En bøn om hjælp i lidelse
1En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!
Salmo 38Sal 38 En el texto hebreo 38:1-22 se numera 38:2-23.
Salmo de David, para las ofrendas memoriales.
1Señor, no me reprendas en tu enojo
ni me castigues en tu ira.
2Porque tus flechas me han atravesado
y sobre mí ha caído tu mano.
3Por causa de tu indignación no hay nada sano en mi cuerpo;
por causa de mi pecado no me quedan huesos sanos.
4Mis maldades me abruman,
son una carga demasiado pesada para mí.
5Por causa de mi insensatez
mis llagas hieden y supuran.
6Estoy agobiado, del todo abatido;
todo el día ando afligido.
7Mi espalda está llena de dolores punzantes;
no hay nada sano en mi cuerpo.
8Me siento débil, completamente deshecho;
mi corazón gime angustiado.
9Ante ti, Señor, están todos mis deseos;
no te son un secreto mis suspiros.
10Late mi corazón con violencia,
las fuerzas me abandonan,
hasta la luz de mis ojos se apaga.
11Mis amigos y vecinos se apartan de mis llagas;
mis parientes se mantienen a distancia.
12Tienden sus trampas los que quieren matarme;
maquinan mi ruina los que buscan mi mal
y todo el día urden engaños.
13Pero yo, como un sordo, no escucho;
como un mudo, no respondo.
14Soy como los que no oyen
ni pueden hablar para defenderse.
15Yo, Señor, espero en ti;
tú, Señor y Dios mío, serás quien responda.
16Tan solo pido que no se burlen de mí,
que cuando tropiece no se crean superiores.
17Estoy por desfallecer;
el dolor no me deja un solo instante.
18Voy a confesar mi iniquidad,
pues mi pecado me angustia.
19Mis enemigos son muchos y poderosos;
abundan los que me odian sin motivo.
20Por hacer el bien, me pagan con el mal;
por procurar lo bueno, se ponen en mi contra.
21Señor, no me abandones;
Dios mío, no te alejes de mí.
22Señor de mi salvación,
¡ven pronto en mi ayuda!
