Bibelen på hverdagsdansk

Salme 89

Guds løfte til David

1En visdomssang af ezraitten Etan.

Herre, jeg vil altid synge om din nåde,
    tale om din trofasthed fra slægt til slægt.
Din nåde forandres aldrig,
    din trofasthed kan umuligt høre op.

„Jeg har sluttet pagt med min udvalgte,
    højtideligt lovet min tjener David,
at jeg altid vil tage vare på hans slægt
    og bygge ham en evig trone.”

Englene lovpriser dine undere, Herre,
    himmelske skarer synger om din trofasthed.
Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?
    Hvem af englene kan måle sig med ham?
Den himmelske forsamling skælver foran dig,
    alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.
Hvem er som du, almægtige Gud?
    Altid er du omgivet af din trofasthed.
10 Du hersker over det oprørte hav,
    du befaler over de brusende bølger.
11 Du knuste Rahab, det stolte uhyre,
    du fejede dine fjender langt væk.
12 Himlen er din, jorden tilhører dig,
    du skabte dem med alt, hvad de rummer.
13 Du skabte både nord og syd.
    Tabor og Hermon priser dig med glæde.
14 Din arm er umådelig stærk,
    din højre hånd kan besejre alt.
15 Din trone er bygget på retfærdighed,
    du kendetegnes ved nåde og sandhed.
16 Lykkelige er de, som lovsynger dig,
    de lever i lyset af dit nærvær.
17 De glæder sig over dig dagen lang,
    soler sig i din godhed.
18 Du er grunden til deres styrke,
    vi sejrer på grund af din nåde og accept.

19 Vor konge[a] er indsat af Herren,
    Israels almægtige Gud udvalgte ham.
20 Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
    udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
21 Jeg udtog David som min tjener,
    salvede ham med olie til konge.
22 Min hånd skal altid støtte ham,
    min arm give ham styrke.
23 Hans fjender kan ikke få ram på ham,
    de onde kan ikke overmande ham.
24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
    jeg tilintetgør dem, der hader ham.
25 Min trofaste kærlighed følger ham altid,
    han får styrke ved at stole på mig.
26 Jeg giver ham magt over havet,
    han skal herske over floderne.
27 Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’
    og ‚Redningsmand’.
28 Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn,
    den mægtigste konge på jorden.
29 Jeg vil være ham tro for evigt,
    min pagt med ham står fast.
30 Hans slægt skal altid bestå,
    hans rige vare ved, så længe himlen er til.
31 Men hvis hans børn svigter mig
    og ikke adlyder mine bud,
32 hvis de bryder mine love
    og ikke gør, som jeg siger,
33 så må jeg straffe dem for deres oprør,
    drage dem til ansvar for deres ulydighed.
34 Men jeg vil altid være ham tro
    og holde fast ved mit løfte.
35 Jeg bryder ikke min pagt,
    og svigter ikke mit ord.
36 Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte,
    og jeg kan ikke lyve overfor David.
37 Hans slægt skal altid bestå,
    hans rige vare ved, så længe solen står op,
38 så længe månen er til,
    så længe himlen består.”

Bøn om national befrielse

39 Men nu har du forkastet din udvalgte konge,
    du har udøst din vrede over mig.
40 Du har svigtet pagten med din tjener,
    du har kastet min kongekrone i støvet.
41 Du har nedbrudt vore forsvarsmure,
    lagt vore fæstninger i ruiner.
42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer os,
    vi er til spot for vore naboer.
43 Du har givet vore fjender sejren,
    og gjort vore modstandere glade.
44 Min hær er slået tilbage,
    du hjalp mig ikke mod fjenden.
45 Du har gjort ende på min herlighed,
    væltet min trone omkuld.
46 Du gjorde mig gammel før tiden,
    jeg blev til skamme for øjnene af alle.

47 Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte?
    Hvor længe vil du skjule dig for os?
        Hvor længe vil din vrede brænde som ild?
48 Husk på, at mit liv er kort.
    Hvorfor skal mennesker være så magtesløse?
49 Kan man leve evigt og aldrig dø?
    Kan man undslippe dødsrigets magt?

50 Herre, hvor er din trofasthed blevet af?
    Hvor er den godhed, du lovede David?
51 Herre, se, hvordan din tjener foragtes,
    hvordan jeg må udholde folkenes hån.
52 Dine fjender ler ad mig, Herre,
    de puster mig i nakken med deres hån.

53 Lovet være Herren for evigt.
    Amen, amen.

Notas al pie

  1. 89,19 Ordret „skjold”, da kongen skulle beskytte og hjælpe sit folk.

Nkwa Asem

Nnwom 89

Dwom a wɔto ɔman amanehunu bere mu

1O Awurade, daa mɛto wo dɔ a wowɔ daa no ho dwom; mɛda wo nokware no adi daa daa. Minim sɛ wo dɔ no bɛtena daa nyinaa, na wo nokware no tim hɔ te sɛ wim.

Wokae se, “Me ne onipa a mayi no no ayɛ apam; mahyɛ me somfo Dawid bɔ. Daa w’aseni na ɔbɛyɛ ɔhene. Mɛhwɛ w’abusua so daa daa.”

Ɔsorofo to anwonwade a woyɛ ho dwom; wɔto wo nokware ho dwom, Awurade. Obi nni soro a ɔte sɛ wo, Awurade. Ɔsorofo no biara sɛso nte sɛ wo. Wodi wo ni w’atreneefo agyinatufo mu, na wɔde suro gyina w’anim. Awurade Nyankopɔn Tumfoɔ, obi kɛseyɛ nsen wo. Biribiara mu, O Awurade, woyɛ ɔnokwafo.

