Guds undere gennem Israels historie
1.Krøn. 16,8-22
1Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”
7Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11„Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Saamu 105
1105.1-15: 1Ki 16.8-22.Ẹ fi ọpẹ́ fún Olúwa, ké pe orúkọ rẹ̀:
Jẹ́ kí a mọ ohun tí ó ṣe láàrín àwọn orílẹ̀-èdè;
2Kọrin sí i, kọrin ìyìn sí i;
sọ ti iṣẹ́ ìyanu rẹ̀ gbogbo.
3Ṣògo nínú orúkọ mímọ́ rẹ̀:
Jẹ́ kí ọkàn àwọn tí ń wá Olúwa kí ó yọ̀.
4Wá Olúwa àti ipá rẹ̀;
wa ojú rẹ̀ nígbà gbogbo.
5Rántí àwọn ìyanu tí ó ti ṣe,
ìyanu rẹ̀, àti ìdájọ́ tí ó sọ,
6Ẹ̀yin ìran Abrahamu ìránṣẹ́ rẹ̀,
ẹ̀yin ọmọkùnrin Jakọbu, àyànfẹ́ rẹ̀.
7Òun ni Olúwa Ọlọ́run wa:
ìdájọ́ rẹ̀ wà ní gbogbo ayé.
8105.8-9: Lk 1.72-73.Ó rántí májẹ̀mú rẹ̀ láéláé,
ọ̀rọ̀ tí ó pàṣẹ, fún ẹgbẹgbẹ̀rún ìran,
9májẹ̀mú tí ó dá pẹ̀lú Abrahamu,
ìbúra tí ó ṣe pẹ̀lú fún Isaaki.
10Ó ṣe ìdánilójú u rẹ̀ fún Jakọbu gẹ́gẹ́ bí àṣẹ
sí Israẹli, gẹ́gẹ́ bi májẹ̀mú ayérayé:
11“Fún ìwọ ni èmi ó fún ní ilẹ̀ Kenaani
gẹ́gẹ́ bí ìpín tí ìwọ ó jogún.”
12Nígbà tí wọn kéré níye,
wọ́n kéré jọjọ, àti àwọn àjèjì níbẹ̀
13wọ́n rìn kiri láti orílẹ̀-èdè sí orílẹ̀-èdè,
láti ìjọba kan sí èkejì.
14Kò gba ẹnikẹ́ni láààyè láti pọ́n wọn lójú;
ó fi ọba bú nítorí tiwọn:
15“Má ṣe fọwọ́ kan ẹni ààmì òróró mi, má sì ṣe wòlíì mi níbi.”
16Ó pe ìyàn sórí ilẹ̀ náà
ó sì pa gbogbo ìpèsè oúnjẹ wọn run;
17Ó sì rán ọkùnrin kan síwájú wọn
Josẹfu tí a tà gẹ́gẹ́ bí ẹrú.
18Wọn fi ṣẹkẹ́ṣẹkẹ̀ bọ ẹsẹ̀ rẹ̀
a gbé ọrùn rẹ̀ sínú irin
19Títí ọ̀rọ̀ tí ó sọtẹ́lẹ̀ fi ṣẹ
títí ọ̀rọ̀ Olúwa fi dá a láre.
20Ọba ránṣẹ́ lọ tú u sílẹ̀
àwọn aláṣẹ ènìyàn tú u sílẹ̀
21Ó fi jẹ olúwa lórí ilẹ̀ rẹ̀
aláṣẹ lórí ohun gbogbo tí ó ní,
22Gẹ́gẹ́ bí ìfẹ́ rẹ̀, kí ó máa
ṣe àkóso àwọn ọmọ-aládé
kí ó sì kọ́ àwọn àgbàgbà rẹ̀ ní ọgbọ́n.
23Israẹli wá sí Ejibiti;
Jakọbu sì ṣe àtìpó ní ilé Hamu.
24Olúwa, sì mú àwọn ọmọ rẹ̀ bí sí i
ó sì mú wọn lágbára jù
àwọn ọ̀tá wọn lọ
25Ó yí wọn lọ́kàn padà láti kórìíra àwọn ènìyàn
láti ṣe àrékérekè sí àwọn ìránṣẹ́ rẹ̀.
26Ó rán Mose ìránṣẹ́ rẹ̀
àti Aaroni tí ó ti yàn
27Wọ́n ń ṣe iṣẹ́ ìyanu láàrín wọn
ó ṣe iṣẹ́ ìyanu ní Hamu.
28Ó rán òkùnkùn, o sì mú ilẹ̀ ṣú
wọn kò sì sọ̀rọ̀-òdì sí ọ̀rọ̀ rẹ̀.
29Ó sọ omi wọn di ẹ̀jẹ̀,
ó pa ẹja wọn.
30Ilẹ̀ mú ọ̀pọ̀lọ́ jáde wá,
èyí tí ó lọ sí ìyẹ̀wù àwọn ọba wọn.
31Ó sọ̀rọ̀, onírúurú eṣinṣin sì dìde,
ó sì hu kantíkantí ní ilẹ̀ wọn
32Ó sọ òjò di yìnyín,
àti ọ̀wọ́-iná ní ilẹ̀ wọn;
33Ó lu àjàrà wọn àti igi ọ̀pọ̀tọ́ wọn
ó sì dá igi orílẹ̀-èdè wọn.
34Ó sọ̀rọ̀, eṣú sì dé,
àti kòkòrò ní àìníye,
35Wọn sì jẹ gbogbo ewé ilẹ̀ wọn,
wọ́n sì jẹ èso ilẹ̀ wọn run
36Nígbà náà, ó kọlu gbogbo àwọn ilẹ̀ wọn,
ààyò gbogbo ipá wọn.
37Ó mú Israẹli jáde
ti òun ti fàdákà àti wúrà,
nínú ẹ̀yà rẹ̀ kò sí aláìlera kan.
38Inú Ejibiti dùn nígbà tí wọn ń lọ,
nítorí ẹ̀rù àwọn Israẹli ń bá wọ́n.
39Ó ta àwọsánmọ̀ fún ìbòrí,
àti iná láti fún wọn ní ìmọ́lẹ̀ lálẹ́
40Wọn béèrè, ó sì mú ẹyẹ àparò wá,
ó sì fi oúnjẹ ọ̀run tẹ́ wọn lọ́rùn.
41Ó sì la àpáta, ó sì mú omi jáde;
gẹ́gẹ́ bí odò tí ń sàn níbi gbígbẹ.
42Nítorí ó rántí ìlérí mímọ́ rẹ̀
àti Abrahamu ìránṣẹ́ rẹ̀.
43Ó sì fi ayọ̀ mú àwọn ènìyàn rẹ̀ jáde
pẹ̀lú ayọ̀ ní ó yan àyànfẹ́ rẹ̀
44Ó fún wọn ní ilẹ̀ ìní náà,
wọ́n sì jogún iṣẹ́ àwọn ènìyàn náà,
45Kí wọn kí ó lè máa pa àṣẹ rẹ̀ mọ́
kí wọn kí ó lè kíyèsi òfin rẹ̀.
Ẹ fi ìyìn fún Olúwa.
