Tillid til Herren
1En sang af David.
Herren er mit lys og min redning,
så hvem har jeg grund til at frygte?
Herren beskytter mit liv,
hvad har jeg så at være bange for?
2Når mine fjender angriber mig og vil mig til livs,
så snubler de alle og falder.
3Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange.
Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg.
4Jeg har bedt Herren om én ting,
og det er mit højeste ønske:
at få lov at leve i hans nærhed livet igennem,
at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.
5Herren beskytter mig,
når der er fare på færde.
Han skjuler mig i sit telt,
sætter mig højt på en klippe.
6Dér kan jeg være i fred,
for fjenden kan ikke nå mig.
Dér vil jeg bringe ofre til Herren
og lovprise ham af hele mit hjerte.
7Herre, hør min bøn!
Vær mig nådig og svar mig.
8Mit hjerte byder mig at søge dig,
og derfor kommer jeg til dig.27,8 Teksten er uklar.
9Vend mig ikke ryggen, Herre.
Vis ikke din tjener bort i vrede.
Du er min redning, svigt mig ikke nu!
Lad mig ikke i stikken, min frelses Gud!
10Selv hvis min far og mor forlod mig,
ville du altid blive hos mig, Herre.
11Vis mig den vej, jeg bør følge,
led mig på ærlighedens sti.
Mine fjender venter på, at jeg falder.
12Lad mig ikke falde i hænderne på dem!
De anklager mig for ting, jeg ikke har gjort,
og de er altid ude på vold.
13Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig,
så jeg oplever hans godhed hele mit liv.
14Regn med Herren og hold ud!
Stol på ham og tab ikke modet!
Псалам 27
Давидов.
1Господ ми је светлост и спасење,
кога да се бојим?
Господ је моја тврђава,
од кога да страхујем?
2Кад на мене навале опаки
да ми тело ждеру,
моји противници и душмани,
они се спотичу и падају.
3Па да и војска крене против мене,
моје се срце неће уплашити.
Да се и рат поведе против мене,
и тада ћу бити пун поуздања.
4Једно тражим од Господа
и за тиме жудим:
да пребивам у Дому Господњем
кроз све дане свог живота;
да посматрам лепоту Господњу,
и савет потражим у његовом Дому.
5Јер он ме склања под сеницу своју
у дан невоље,
скрива ме у скровишту свог шатора,
на стену ме подиже.
6Узвисила се сада моја глава
изнад мојих душмана око мене:
у његовом шатору жртве ћу хвале принети,
певаћу Господу, песмом га славити.
7Чуј, Господе, глас мој,
смилуј ми се, услиши ме!
8Моје ме срце упућује к теби:
„Тражи лице моје.“
Твоје лице тражим, Господе.
9Не криј своје лице од мене,
не изручи гневу слугу свога,
ти си увек био моја помоћ,
не напуштај ме, не остављај ме,
Боже спасења мога.
10Ако ме напусте и отац и мајка,
Господ ће ме примити.
11Учи ме, Господе, своме путу,
равном ме стазом води,
ради мрзитеља мојих.
12Не предај ме вољи мога противника,
јер лажни сведоци устају на мене,
који одишу насиљем.
13Ја верујем да ћу видети доброту Господњу
у земљи живих.
14Чекај на Господа:
буди јак и одважна срца,
и чекај на Господа.
