Salmernes Bog 105 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 105:1-45

Guds undere gennem Israels historie

1.Krøn. 16,8-22

1Sig tak til Herren og giv ham ære!

Forkynd hans undere for alle folkeslag!

2Syng og spil til hans ære,

tænk på alle de mirakler, han har udført.

3Glæd jer over hans herlighed.

Lad alle, der kender ham, fryde sig.

4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,

hold jer altid nær til ham.

5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,

alle de undere, han har udført.

6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,

I er de udvalgte efterkommere af Jakob.105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”

7Han er Herren, vor Gud,

han hersker over hele jorden.

8Han holder altid sine løfter,

er trofast gennem tusind generationer.

9Han står bag sin pagt med Abraham,

det løfte, han højtideligt afgav til Isak.

10Han bekræftede det overfor Jakob

som en vedvarende pagt med Israels folk:

11„Jeg giver jer Kana’ans land,

det skal være jeres særlige ejendom.”

12Det sagde han, da de endnu var få,

en lille flok fremmede i Kana’ans land.

13De vandrede fra land til land,

fra det ene rige til det andet.

14Men han tillod ingen at skade dem,

han advarede konger om at holde sig væk.

15„Rør ikke mine udvalgte,

gør ikke mine profeter fortræd!”

16Han sendte hungersnød over Kana’ans land,

gjorde ende på alle deres forsyninger.

17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.

Det var Josef, der blev solgt som slave.

18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,

om halsen fik han en ring af jern,

19indtil hans profeti blev opfyldt,

og det viste sig, at Herren talte sandt.

20Da fik Farao ham løsladt,

Egyptens konge satte ham i frihed.

21Han fik ansvar for Faraos finanser,

hans paladser, hans gods og ejendom.

22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd

og gav instrukser til Faraos rådgivere.

23Så kom Jakob og hans familie til landet,

de boede som gæster i Egypten.

24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,

de blev mere talstærke end landets indbyggere.

25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,

så de begyndte at mishandle hans tjenere.

26Da sendte Gud sin tjener Moses

sammen med Aron, som han havde udvalgt.

27De udførte fantastiske ting,

gjorde tegn og undere i Egyptens land.

28Herren sendte et tykt mørke over landet,

men egypterne adlød ikke hans befaling.

29Han forvandlede deres floder til blod,

så alle fiskene døde.

30Han fyldte landet med frøer,

selv i kongens private gemakker kom de ind.

31Han sendte fluesværme i massevis,

myggene svirrede over hele landet.

32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,

og lynene slog ned over hele Egypten.

33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,

træerne splintredes og væltede omkuld.

34Så sendte han sværme af græshopper,

de kom i utrolige mængder,

35de åd alt, hvad der var grønt i landet,

de spiste alle markens afgrøder.

36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,

den førstefødte søn i hvert eneste hjem.

37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,

belæsset med sølv og guld,

ingen var syg eller svagelig.

38Egypterne var lettede, da de var borte,

for de var blevet bange for dem.

39Gud skærmede sit folk med en sky,

han lyste for dem med en ildsky om natten.

40De bad om kød, og han sendte vagtler,

mættede dem med manna, brødet fra himlen.

41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,

det blev til en flod i ørkenens sand.

42Herren opfyldte sit hellige løfte,

som han havde givet til sin tjener Abraham.

43Hans folk drog ud med frydesang,

hans udvalgte jublede af glæde.

44Han gav dem fremmede folkeslags lande,

de høstede afgrøder, som andre havde plantet.

45Det gjorde han med det mål for øje,

at hans folk skulle adlyde hans bud.

Lovet være Herren!

Nueva Versión Internacional

Salmo 105:1-45

Salmo 105

105:1-151Cr 16:8-22

1Den gracias al Señor; proclamen su nombre.

¡Den a conocer sus obras entre las naciones!

2¡Cántenle, entónenle salmos!

¡Hablen de todas sus maravillas!

3¡Gloríense en su santo nombre!

¡Alégrese el corazón de los que buscan al Señor!

