Salmernes Bog 73 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 73:1-28

Gud er retfærdig og god

1En sang af Asaf.

Gud er god mod sit folk,

mod dem, hvis hjerte er rent.

2Men jeg var på nippet til at miste min tro,

jeg var kommet snublende nær til afgrunden.

3For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,

de har jo fremgang på trods af deres ondskab.

4Alt går så glat og sorgløst for dem,

de er raske og strutter af sundhed.

5De bekymrer sig ikke om noget som helst,

eller plages af problemer som os andre.

6Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,

de omgiver sig med vold, som var det en kappe.

7Ondskaben vælter ud af deres indre,

deres tanker er fyldt med nedrige planer.

8Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,

de er fyldt med foragt og trusler mod andre.

9De gør oprør mod Gud i Himlen

og opfører sig, som om de ejede hele jorden.

10Derfor bøjer folket sig for dem

og giver dem alt, hvad de forlanger.73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.

11„Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.

„Den Højeste Gud aner ingenting.”

12Sikken et grusomt hovmod.

Deres velstand øges,

uden at de anstrenger sig for det.

13Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.

Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.

14Det giver mig kun problemer dagen lang,

og jeg pines fra morgen til aften.”

15Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,

ville jeg være en forræder mod dit folk.

16Jeg har prøvet at forstå det,

men det er bestemt ikke let.

17Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,

og du forklarede mig de ondes endeligt.

18Jeg indså, at de er ude på et skråplan,

du vil straffe dem med døden engang.

19På et øjeblik er det forbi med dem,

de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.

20Deres liv er som en drøm,

der forsvinder, når man vågner.

Når du griber ind, Herre,

bliver det enden på deres drømmeliv.

21Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,

hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.

22Dengang var jeg dum og uvidende,

som et dyr, der intet forstår.

23Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.

Du holder fast ved min højre hånd.

24Du rådgiver mig på livets vej,

og til sidst går jeg ind til herligheden.

25Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,

ingen andre i verden kan jeg stole på.

26Kroppen kan svigte og livsmodet synke,

men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

27Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,

du udrydder dem, der gør oprør imod dig.

28At leve i Guds nærhed er min lykke!

Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,

og vidne om alle hans velgerninger.

Nueva Versión Internacional

Salmo 73:1-28

Libro III

Salmos 73–89

Salmo 73

Salmo de Asaf.

1En verdad, ¡cuán bueno es Dios con Israel,

con los de corazón puro!

2Yo estuve a punto de caer;

poco me faltó para que resbalara.

3Sentí envidia de los arrogantes,

al ver la prosperidad de esos malvados.

4Ellos no tienen ningún problema;

su cuerpo está fuerte y saludable.73:4 no … saludable. Alt. no tienen lucha alguna ante su muerte; su cuerpo está saludable.

5Libres están de los afanes de la gente;

no les afectan los infortunios humanos.

6Por eso lucen su orgullo como un collar

y hacen gala de su violencia.

7Están que revientan de malicia

y hasta se les ven sus malas intenciones.

8Ellos se burlan, hablan con maldad,

y arrogantes oprimen y amenazan.

9Con la boca increpan al cielo

y su lengua se pasea por la tierra.

10Por eso la gente acude a ellos

y bebe sus palabras como agua.

11Hasta dicen: «¿Cómo puede Dios saberlo?

¿Acaso el Altísimo tiene entendimiento?».

12Así son los malvados;

sin afanarse, aumentan sus riquezas.

13En verdad, ¿de qué me sirve mantener mi corazón limpio

y mis manos lavadas en la inocencia,

14si todo el día me golpean

y de mañana me castigan?

15Si hubiera dicho: «Voy a hablar como ellos»,

habría traicionado al linaje de tus hijos.

16Cuando traté de comprender todo esto,

me resultó una carga insoportable,

17hasta que entré en el santuario de Dios;

allí comprendí el fin que les espera:

18En verdad, los has puesto en terreno resbaladizo

y los empujas a su propia destrucción.

19¡En un instante serán destruidos,

totalmente consumidos por el terror!

20Como quien despierta de un sueño,

así, Señor, cuando tú te levantes,

los despreciarás como una ilusión.

21Se me afligía el corazón

y se me amargaba el ánimo

22por mi necedad e ignorancia.

¡Me porté contigo como una bestia!

23Pero yo siempre estoy contigo,

pues tú me sostienes de la mano derecha.

24Me guías con tu consejo

y más tarde me acogerás en gloria.

25¿A quién tengo en el cielo sino a ti?

Si estoy contigo, ya nada quiero en la tierra.

26Podrán desfallecer mi cuerpo y mi corazón,

pero Dios es la roca de mi corazón;

él es mi herencia eterna.

27Perecerán los que se alejen de ti;

tú destruyes a los que te son infieles.

28Para mí el bien es estar cerca de Dios.

He hecho del Señor Soberano mi refugio

para contar todas sus obras.