Guds storhed og omsorg
1Til korlederen: En sang af David.
Herre, du ved alt om mig,
du kender mit hjerte til bunds.
2Du er klar over alt, hvad jeg gør,
du kender mine inderste tanker.
3Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,
du lægger mærke til al min færden.
4Du ved, hvad jeg vil sige,
før jeg kan nå at åbne munden.
5Du omgiver mig på alle sider,
lægger din skærmende hånd på mig.
6Det er næsten for godt til at være sandt.
Jeg fatter ikke din uendelige godhed.
7Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,
hvor jeg end er, er du nær hos mig.
8Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.
Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.
9Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,
rejser jeg mod vest over det store hav,
10så vil din hånd også lede mig der,
din højre hånd holde mig fast.
11Bad jeg mørket om at skjule mig,
befalede jeg dagen at blive til nat,
12så ville mørket ikke være mørkt for dig,
for nat eller dag gør ingen forskel.
13Du har skabt mig som den, jeg er,
du formede mig i min mors mave.
14Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
dit skaberværk er fantastisk.139,14 Teksten er uklar.
15Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
16Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,
længe før jeg så dagens lys.
17Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
18Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
Jeg ville aldrig nå til ende med dem.139,18 Teksten er uklar.
19Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.
20De vanærer dit navn og håner dig,
de er blasfemiske og taler ondt om dig.
21Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
22Dine fjender er også mine fjender,
jeg hader dem af hele mit hjerte.
23Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
24Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
så led mig tilbage til det evige livs vej.
Dwom 139
Dawid dwom.
1Awurade, woahwehwɛ me mu
na woahu me.
2Wunim mʼasetena ne me sɔre;
wufi akyirikyiri hu mʼadwene mu.
3Wunim mʼadifi ne me nnae mu;
wunim mʼakwan nyinaa mu.
4Ansa na mebue mʼano akasa no
Awurade, na wunim ne nyinaa dedaw.
5Woakata me ho nyinaa ahyia
na wobɔ me ho ban.
6Saa nimdeɛ yi yɛ me nwonwa dodo,
ɛkɔ soro dodo ma me sɛ medu ho.
7Ɛhe na metumi afi wo honhom anim akɔ?
Ɛhe na metumi aguan afi wʼanim akɔ?
8Sɛ meforo soro a, wowɔ hɔ.
Na mekɔsɛw me kɛtɛ wɔ asaman a, wo ni.
9Sɛ mede adekyee ntaban tu
na mekɔtena po akyi nohɔ a,
10mpo hɔ na wo nsa begya me akɔ,
na wo nsa nifa beso me mu.
11Na meka se, “Ampa ara sum mmɛkata me so
na hann nnan adesae ntwa me ho nhyia a,”
12sum mpo nyɛ sum mma wo;
na anadwo bɛhyerɛn sɛ awia;
sum ne hann yɛ wo pɛ.
13Na wo na wobɔɔ me honhom
wonwen me wɔ me na awotwaa mu.
14Mekamfo wo, efisɛ woyɛɛ me anwonwakwan so a ɛyɛ hu;
wo nnwuma yɛ nwonwa.
Minim ɛno yiye pa ara.
15Wɔamfa me bɔbea anhintaw wo
bere a wɔyɛɛ me kokoa mu no;
bere a wɔnwenee me wɔ asase bun mu no,
16wʼani huu me, bere a meyɛ mogyatɔw no.
Nna dodow a woatwa ama me no,
wɔakyerɛw ne nyinaa wɔ wo nhoma mu
ansa na mu baako reba mu.
17Onyankopɔn, wo nsusuwii som bo ma me!
woka ne nyinaa bɔ mu a, ɛtrɛw dodo!
18Sɛ mise mɛkan a,
ne dodow bɛboro mpoano nwea,
sɛ minyan a,
me ne wo wɔ hɔ ara.
19Sɛ anka, Onyankopɔn, wubekunkum amumɔyɛfo ɛ!
Mumfi me so, mo a moyɛ mogyapɛfo!
20Wɔde adwemmɔne ka wo ho asɛm;
wʼatamfo mmmɔ wo din pa.
21Awurade, metan wɔn a wɔtan wo,
na mikyi wɔn a wɔsɔre tia wo no ana?
22Minni hwee sɛ ɔtan a mewɔ ma wɔn;
mefa wɔn sɛ mʼatamfo.
23Hwehwɛ me mu, Onyankopɔn, na hu me koma;
sɔ me hwɛ, na hu mʼadwene.
24Hwɛ sɛ bɔne bi wɔ me mu a,
na di mʼanim fa daa nkwa kwan so.
