Gud straffer ondskab
1Til korlederen: En sang af David.
2Hør min bøn, Gud, midt i min nød.
Red mig fra fjendernes angreb.
3Skærm mig mod deres skumle planer,
beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.
4Deres tunger er som skarpe sværd,
deres ord som giftige pile.
5De sigter på de uskyldige fra deres baghold,
de skyder dem ned uden skrupler.
6De mødes for at ægge hinanden til ondskab
og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.
„Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.
7De udklækker grusomme planer,
som de hemmeligt fører ud i livet.
Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.
8Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,
pludselig bliver de gennemboret af hans pile.
9Deres egne ord vil fælde dem,
og alle, som oplever deres fald,
vil ryste på hovedet i foragt
10og fyldes af ærefrygt for Gud.
De vil forkynde Guds store undere
og forstå hans retfærdige dom.
11De gudfrygtige skal glæde sig over Gud
og søge tilflugt hos ham.
Alle de retskafne skal glæde sig.
Dwom 64
Dawid dwom.
1Ao Onyankopɔn, tie me ɛberɛ a mereka me haw;
bɔ me ɔkra ho ban firi ɔtamfoɔ ahunahuna ho.
2Fa me sie firi amumuyɛfoɔ agyinatuo ho,
ne nnebɔneyɛfoɔ dodoɔ no gyegyeegyeyɛ ho.
3Wɔse wɔn tɛkrɛma sɛ akofena
na wɔse wɔn ano sɛ mmɛmma kɔdiawuo.
4Wɔfiri atɛeɛ mu, to bɔ onipa a ne ho nni asɛm;
wɔto bɔ no mpofirim a wɔnsuro.
5Wɔhyehyɛ wɔn ho wɔn ho nkuran wɔ wɔn amumuyɛ nneyɛeɛ ho,
wɔka sɛdeɛ wɔbɛsum afidie;
wɔka sɛ, “Hwan na ɔbɛhunu yɛn?”
6Wɔbɔ atɛnkyea ho pɔ na wɔka sɛ,
“Yɛayɛ nhyehyɛeɛ a ɛyɛ pɛ!”
Ampa ara onipa akoma ne nʼadwene yɛ anifire.
7Nanso, Onyankopɔn bɛto bɛmma awɔ wɔn;
na wɔbɛhwe fam prɛko pɛ.
8Ɔbɛdane wɔn ankasa tɛkrɛma atia wɔn
na ɔde wɔn aba ɔsɛeɛ mu;
na wɔn a wɔbɛhunu wɔn nyinaa bɛbɔ wɔn tiri nko wɔ animtiabuo so.
9Adasamma nyinaa bɛsuro;
wɔbɛpae mu aka Onyankopɔn nnwuma
na wɔasusu deɛ wayɛ ho.
10Ma teneneefoɔ nni ahurisie wɔ Awurade mu
na wɔmpɛ hintabea wɔ ne mu;
ma wɔn a wɔn akoma mu teɛ nyinaa nyi no ayɛ!
