Rigdom set i dødens perspektiv
1Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2Hør her, alle folkeslag,
lyt til mig, alle folk på jorden,
3høj og lav, rig og fattig.
4Jeg taler med visdom,
og mine tanker er fulde af indsigt.
5Jeg har lyttet til mange ordsprog
og giver min indsigt videre med sang og musik.
6Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
selv om bedragere omringer mig på alle sider.
7De stoler på deres rigdom,
praler af alt det, de ejer.
8Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
9Gud har sat prisen så højt,
at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10Ellers kunne den rige jo leve evigt
og aldrig opleve død og grav.
11Alle ved, at selv vise folk dør.
De ender i graven akkurat som tåberne
og efterlader deres rigdom til andre.
12Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
bliver graven deres hjem til slut,
og de vender aldrig tilbage derfra.
13Selv de rige lever ikke evigt.
De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14Sådan går det med de selvsikre,
dem, der tror, de kan klare alt.
15Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16Men Gud har magt til at redde mit liv,
han kan rive mig ud af dødens kløer.
17Derfor skal du ikke blive modløs,
hvis nogle bliver styrtende rige,
18for i døden tager de intet med sig,
deres velstand må de lade tilbage.
19Om end de er selvsikre hele livet,
og folk berømmer dem for deres succes,
20så ender de dog hos deres forfædre
og ser aldrig dagens lys igen.
21De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
for det går dem som dyrene, de skal alle dø.
Dwom 49
Kora mma dwom.
1Nnipa nyinaa, montie;
monyɛ aso, mo a mowɔ ewiase yi mu nyinaa,
2deɛ ɔyɛ abomfiaa ne deɛ ɔdi mu,
adefoɔ ne ahiafoɔ nyinaa.
3Mʼano bɛka anyansasɛm;
nsɛm a ɛfiri mʼakomam bɛma nhunumu.
4Mɛbrɛ mʼaso ase atie abɛbusɛm;
na menam sankubɔ so bɛte aseɛ ama makyerɛ abɛbusɛm no ase.
5Adɛn enti na ɛsɛ sɛ mesuro nna bɔne,
ɛberɛ a amumuyɛfoɔ adaadaafoɔ atwa me ho ahyia,
6wɔn a wɔde wɔn ho to wɔn ahonya soɔ
na wɔde wɔn adedodoɔ hoahoa wɔn ho?
7Onipa biara rentumi nnye nʼankasa nkwa
na ɔrentumi mfa mpata biara mma Onyankopɔn.
8Nkwa ho mpata boɔ yɛ den,
sika biara rentumi ntɔ,
9sɛ ɛbɛma no atena ase afebɔɔ
a ɔrenhunu porɔeɛ.
10Obiara nim pefee sɛ anyansafoɔ wu;
saa ara na nkwaseafoɔ ne agyimifoɔ nso wuo
na wɔgya wɔn ahonya hɔ ma afoforɔ.
11Wɔn adamena bɛyɛ wɔn afie afebɔɔ.
Ɛhɔ na wɔbɛtena awoɔ ntoatoasoɔ kɔsi ɛberɛ a ɛnni awieeɛ mu,
wɔn din a wɔde totoo nsase so nyinaa akyi.
12Na onipa ahonya nyinaa akyi no, ɔrentena hɔ daa;
ɔte sɛ mmoa a wɔwuo no ara.
13Yei ne deɛ ɛda hɔ ma wɔn a wɔgye wɔn ho die,
ne wɔn akyidifoɔ a wɔfoa wɔn nsɛm soɔ.
14Wɔte sɛ nnwan na wɔbɛkɔ damena mu,
na owuo de wɔn bɛyɛ nʼaduane.
Teneneefoɔ bɛdi wɔn so anɔpa;
wɔn onipadua bɛporɔ wɔ damena mu,
na wɔne wɔn adan akɛseɛ no ntam kwan bɛware.
15Nanso, Onyankopɔn de ne tumi bɛgye me afiri damena mu;
ampa ara, ɔde me bɛkɔ ne nkyɛn.
16Sɛ onipa nya ne ho a, mma ɛnha wo;
na sɛ ne fie anigyeɛ yɛ bebree a, mma no nha wo;
17ɛfiri sɛ, sɛ ɔwu a, ɔremfa hwee nkɔ,
nʼanimuonyam ne no renkɔ amena mu.
18Mpo ɔte ase no, ɔfaa no sɛ wɔahyira no,
ɛfiri sɛ wɔkamfo nnipa ɛberɛ a wɔdi yie,
19nanso ɔbɛkɔ akɔka nʼagyanom ho,
wɔn a wɔrenhunu nkwa hann ara da no.
20Onipa a ɔwɔ ahonya na ɔnni nhunumu no,
ɔte sɛ aboa a ɔwuo.
