Lovprisning af Guds nåde og hjælp
1Til korlederen: En sang af David.
2Jeg satte al min lid til Herren,
og han bøjede sig og hørte mit råb.
3Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.
4Han gav mig en ny sang at synge,
en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
5Lykkelige er de mennesker,
som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
hos dem, der bygger deres liv på en løgn.
6Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
Du har gennemført dine underfulde planer.
Ingen var i stand til at hindre dem.40,6 Teksten er uklar.
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
men de er for mange til at tælles.
7Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig ører til at høre med.
Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
8Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
9og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Din lov er skrevet i mit hjerte.”
10I dit folks forsamling
har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
det ved du, Herre.
11Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp
Sl. 70
14Herre, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
15Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
16Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
17Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18Jeg er svag og værgeløs,
men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
Dwom 40
Dawid dwom.
1Mede boasetɔ twɛnee Awurade;
na ɔhwɛɛ me, na ɔtee me sufrɛ.
2Ɔyii me firii amena a emu yɛ toro mu,
firii dɔteɛ ne atɛkyɛ mu;
ɔde me nan sii ɔbotan so
na ɔmaa me baabi pa gyinaeɛ.
3Ɔde dwom foforɔ hyɛɛ mʼanom,
ayɛyi dwom a yɛde ma yɛn Onyankopɔn.
Bebree bɛhunu na wɔasuro
na wɔde wɔn werɛ ahyɛ Awurade mu.
4Nhyira ne onipa a
ɔde Awurade yɛ nʼahotɔsoɔ,
deɛ ɔmfa nʼani nto ahomasoɔ so,
ne wɔn a wɔmane di anyame huhuo akyi.
5Ao Awurade me Onyankopɔn
woayɛ anwanwadeɛ bebree.
Nneɛma a wohyehyɛ maa yɛn no
obiara ntumi nka ne nyinaa nkyerɛ wo;
sɛ meka sɛ mereka ne nyinaa ho asɛm a
ɛbɛdɔɔso dodo.
6Wompɛ afɔrebɔ ne ayɛyɛdeɛ,
woabue mʼaso ama mahunu;
woampɛ ɔhyeɛ afɔdeɛ ne bɔne afɔdeɛ.
7Na mekaa sɛ “Mewɔ ha,
merebɛyɛ deɛ wopɛ sɛ meyɛ, sɛdeɛ wɔatwerɛ afa me ho wɔ Mmara nwoma no mu no.
8Ao me Onyankopɔn, mepɛ sɛ meyɛ wʼapɛdeɛ;
mede wo mmara ahyɛ mʼakoma mu.”
9Meka wo tenenee ho asɛm wɔ dwabɔ kɛseɛ ase;
meremmua mʼano,
Ao Awurade, sɛdeɛ wonim no.
10Meremfa wo tenenee ho asɛm nsie mʼakoma mu;
meka wo nokorɛ ne wo nkwagyeɛ ho asɛm.
Mankata wʼadɔeɛ ne wo nokorɛ so
wɔ dwabɔ kɛseɛ no ase.
11Ao Awurade, nyi wʼahummɔborɔ mfiri me so;
ma wʼadɔeɛ ne wo nokorɛ mmɔ me ho ban daa.
12Ɔhaw bebree atwa me ho ahyia;
mʼamumuyɛ abu afa me so enti menhunu adeɛ bio.
Ɛdɔɔso sene me tiri so nwi,
na mʼakoma aboto wɔ me mu.
13Ao Awurade, ma ɛnsɔ wʼani sɛ wobɛboa me;
Ao Awurade, bra ntɛm bɛboa me.
14Wɔn a wɔpɛ sɛ wɔkum me no nyinaa,
ma wɔn anim ngu ase na wɔnyɛ basaa;
ma wɔn a wɔpɛ sɛ mesɛeɛ no,
wɔmfa aniwuo nsane wɔn akyi.
15Wɔn a wɔka “Ɔtwea! Ɔtwea!” kyerɛ me no,
ma wɔn ho nnwiri wɔn wɔ wɔn ankasa animguaseɛ ho.
16Nanso ma wɔn a wɔhwehwɛ wo nyinaa
ani nnye na wɔnni ahurisie wɔ wo mu;
ma wɔn a wɔdɔ wo nkwagyeɛ no nka daa sɛ,
“Momma Awurade so!”
17Nanso meyɛ ohiani ne mmɔborɔni;
ma Awurade nnwene me ho.
Wone me ɔboafoɔ ne me gyefoɔ;
Ao me Onyankopɔn, bra ntɛm.
