Bibelen på hverdagsdansk

Salme 90

Moses’ bøn

1En bøn af Guds tjener Moses.

Herre, du er vores tilflugt,
    du har hjulpet os fra slægt til slægt.
Du var til, før bjergene blev skabt,
    du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
    og kommer aldrig til en afslutning.
Men menneskers liv får ende,
    på din befaling bliver de til støv.
Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
    den varer nogle timer, og så er den forbi.
Du gør ende på menneskers liv,
    og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
    det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
    og vissent.

Vi sygner hen under din fortærende vrede,
    vi skælver under din voldsomme harme.
Du ser vore skjulte synder,
    vore fejl ligger udbredt for dine øjne.
Vi mærker din vrede hver dag,
    vi ender vores liv med et suk.
10 Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds,
    måske nogle kan nå at blive firs.
Selv vore bedste år har nok af problemer,
    men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.
11 Hvem kender styrken af din vrede?
    Din harme fylder os med ærefrygt.
12 Hjælp os til at huske, at livet er kort,
    så vi kan vokse i visdom.

13 Åh, Herre, se i nåde til os!
    Hvor længe skal vi lide under din straf?
        Vær barmhjertig imod dit eget folk.
14 Mæt os hver morgen med din kærlighed,
    så vi oplever glæde dag efter dag.
15 Vi har været ulykkelige i umindelige tider.
    Giv os nu lige så mange lykkelige år.
16 Lad dit folk igen opleve dine undere,
    lad vore børn få din herlighed at se.
17 Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
    giv os gode tider og fremgang.

Nkwa Asem

Nnwom 90

NKYƐM A ƐTO SO ANAN

NNWOM 90-106

Onyankopoɔn ne onipa

1O Awurade, wo na daa nyinaa woayɛ yɛn tenabea. Ansa na wɔrebɛbɔ nkoko anaa wiase no, na woyɛ Onyankopɔn teasefo, na wobɛyɛ Onyankopɔn daa daa.

Woka kyerɛ onipa se ɔnkɔ ne tebea dedaw mu. Wosesaa no ma ɔbɛyɛɛ mfutuma. Mfe apem yɛ wo sɛ da koro. Wofa no sɛ nnera a etwaam no; anaa anadwo mu dɔnhwerew tiaa bi. Wosoaa yɛn kɔe sɛ nsuyiri; yɛntena hɔ nkyɛ sɛ ɔdae mpo. Yɛte sɛ afifide a yɛyɛ frɔmm anɔpa na enyin na ɛyɛ fɛfɛ na ɛwo na ewu anwummere. W’abufuw asɛe yɛn. W’abufuw abɔ yɛn hu. Wode yɛn bɔne gu w’anim; wuhu yɛn kokoam bɔne nyinaa. W’abufuw twa yɛn nkwa nna so; ɛpa te sɛ asomsɛm.

10 Yɛn mfirihyia mu nna, emu wɔ mfe aduɔson, na sɛ ɛboro so a, na ɛredu aduɔwɔtwe, na emu ahohoahoade yɛ ɔhaw ne awerɛhow. Ɛnkyɛ na nkwa asa na yɛkɔ. 11 Hena na waka w’abufuw mu tumi nyinaa ahwɛ da? Hena na onim ehu ko a ɛwɔ w’abufuw mu?

12 Ma yenhu yɛn nna kan sɛnea ɛte, na yɛanya nyansa koma. 13 W’abufuw bɛkyɛ akosi bere bɛn? O Awurade, hu w’asomfo mmɔbɔ! 14 Anɔpa biara, fa wo dɔ a ɛwɔ hɔ daa no hyɛ yɛn mu sɛnea ɛbɛyɛ a yɛbɛto dwom na yɛn ani agye wɔ yɛn nkwanna nyinaa mu. 15 Mprempren, ma yɛn ahotɔ te sɛ nea mfe a yɛwɔ ahoyeraw mu no woma yedii awerɛhow no pɛ. 16 Ma yɛn a yɛyɛ w’asomfo nhu wo nneyɛe a tumi wɔ mu no, na ma yɛn asefo nhu w’anuonyam mu tumi no. 17 Awurade yɛn Nyankopɔn, wo nhyira mmra yɛn so. Nea yɛyɛ biara, ma ɛnyɛ ye.