4¡Busquen al Señor y su fuerza;

anhelen siempre su rostro!

5¡Recuerden las maravillas que ha hecho,

las señales y las leyes que ha emitido!

6¡Ustedes, descendientes de Abraham, su siervo!

¡Ustedes, hijos de Jacob, elegidos suyos!

7Él es el Señor nuestro Dios;

en toda la tierra están sus leyes.

8Se acordó siempre de su pacto,

la palabra que ordenó para mil generaciones;

9del pacto que hizo con Abraham

y del juramento que hizo a Isaac.

10Se lo confirmó a Jacob como un estatuto,

a Israel como un pacto eterno,

11cuando dijo: «Te daré la tierra de Canaán

como la herencia que te corresponde».

12Aun cuando eran pocos en número,

unos cuantos extranjeros en la tierra,

13que andaban siempre de nación en nación

y de reino en reino,

14a nadie permitió que los oprimiera,

sino que por causa de ellos reprendió a los reyes:

15«¡No toquen a mis ungidos!

¡No maltraten a mis profetas!».

16Dios provocó hambre en la tierra

al hacer escasear el alimento.105:16 escasear el alimento. Lit. todo bastón de pan.

17Pero envió delante de ellos a un hombre:

a José, vendido como esclavo.

18Le sujetaron los pies con grilletes,

entre hierros aprisionaron su cuello,

19hasta que se cumplió lo que él predijo

y la palabra del Señor probó que él era veraz.

20El rey ordenó ponerlo en libertad;

el gobernante de los pueblos lo dejó libre.

21Lo nombró señor sobre su casa

y administrador de todas sus posesiones,

22con pleno poder para instruir105:22 instruir (LXX, Siríaca y Vulgata); atar (TM). a sus príncipes

e impartir sabiduría a sus jefes.

23Entonces Israel vino a Egipto;

Jacob fue extranjero en el país de Cam.

24El Señor hizo que su pueblo se multiplicara;

lo hizo más poderoso que sus adversarios,

25a quienes les cambió su sentir para que odiaran a su pueblo

y se confabularan contra sus siervos.

26Envió a su siervo Moisés,

y a Aarón, a quien había escogido,

27y estos hicieron señales milagrosas entre ellos,

maravillas en el país de Cam.

28Envió tinieblas y la tierra se oscureció,

pero ellos se rebelaron105:28 se rebelaron (LXX y Siríaca); no se rebelaron (TM). contra sus palabras.

29Convirtió en sangre sus aguas

y causó la muerte de sus peces.

30Todo Egipto105:30 Todo Egipto. Lit. La tierra de ellos. se infestó de ranas,

hasta las habitaciones de sus reyes.

31Habló Dios e invadieron todo el país

enjambres de tábanos y mosquitos.

32Convirtió la lluvia en granizo

y lanzó rayos sobre su tierra;

33derribó sus vides y sus higueras,

y destrozó los árboles de su territorio.

34Dio una orden y llegaron las langostas

y una infinidad de saltamontes.

35Arrasaron con toda la vegetación del país,

devoraron los frutos de sus campos.

36Hirió de muerte a todos los primogénitos del país,

las primicias de su virilidad.

37Sacó a los israelitas cargados de plata y oro

y no hubo entre sus tribus nadie que tropezara.

38Los egipcios se alegraron de su partida,

pues el miedo a los israelitas los dominaba.

39Él los cubrió con una nube

y con fuego los alumbró de noche.

40Pidió el pueblo comida y les envió codornices;

los sació con pan del cielo.

41Abrió la roca y brotó agua

que corrió por el desierto como un río.

42Se acordó Dios de su santa promesa,

la que hizo a su siervo Abraham.

43Sacó a su pueblo, a sus escogidos,

en medio de gran alegría y de gritos jubilosos.

44Les entregó las tierras que poseían las naciones;

heredaron el fruto del trabajo de otros pueblos

45para que ellos observaran sus estatutos

y pusieran en práctica sus leyes.

¡Aleluya!