En kongelig bryllupssang
1Til korlederen: En kærlighedssang af Koras slægt. Synges til melodien „Liljerne”.
2Jeg har en skøn sang i mit hjerte,
og jeg vil synge den til ære for kongen.
Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker,
som skriveren bruger pen og blæk.
3Du er umådelig smuk, herre konge,
din stemme er dejlig at høre på,
for Guds velsignelse er over dig.
4Spænd sværdet om livet, du mægtige helt,
stå frem i din herlighed og pragt.
5Når du rider af sted på den kongelige hest,
kæmper du for sandhed og ret.
Da vil du opleve en mægtig sejr.
6Dine pile er skarpe,
de vil ramme dine fjender i hjertet.
Hære vil falde for dine fødder.
7Dit rige, herre,45,7 Eller: „Gud”. Det hebraiske ord elohim bruges både om Gud, om guder og om konger eller andre, der anses for at repræsentere Gud. Her er der nok tale om den ideelle konge, og verset er blevet fortolket som henvendt til Messias, jf. Hebr. 1,8. skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
8Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.
9Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10De skønne prinsesser kommer dig i møde,
din kommende dronning er på vej,
smykket med Ofir-guld.
11Hør, min datter, du kongelige brud,
tag afsked med dit land og dit folk.
12Kongen begærer dig, du skønne.
Vis ham ære, for han er din herre.
13Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
og søge at vinde din gunst.
14Hvor er kongens brud dog bedårende,
kjolen er smykket med perler og guld.
15Hun føres til kongen i al sin pragt,
fulgt af sine brudepiger.
16De stråler af glæde, mens de går i procession,
langsomt kommer de ind i bryllupssalen.
17Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18Du vil blive hyldet i mange lande,
på grund af min sang vil du altid blive husket.
Dwom 45
Kora mma dwom. Ayeforɔhyia dwom.
1Botaeɛ bi a ɛdi mu akanyane mʼakoma
ɛberɛ a merebɔ ɔhene mmrane no;
me tɛkrɛma yɛ ɔtwerɛfoɔ kunini bi twerɛdua.
2Wodi mu wɔ mmarima mu
na wɔde adom bi asra wʼano,
ɛsiane sɛ Onyankopɔn ahyira wo afebɔɔ no enti.
3Fa wʼakofena bɔ wo nkyɛn mu, Ao Otumfoɔ;
fa animuonyam ne kɛseyɛ fira.
4Fa wo kɛseyɛ mu kɔ wʼanim nkonimdie so
wɔ nokorɛ, ahobrɛaseɛ ne tenenee mu;
ma wo nsa nifa nna wo nnwuma a ɛyɛ nwanwa no adi.
5Ma wo bɛmma namnam no nhwere ɔhene atamfoɔ akoma mu;
na ma amanaman nhwe wo nan ase.
6Ao Onyankopɔn, wʼahennwa no bɛtena hɔ daa daa;
tenenee ahempoma bɛyɛ wʼahennie no ahempoma.
7Wodɔ tenenee na wokyiri bɔne.
Ɛno enti Onyankopɔn, wo Onyankopɔn de wo asi wo mfɛfoɔ so,
na ɔde anigyeɛ ngo asra wo.
8Kurobo, pɛperɛ ne bɛwewonua hwa agye wo batakari mu nyinaa;
sankuo so nnwom a ɛfiri ahemfie a wɔde asonse asiesie ho mu
ma wʼani gye.
9Ahemfo mmammaa ka wo mmaa atitire ho;
wo nsa nifa so na ayeforɔ dehyeɛ a ɔhyɛ Ofir sikakɔkɔɔ gyina.
10Ao ɔbabaa tie, dwene ho na yɛ ɔsetie;
ma wo werɛ mfiri wo nkurɔfoɔ ne wo agya fie.
11Wʼahoɔfɛ asɔ ɔhene no ani;
di no nni, ɛfiri sɛ ɔno ne wo wura.
12Tiro Babaa de ayɛyɛdeɛ bɛba;
mmarima adefoɔ bɛdɛfɛdɛfɛ wo.
13Ɔhene babaa a ɔwɔ ne piam no yɛ onimuonyamfoɔ
wɔde sikakɔkɔɔ abobɔ nʼatadeɛ yuu mu.
14Ɔhyɛ ntadeɛ a wɔadi mu adwinneɛ na wɔde no kɔma ɔhene;
ne mfɛfoɔ mmaabunu di nʼakyi
na wɔde wɔn nyinaa brɛ wo.
15Wɔde ahosɛpɛ ne anigyeɛ kɔ mu;
wɔhyɛne ɔhempɔn no ahemfie.
16Wo mmammarima bɛsi wʼagyanom ananmu
wobɛyɛ wɔn mmapɔmma wɔ asase no so nyinaa.
17Mɛma wɔakae wo wɔ awontoatoasoɔ nyinaa mu;
ɛno enti amanaman bɛkamfo wo daa nyinaa.
