Gud er retfærdig og god
1En sang af Asaf.
Gud er god mod sit folk,
mod dem, hvis hjerte er rent.
2Men jeg var på nippet til at miste min tro,
jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
3For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
4Alt går så glat og sorgløst for dem,
de er raske og strutter af sundhed.
5De bekymrer sig ikke om noget som helst,
eller plages af problemer som os andre.
6Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
7Ondskaben vælter ud af deres indre,
deres tanker er fyldt med nedrige planer.
8Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
9De gør oprør mod Gud i Himlen
og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10Derfor bøjer folket sig for dem
og giver dem alt, hvad de forlanger.73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.
11„Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
„Den Højeste Gud aner ingenting.”
12Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
uden at de anstrenger sig for det.
13Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14Det giver mig kun problemer dagen lang,
og jeg pines fra morgen til aften.”
15Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
ville jeg være en forræder mod dit folk.
16Jeg har prøvet at forstå det,
men det er bestemt ikke let.
17Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
og du forklarede mig de ondes endeligt.
18Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
du vil straffe dem med døden engang.
19På et øjeblik er det forbi med dem,
de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20Deres liv er som en drøm,
der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
bliver det enden på deres drømmeliv.
21Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22Dengang var jeg dum og uvidende,
som et dyr, der intet forstår.
23Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
Du holder fast ved min højre hånd.
24Du rådgiver mig på livets vej,
og til sidst går jeg ind til herligheden.
25Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
ingen andre i verden kan jeg stole på.
26Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
men du er min tilflugt og tryghed for evigt.
27Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28At leve i Guds nærhed er min lykke!
Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
og vidne om alle hans velgerninger.
Troisième livre
Pourquoi les méchants réussissent-ils ?
1Psaume d’Asaph73.1 Voir note 50.1..
Oui, Dieu est bon pour Israël,
pour tous ceux qui ont le cœur pur.
2Pourtant, il s’en fallut de peu ╵que mes pieds ne trébuchent,
un rien de plus, et je tombais.
3J’étais jaloux des arrogants
en voyant la tranquillité ╵des gens méchants.
4Car ils sont exempts de tourments ; ╵jusqu’à leur mort73.4 jusqu’à leur mort: en coupant autrement les mots hébreux, on comprend : ils ont la santé.
et ont de l’embonpoint.
5Ils passent à côté des peines ╵qui sont le lot commun des hommes.
Ils ne subissent pas les maux ╵qui frappent les humains.
6Aussi s’ornent-ils d’arrogance ╵comme on porte un collier,
ils s’enveloppent de violence ╵comme d’un vêtement,
7leurs yeux sont pétillants ╵dans leur visage plein de graisse,
les mauvais désirs de leur cœur ╵débordent sans mesure.
8Ils sont moqueurs, ╵ils parlent méchamment
et, sur un ton hautain, ╵menacent d’opprimer.
9Leur bouche s’en prend au ciel même,
leur langue sévit sur la terre.
10Aussi le peuple les suit-il,
buvant à longs traits leurs paroles,
11tout en disant : « Dieu ? Que sait-il ?
Celui qui est là-haut ╵connaît-il quelque chose ? »
12Voilà comment sont les méchants :
toujours tranquilles, ╵ils accumulent les richesses.
13Alors, c’est donc en vain ╵que je suis resté pur ╵au fond de moi,
que j’ai lavé mes mains ╵pour les conserver innocentes !
14Tous les jours, je subis des coups,
je suis châtié chaque matin !
15Si je disais : « Parlons comme eux »,
alors je trahirais tes fils.
16Je me suis mis à réfléchir : ╵pour tenter de comprendre ;
cela était pour moi ╵un sujet de tourment,
17jusqu’à ce que je me rende au sanctuaire de Dieu73.17 Autres traductions : dans le sanctuaire, ou dans le dessein, les secrets, les mystères de Dieu..
Alors j’ai réfléchi ╵au sort qui les attend.
18Car, en fait, tu les mets ╵sur un terrain glissant,
tu les entraînes vers la ruine.
19Comme soudain ╵les voilà dévastés !
Ils sont détruits ╵et emportés par l’épouvante.
20Comme les images du rêve ╵s’évanouissant au réveil,
Seigneur, quand tu interviendras, ╵tu feras d’eux bien peu de cas.
21Oui, quand j’avais le cœur amer
et que je me tourmentais intérieurement,
22j’étais un sot, un ignorant,
je me comportais avec toi ╵comme une bête.
23Mais je suis toujours avec toi,
et tu m’as saisi la main droite,
24par ton conseil, tu me conduis,
puis tu me prendras dans la gloire.
25Qui ai-je au ciel, si ce n’est toi ?
Et que désirer d’autre ╵sur cette terre ╵car je suis avec toi ?
26Mon corps peut s’épuiser ╵et mon cœur défaillir,
Dieu reste mon rocher, ╵et mon bien précieux pour toujours.
27Qui t’abandonne se perdra,
et tu anéantiras ╵tous ceux qui te sont infidèles.
28Tandis que mon bonheur à moi, ╵c’est d’être près de Dieu.
J’ai pris le Seigneur, l’Eternel, ╵comme refuge
et je raconterai toutes ses œuvres.
