Lovsang efter helbredelse
1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.
2Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.
Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.
3Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,
og du helbredte mig.
4Du reddede mig fra den sikre død,
kaldte mig tilbage fra gravens rand.
5Syng for Herren, I, som adlyder ham!
Pris hans hellige navn!
6Hans vrede varer et øjeblik,
men hans nåde bringer livet tilbage.
Den gråd, der lyder om natten,
afløses af glæde om morgenen.
Selvsikkerhedens fristelse
7Jeg blev selvsikker og mente,
jeg kunne klare det hele.
8Men det var jo din nåde,
der gjorde mig til det, jeg var.
Så da du vendte dig fra mig,
blev jeg grebet af panik.
9Jeg råbte til dig, Herre,
tryglede dig om nåde.
10„Hvad opnår du ved, at jeg dør?
Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?
Kan en død synge lovsange
eller fortælle om din trofasthed?
11Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.
Herre, kom og hjælp mig.”
12Da vendte du min sorg til glæde,
tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.
13Nu kan jeg synge af glæde,
fra nu af vil jeg altid takke dig.
Salmo 3030:0 Salmo 30 Ang ulohan sa Hebreo: Ang awit ni David sa pagdedikar sa templo.
Ang Pag-ampo sa Pagpasalamat
1Gidayeg ko ikaw, Ginoo, kay giluwas mo ako sa katalagman,
ug wala mo tugoti nga magmaya ang akong mga kaaway sa akong kahimtang.
2Ginoo nga akong Dios,
nangayo ako ug tabang kanimo, ug giayo mo ako.
3Giluwas mo ako sa kamatayon.
Wala mo tugoti nga mamatay ako.
4Pag-awit kamo ug mga pagdayeg sa Ginoo,
kamong katawhan nga nagmatinumanon kaniya.
Dayega ninyo siya sa paghinumdom sa iyang pagkabalaan.
5Kay ang iyang kasuko dili molungtad ug dugay,
apan ang iyang kaayo magapadayon sa tibuok natong kinabuhi.
Masubo tingali kita panahon sa kagabhion,
apan malipay ra kita pag-abot sa kabuntagon.
6-7Ginoo, sa imong kaayo gipalig-on mo ako sama sa usa ka bukid.
Ug tungod kay mauswagon ang akong kahimtang, nakaingon ako sa akong kaugalingon nga dili gayod ako matarog.
Apan sa dihang wala ka manumbaling kanako, gibati ako ug kahadlok.
8Misangpit ako kanimo, Ginoo, ug nagpakilooy.
Matod ko:
9“Unsay makuha mo kon mamatay ako?
Makadayeg ba kanimo ang tawong patay?
Makasaysay pa ba siya sa imong pagkamatinumanon?
10Pamatia ako, Ginoo, ug kaloy-i.
Tabangi ako, O Ginoo!”
11Gipulihan mo ug malipayong pagsayaw ang akong kasubo.
Gipahubo mo kanako ang bisting sako nga nagpaila sa akong pagsubo,
ug gihatagan mo akog kalipay.
12Busa dili ako magpakahilom; moawit akog mga pagdayeg kanimo.
Ginoo nga akong Dios, pasalamatan ko ikaw sa walay kataposan.
