En landflygtigs bøn
1En valfartssang.
I min nød råbte jeg til Herren,
og han svarede mig.
2„Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere,
som hele tiden snyder og bedrager!”
3Hvad skal Herren gøre ved bedragerne?
Hvordan skal han straffe dem?
4Jo, med krigerens spidse pile,
som blev skærpet ved de gloende trækul.
5Hvor længe skal jeg leve her i Meshek,
bo som fremmed blandt Kedars telte?
6Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.
7Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.
Dwom 120
Ɔsoroforɔ dwom.
1Mesu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu,
na ɔgye me so.
2Ao Awurade, gye me firi atorɔ ano
ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.
3Ɛdeɛn na ɔbɛyɛ wo,
na ɛdeɛn na ɛka ho bio, Ao nnaadaa tɛkrɛma?
4Ɔde asraafoɔ bɛmma a ano yɛ nnam
ne gyasramma bɛtwe wʼaso.
5Nnome nka me sɛ mabɛsoɛ Mesek,
na mete Kedar ntomadan mu!
6Matena ase akyɛre dodo
wɔ wɔn a wɔkyiri asomdwoeɛ mu.
7Meyɛ asomdwoeɛ onipa;
nanso sɛ mekasa a, ɛyɛ ɔko ma wɔn.
