Løfte i en opløsningstid
1-2Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”
3Hvorfor har du forkastet os, Gud?
Du har straffet os, fordi du var vred på os.
Men se i nåde til os og hjælp os.
4Det var, som blev vi ramt af et jordskælv,
det føltes, som vores verden brød sammen.
5Du har været hård mod dit folk,
vi ravede omkring, som var vi fulde.
6Men du kalder på de gudfrygtige,
så de kan komme til dig og blive reddet.
7Hør min bøn og gør brug af din magt,
så dit elskede folk kan blive reddet.
8Gud talte jo fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
jeg vil udmåle Sukkots dal.
9Gilead tilhører mig,
Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
og dygtige krigere fra Efraim.
10Moabitterne skal tjene mig,
og edomitterne være mine slaver.
Jeg vinder sejr over filistrene.”
11Hvem tager med os til den befæstede by?
Hvem vil gå med os mod Edom?
12Herre, har du forkastet os?
Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13Hjælp os dog mod vore fjender,
for menneskers hjælp er intet værd.
14Med Guds hjælp vinder vi sejr,
for du kan trampe vore fjender ned.
Salmo 60
60:5-12 – Sal 108:6-13
Al director musical. Sígase la tonada de «El lirio del pacto». Mictam didáctico de David, cuando luchó contra los arameos del noroeste de Mesopotamia y de Siria central, y cuando Joab volvió y abatió a doce mil edomitas en el valle de la Sal.
1Oh Dios, tú nos has rechazado
y has abierto brecha en nuestras filas;
te has enojado con nosotros:
¡restáuranos ahora!
2Has sacudido la tierra,
la has resquebrajado;
repara sus grietas,
porque se desmorona.
3Has sometido a tu pueblo a duras pruebas;
nos diste a beber un vino embriagador.
4Da60:4 Da (lectura probable); Diste (TM). a tus fieles la señal de retirada,
para que puedan escapar de los arqueros. Selah
5Líbranos con tu diestra, respóndenos
para que tu pueblo amado quede a salvo.
6Dios ha dicho en su santuario:
«Triunfante repartiré a Siquén,
y dividiré el valle de Sucot.
7Mío es Galaad, mío es Manasés;
Efraín es mi yelmo y Judá mi cetro.
8En Moab me lavo las manos,
sobre Edom arrojo mi sandalia;
sobre Filistea lanzo gritos de triunfo».
9¿Quién me llevará a la ciudad fortificada?
¿Quién me mostrará el camino a Edom?
10¿No eres tú, oh Dios, quien nos ha rechazado?
¡Ya no sales, oh Dios, con nuestros ejércitos!
11Bríndanos tu ayuda contra el enemigo,
pues de nada sirve la ayuda humana.
12Con Dios obtendremos la victoria;
¡él pisoteará a nuestros enemigos!
