Lovprisning af og bøn for Jerusalem
1En valfartssang af David.
Jeg blev så glad, da jeg hørte,
at vi skulle drage til Herrens hus.
2Nu står vi så endelig her,
i porten ind til Jerusalem.
3Jerusalem er en fantastisk by,
tæt pakket med huse og mennesker.122,3 Teksten er uklar.
4Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk,
for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.
5Her står Davids trone,
herfra regerer hans kongeslægt.
6Bed om fred i Jerusalem.
Må det gå godt for dem, der elsker byen.
7Må der være fred inden for murene
og tryghed i tårnene.
8For slægt og venners skyld
ønsker jeg fred over Jerusalem.
9For Herrens helligdoms skyld
beder jeg om tryghed for byen.
Dwom 122
Ɔsoroforo dwom. Dawid de.
1Me ne wɔn a wosee me sɛ,
“Ma yɛnkɔ Awurade fi” no ani gyei.
2Yegyinagyina wʼaponkɛse ano,
Yerusalem.
3Wɔakyekyere Yerusalem yiye sɛ kuropɔn
wahyehyɛ mu nneɛma fɛfɛ.
4Ɛhɔ na mmusuakuw no kɔ,
Awurade mmusuakuw no,
Wɔkɔkamfo Awurade din,
sɛnea nhyehyɛe a wɔde ama Israel no te.
5Ɛhɔ na atemmu nhengua no sisi,
Dawid fi nhengua no.
6Monsrɛ asomdwoe mma Yerusalem se,
“Ma wɔn a wɔdɔ wo no nnya bammɔ.
7Ma asomdwoe mmra wʼafasu mu
na bammɔ mmra wʼaban mu.”
8Me nuanom ne me nnamfonom nti,
mɛka se, “Asomdwoe ntena wo mu.”
9Awurade yɛn Nyankopɔn fi nti,
mɛhwehwɛ wo yiyeyɛ.