Wo na wudi ɛpo ne tumi nyinaa so. Wobrɛ n’asorɔkye ase. 10 Wububu ɔtɔfo Rahab kum no. Wonam w’ahoɔden so dii w’atamfo so. 11 Ɔsoro ne asase yɛ wo dea. Wobɔɔ wiase ne nea ɛwɔ mu nyinaa. 12 Wobɔɔ atifi ne anafo. Bepɔw Tabor ne Bepɔw Hermon to dwom ma wo di ahurusi. 13 Wo tumi so! W’ahoɔden nso so!

14 Wokyekyeree w’aheman wɔ trenee ne nokware so. Ɔdɔ ne nokware da adi wɔ nea woyɛ biara mu. 15 Wɔn a wɔto nnwom de som wo no ahotɔ yɛ bebree. Saa ara nso na ɛte wɔ wɔn a wɔte adɔe hann mu no! 16 Esiane wo nti, wɔn ani gye da mu no nyinaa na wɔkamfo wo wɔ wo papayɛ ho. 17 Woma yedi nkonim akɛse; wo dɔ mu na yedi nkonim no. 18 O Awurade, wo na wuyii ɔhwɛfo maa yɛn. O, Israel Nyankopɔn Kronkron, na womaa yɛn yɛn hene.

19 Tete no, anisoadehu mu, woka kyerɛɛ wo somfo nokwafo no se, “M’aboa ɔsraani a wagye din no; mede ahengua no ama obi a mayi no afi nnipa no mu. 20 Mede ngo kronkron asra m’akoa Dawid de akyerɛ sɛ ɔno na masi no ɔhene. 21 M’ahoɔden bɛka ne ho daa; me tumi bɛma no ahoɔden. 22 N’atamfo rentumi nni ne so da. Amumɔyɛfo rentumi nni ne so. 23 Mebubu n’atamfo na makum obiara a ɔtan no. 24 Mɛdɔ no na madi no nokware. Mɛma no adi nkonim daa. 25 Mɛtrɛw n’ahemman mu fi po mu kosi Asu Efrata mu. 26 Ɔbɛka akyerɛ me se, “Wone m’agya ne me Nyankopɔn; wone me hwɛfo ne m’agyenkwa.

27 Mɛyɛ no m’abakan, ahene no mu nyinaa ɔkɛseɛ. 28 Medi bɔ a mɛhyɛ no no so daa. Na apam a me ne no apam no nso, bɛtena hɔ daa daa. 29 N’abusua bɛtena hɔ daa daa te sɛ wim. N’aseni na daa ɔbɛyɛ ɔhene. 30 Nanso sɛ n’asefo anni me mmara so na sɛ wɔantena ase sɛnea me mmara te, 31 sɛ wobu me mmara so na wɔanni me mmara so a, 32 ɛnne, mɛtwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho na mɛma wɔahu amane wɔ wɔn mfomso ho. 33 Nanso merennyae dɔ a mede dɔ Dawid no na meremmu bɔ a mehyɛɛ no no so. 34 Apam a me ne no hyɛe no nso, meremmu so, na bɔ a mehyɛɛ no no nso, merenyi mu baako mpo. 35 Menam me din kronkron no so ahyɛ no bɔ prɛko. Merentwa Dawid atoro da. 36 Obenya asefo daa na mɛhwɛ n’ahemman so mmere dodow a owia bɔ yi. 37 Ɛbɛyɛ afebɔɔ sɛ ɔsram, ɔdansefo nokwafo a ɔwɔ wim no.”

Nkogu a ɔhene dii ho agyaadwotwa

38 Nanso wo bo afuw ɔhene a wuyii no no; woatew wo ho afi ne ho na woapa no. 39 Woagu apam a wo ne wo somfo pamee no atow n’ahenkyɛw ato atɛkyɛ mu. 40 Woabubu ne kurow no afasuw nyinaa agu fam ama n’abankɛse nyinaa ayɛ amamfo. 41 Wɔn a wotwam wɔ hɔ wia n’agyapade. N’afipamfo serew no. 42 Wode nkonim no ama n’atamfo. Woama wɔn nyinaa anya ahotɔ. 43 Woama n’akode ayɛ ɔkwa, ama wobedi no so wɔ ɔko mu. 44 Woagye n’adehye akyeampoma atow n’ahengua akyene fam. 45 Woama wabɔ akwakoraa mono de aniwu akata ne ho.

Ogye mpaebɔ

46 Awurade, wode wo ho besie afebɔɔ? W’abufuw bɛhyew sɛ ogya akosi da bɛn? 47 Kae tiaa a me nkwa nna yɛ. Kae sɛ wobɔɔ yɛn nyinaa sɛ adasamma! 48 Hena na ɔbɛtena ase a ɔrenwu da? Ɛbɛyɛ dɛn na ɔdasani atew ne ho afi damoa ho?

49 Awurade, wo dɔ a na wowɔ kan no ho nsɛnkyerɛnne bi wɔ he? Bɔ a wohyɛɛ Dawid no bi wɔ he? 50 Mma wo werɛ mmfi kasatia a me a meyɛ wo somfo, wɔkasa tia me no ne sɛnea minya boasetɔ ma abosonsomfo nnome no. 51 W’atamfo kasa tia wo hene a woayi no no, O Awurade! Baabiara a ɔbɛfa no, wɔkasa tia no.

52 Kamfo Awurade daa daa!

Amen! Amen!