Tillid i kriser
1Til korlederen: En sang af David.
2Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
for du er altid trofast.
3Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
4Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
5Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
for du er mit håb og min tilflugt.
6Mit liv er i dine hænder.31,6 Mere ordret: „I dine hænder betror jeg min ånd.”
Frels mig, Herre, min trofaste Gud.
7Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder.
Jeg stoler altid selv på dig og din magt.
8Jeg jubler over din trofaste nåde,
for du kender mine problemer,
og du har set mine lidelser.
9Du udleverede mig ikke til fjenden,
men førte mig til et sikkert sted.
10Herre, vær mig nådig,
for jeg er i nød.
Mine øjne er røde af gråd,
mit indre fortæres af smerte.
11Jeg er døden nær af sorg,
mine dage går med at sukke.
Mit livsmod er brudt,
min krop sygner hen.
12Mine fjender håner mig,
mine naboer spotter mig.
Mine venner frygter mig,
de flygter, når de ser mig på gaden.
13De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,
jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.
14Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,
jeg ved, jeg er omringet af fjender.
De rotter sig sammen imod mig,
de planlægger at slå mig ihjel.
15Men Herre, jeg stoler på dig.
Jeg siger: „Du er min Gud!
16Mit liv er i dine hænder.
Red mig fra alle mine fjender.
17Se i nåde til din stakkels tjener,
frels mig, min trofaste Gud.”
18Herre, lad mig ikke i stikken,
når jeg råber til dig om hjælp.
Gør det af med de onde mennesker,
lad dem synke stumme i graven.
19Sæt en stopper for deres falske anklager,
luk munden på de hovmodige løgnere,
som anklager de gudfrygtige uden grund.
20Hvor er din godhed dog stor,
du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
over dem, der søger din hjælp.
21Du beskytter dem, der adlyder dig,
de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
og renser dem fra de falske anklager.
22Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23Jeg sagde i min angst,
„Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
da jeg råbte om hjælp.
24Følg Herren, alt hans folk,
for han beskytter de lydige,
men straffer de oprørske.
25Hold ud og tab ikke modet,
I, der stoler på Herren.
Salmo 31Sal 31 En el texto hebreo 31:1-24 se numera 31:2-25.
31:1-4 – Sal 71:1-3
Al director musical. Salmo de David.
1En ti, Señor, busco refugio;
jamás permitas que me avergüencen.
Por tu justicia, líbrame.
2Inclina a mí tu oído
y acude pronto a socorrerme.
Sé tú mi roca de refugio,
la fortaleza de mi salvación.
3Guíame, pues eres mi roca y mi fortaleza,
dirígeme por amor a tu nombre.
4Líbrame de la trampa que me han tendido,
porque tú eres mi refugio.
5En tus manos encomiendo mi espíritu;
líbrame, Señor, Dios de la verdad.
6Odio a los que adoran ídolos vanos;
yo, por mi parte, confío en ti, Señor.
7Me alegro y me regocijo en tu amor,
porque tú has visto mi aflicción
y conoces las angustias de mi alma.
8No me entregaste al enemigo,
sino que me pusiste en lugar espacioso.
9Tenme compasión, Señor, que estoy angustiado;
el dolor debilita mis ojos,
mi alma y mi cuerpo.
10La vida se me va en angustias
y los años en lamentos;
la aflicción está acabando con mis fuerzas
y mis huesos se van debilitando.
11Por causa de todos mis enemigos,
soy motivo de desprecio para mis vecinos;
soy un espanto para mis amigos;
de mí huyen los que me encuentran en la calle.
12Me han olvidado, como si hubiera muerto;
soy como una vasija hecha pedazos.
13Son muchos a los que oigo murmurar:
«Hay terror por todas partes».
Se han confabulado contra mí
y traman quitarme la vida.
14Pero yo, Señor, en ti confío,
y digo: «Tú eres mi Dios».
15Mi vida entera está en tus manos;
líbrame de mis enemigos y perseguidores.
16Haz resplandecer tu rostro sobre tu siervo;
por tu gran amor, sálvame.
17Señor, no permitas que me avergüencen,
porque a ti he clamado.
Que sean avergonzados los malvados
y silenciados en el sepulcro.31:17 sepulcro. Lit. Seol.
18Que sean silenciados sus labios mentirosos,
porque hablan contra los justos
con orgullo, desdén e insolencia.
19¡Cuán grande es tu bondad!
La reservas para los que te temen,
y a la vista de la gente la derramas
sobre los que en ti se refugian.
20Al amparo de tu presencia los proteges
de las intrigas humanas;
en tu morada los resguardas
de las lenguas contenciosas.
21Bendito sea el Señor,
pues mostró su gran amor por mí
cuando me hallaba en una ciudad sitiada.
22En mi angustia llegué a decir:
«¡He sido arrojado de tu presencia!».
Pero tú oíste mi voz suplicante
cuando te pedí que me ayudaras.
23Amen al Señor, todos sus fieles;
él protege a los dignos de confianza,
pero a los orgullosos les da su merecido.
24Cobren ánimo y ármense de valor,
todos los que en el Señor esperan.
