Salmernes Bog 39 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 39:1-14

Et råb om hjælp i lidelse

1Til korlederen Jedutun: En sang af David.

2Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,

og jeg ville ikke sige noget overilet.

Jeg havde valgt at holde munden lukket,

når der var gudløse mennesker til stede.

3-4Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,

men det hjalp bare ikke.

Uroen brændte i mit indre,

og min frustration voksede.

Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,

til sidst var jeg nødt til at tale:

5„Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,

dagene synes at flyve af sted.

6Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,

et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.

7Vi er som skygger, der farer forbi.

Man slider for at samle sig rigdom,

men ved ikke, hvem der får glæde af det.

8Herre, hvad kan jeg forvente af livet?

Du er mit eneste håb.

9Red mig ud af syndens sump,

så ikke tåberne skal hovere over mig.

10Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,

for det er jo dig, som straffer mig.

11Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,

jeg ligger knust under din hånd.

12Når du straffer folk for deres synder,

bliver de mast som møl.

Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.

13Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!

Luk ikke ørerne for min gråd.

Jeg er jo blot en fremmed på jorden,

en gæst på gennemrejse som mine forfædre.

14Vend din vrede fra mig, Herre,

så jeg kan opleve glæden igen,

før jeg skal herfra.”

Japanese Contemporary Bible

詩篇 39:1-13

39

1私は自分に言い聞かせました。

「不平を言うのはやめよう。

特に、神を信じない者たちがそばにいる間は。」

2-3ところが、おし黙っている私の心の中では、

すさまじい暴風が吹き荒れているのです。

思いにふければふけるほど、

体の中で火が燃え上がります。

私はたまりかねて口を開き、

神にとりすがりました。

4主よ、地上で生きる年月などわずかであることを

私にわからせてください。

ここにいるのもあとほんの少しだと、

思い知らせてください。

5-6残りの生涯は手の幅ほどもありません。

私の一生など、神から見れば

ただの一瞬にすぎません。

人は、なんとおごり高ぶることでしょう。

人のいのちは息のようにはかないものです。

しかも、どんなにあくせくしようと、

何一つ残せるわけではありません。

他人に渡すために、富を築くようなものです。

7神よ。私はあなたにだけ望みをかけているのです。

8私が罪に負けないように助けてください。

そうでないと、愚かな者どもまでが、

私をさげすみますから。

9主よ。もう私は何も申し上げません。

不平がましいことなどひと言も口にしません。

罰をお下しになるのはあなたですから。

10主よ、これ以上、私を打たないでください。

おかげで私は、息も絶え絶えです。

11ひとたびあなたから罪を罰せられれば、

だれでも倒れてしまいます。

人は、虫に食われた衣類のようにもろく、

霧のようにはかないものですから。

12ああ主よ、私の祈りを聞いてください。

この涙ながらの訴えに耳を貸してください。

私の涙などそ知らぬ顔で傍観しないでください。

私はあなたに招かれた客ではありませんか。

先祖同様、この地上を仮の宿とする旅人なのです。

13どうかこのいのちをお助けください。

死ぬ前にもう一度、元気になりたいのです。

喜びに満たされたいのです。