En landflygtigs bøn
1En valfartssang.
I min nød råbte jeg til Herren,
og han svarede mig.
2„Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere,
som hele tiden snyder og bedrager!”
3Hvad skal Herren gøre ved bedragerne?
Hvordan skal han straffe dem?
4Jo, med krigerens spidse pile,
som blev skærpet ved de gloende trækul.
5Hvor længe skal jeg leve her i Meshek,
bo som fremmed blandt Kedars telte?
6Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.
7Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.
Saamu 120
Orin fún ìgòkè.
1Èmi ké pe Olúwa nínú ìpọ́njú mi,
ó sì dá mi lóhùn
2Gbà mí, Olúwa, kúrò lọ́wọ́ ètè èké
àti lọ́wọ́ ahọ́n ẹ̀tàn.
3Kí ni kí a fi fún ọ?
Àti kí ni kí a túnṣe fún ọ,
ìwọ ahọ́n ẹ̀tàn?
4Òun yóò bá ọ wí pẹ̀lú ọfà mímú ológun,
pẹ̀lú ẹ̀yín iná igi ìgbálẹ̀.
5Ègbé ni fún mi tí èmi ṣe àtìpó ní Meṣeki,
nítorí èmi gbé nínú àgọ́ Kedari!
6Ó ti pẹ́ tí èmi ti ń gbé
láàrín àwọn tí ó kórìíra àlàáfíà.
7Ènìyàn àlàáfíà ni mí;
ṣùgbọ́n nígbà tí mo bá sọ̀rọ̀, ogun ni dúró fun wọn.
