Salmernes Bog 61 – Bibelen på hverdagsdansk BPH

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 61:1-9

En bøn om hjælp og et løfte

1Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.

2Hør mit råb, Gud,

lyt til min bøn.

3Det føles, som om alt håb er ude,

og jeg råber til dig i min nød.

Sæt mine fødder på en klippefast grund.

4Du er min klippeborg og min fæstning,

du beskytter mig mod fjendens angreb.

5Lad mig altid bo i din helligdom,

være tryg i ly af dine vinger.

6Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud,

du velsigner dem, der ærer dit navn.

7Giv mig et langt og godt liv,61,7 Mere ordret: „Giv kongen et langt liv”. Det var almindeligt på hebraisk at omtale sig selv i tredje person med en titel. Vi går ud fra, at det er kong David, der taler.

lad mig opleve flere generationer.

8Lad min slægt herske evigt for dit ansigt,

lad din trofaste kærlighed omslutte mig.

9Så vil jeg altid prise dit navn,

og opfylde alle mine løfter til dig.