Jerusalems skæbne
1En valfartssang.
Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig
—lad hele Israel gentage det:
2Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig.
De angreb mig, men overvandt mig ikke.
3Min ryg er mærket af dybe sår,
som var den pløjet med en plov.
4Men Herren er retfærdig,
han satte en stopper for deres mishandling.
5Alle, der angriber Zion,
vil blive slået og tvunget til at vende om.
6De er som græsset, der vokser på taget,
det visner og dør, før det bliver til noget.
7Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder,
der er ikke nok til at binde et neg af.
8Ingen, der går forbi dem, vil sige:
„Herren velsigne jer!”
زەبووری 129
گۆرانی گەشتیاران.
1«لە گەنجییەتیم زۆر هەراسانیان کردم!»
با ئێستا ئیسرائیل بڵێت:
2«لە گەنجییەتیم زۆر هەراسانیان کردم!
بەڵام بەسەرمدا زاڵ نەبوون.
3جوتیارەکان جووتیان لەسەر پشتم کرد و
هێڵی جووتەکانیان درێژکردەوە.»
4بەڵام یەزدان ڕاستودروستە،
پەتی بەدکارانی پچڕاند.
5با هەموو ئەوانەی ڕقیان لە سییۆنە
ڕیسوا بن و ببەزن.
6با بە دەردی گیای سەربان بچن،
پێش ئەوەی گەشە بکات وشک دەبێت،
7ئەوەی نە دەستی دروێنەکەر پڕ دەکات و
نە باوەشی گیشەکەر129:7 ئەو کەسەیە کە لەدوای دروێنەکەران گوڵە گەنمەکان بە باوەش کۆدەکاتەوە..
8با ئەوانەی بەلایانەوە تێدەپەڕن پێیان نەڵێن:
«بەرەکەتی یەزدانتان لێ بێت!
بە ناوی یەزدان داوای بەرەکەتتان بۆ دەکەین!»