurɔfoɔ maa akofena;

ne bo fuu nʼagyapadeɛ yie.

63Egya hyee wɔn mmeranteɛ kumm wɔn,

na wɔn mmabaawa annya ayeforɔhyia dwom anto;

64Wɔn asɔfoɔ wuwuu akofena ano,

na wɔn akunafoɔ antumi ansu.

65Afei Awurade sɔree sɛdeɛ ɔfiri nna mu no,

sɛdeɛ ɔbarima a waboro nsã nyane firi nnahɔɔ mu no.

66Ɔbobɔɔ nʼatamfoɔ ma wɔdwane kɔɔ wɔn akyi;

ɔhyɛɛ wɔn aniwuo afebɔɔ.

67Afei ɔpoo Yosef ntomadan no,

na wamfa Efraim abusuakuo no nso;

68Na mmom, ɔfaa Yuda abusuakuo no,

Bepɔ Sion a ɔdɔ noɔ no.

69Ɔsii ne kronkronbea te sɛ sorɔnsorɔmmea,

te sɛ asase a ɛtim hɔ daa.

70Ɔyii ne ɔsomfoɔ Dawid;

ɔfrɛɛ no firii nnwammuo mu

71firii nnwan akyiridie, na ɔde no baeɛ

sɛ ɔmmɛyɛ odwanhwɛfoɔ mma ne nkurɔfoɔ Yakob,

mma Israel a wɔyɛ nʼagyapadeɛ.

72Na Dawid de akoma pa hwɛɛ wɔn so

na ɔde ne nimdeɛ dii wɔn anim.