Hjælp i dødsangst
1Jeg elsker Herren,
for han hører min bøn.
2Han lytter til mit råb om hjælp,
jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.
3Døden holdt mig i sit kvælertag,
jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.
4Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”
5Herren er god og nådig.
Vor Gud er fuld af barmhjertighed.
6Han hjælper dem, der råber om hjælp,
han frelste mig i nødens stund.
7Min sjæl, fald til ro igen,
for Herren har bevist sin godhed.
8Han reddede mig fra døden,
mit øje fra gråd, min fod fra fald.
9Jeg er stadig i live,
og jeg vil altid følge Herrens vej.
10Jeg troede, og derfor talte jeg.
„Herre!” råbte jeg. „Jeg er i stor nød!”
11I min bitre angst sagde jeg:
„De er alle sammen fulde af løgn!”
12Hvad kan jeg give til Herren
for al hans godhed imod mig?
13Jeg vil takke ham for min redning
med et drikoffer.
14Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
for øjnene af hele folket.
15Herren elsker sit folk,
han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.
16Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
Tak, fordi du reddede mig fra døden.
17Jeg vil bringe dig takofre
og lovprise dig.
18Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
for øjnene af hele folket,
19midt i din helligdom, Herre,
midt i Jerusalem.
Halleluja!
الْمَزْمُورُ الْمِئَةُ وَالسَّادِسَ عَشَرَ
1إِنِّي أُحِبُّ الرَّبَّ لأَنَّهُ يَسْمَعُ ابْتِهَالِي وَيَسْتَجِيبُ إِلَى تَضَرُّعَاتِي. 2أَمَالَ أُذُنَهُ إِلَيَّ لِذَلِكَ أَدْعُوهُ مَادُمْتُ حَيًّا. 3طَوَّقَتْنِي حِبَالُ الْمَوْتِ. أَطْبَقَ عَلَيَّ رُعْبُ الْهَاوِيَةِ. قَاسَيْتُ ضِيقاً وَحُزْناً. 4فَدَعَوْتُ الرَّبَّ: آهِ يَا رَبُّ نَجِّ نَفْسِي! 5الرَّبُّ حَنُونٌ وَبَارٌّ. إِلَهُنَا رَحِيمٌ. 6الرَّبُّ حَافِظُ الْبُسَطَاءِ. تَذَلَّلْتُ فَخَلَّصَنِي. 7عُودِي يَا نَفْسِي إِلَى طُمَأْنِينَتِكِ، لأَنَّ الرَّبَّ قَدْ أَحْسَنَ إِلَيْكِ. 8لأَنَّكَ يَا رَبُّ أَنْقَذْتَ نَفْسِي مِنَ الْمَوْتِ، وَعَيْنِي مِنَ الدَّمْعِ، وَقَدَمَيَّ مِنَ التَّعَثُّرِ، 9لِذَلِكَ أَسْلُكُ بِطَاعَةٍ أَمَامَ الرَّبِّ فِي دِيَارِ الأَحْيَاءِ.
10آمَنْتُ لِذَلِكَ تَكَلَّمْتُ. أَنَا عَانَيْتُ كَثِيراً. 11وَقُلْتُ فِي حَيْرَتِي: «جَمِيعُ الْبَشَرِ كَاذِبُونَ». 12مَاذَا أَرُدُّ لِلرَّبِّ مُقَابِلَ كُلِّ مَا أَبْدَاهُ نَحْوي مِنْ حُسْنِ الصَّنِيعِ؟ 13سَأَتَنَاوَلُ كَأْسَ الْخَلاصِ، وَأَدْعُو بِاسْمِ الرَّبِّ. 14أُوْفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ أَمَامَ كُلِّ شَعْبِهِ.
15عَزِيزٌ فِي عَيْنَي الرَّبِّ مَوْتُ قِدِّيسِيهِ. 16آهِ يَا رَبُّ أَنَا عَبْدُكَ. أَنَا عَبْدُكَ وَابْنُ أَمَتِكَ. أَنْتَ حَلَلْتَ قُيُودِي. 17لَكَ أُقَدِّمُ ذَبَائِحَ الشُّكْرِ، وَأَدْعُو بِاسْمِكَ. 18أُوْفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ أَمَامَ كُلِّ شَعْبِهِ. 19فِي دِيَارِ بَيْتِ الرَّبِّ، فِي وَسَطِكِ يَا أُورُشَلِيمُ. هَلِّلُويَا.
