Bibelen på hverdagsdansk

Salme 88

Et nødråb i sygdom

1Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[a]

Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,
    jeg kalder på dig om natten.
Lad min bøn nå frem til dig,
    lyt til mit råb om hjælp.
Min sjæl er tynget af problemer,
    jeg befinder mig på gravens rand.
Man betragter mig allerede som død,
    et menneske, der har mistet sin kraft.
Man ser på mig som et lig,
    der ligger i sin grav,
som et menneske, der snart bliver glemt
    og ikke længere nyder godt af din hjælp.
Du har kastet mig i det dybe hul,
    i den mørkeste afgrund.
Din straf tynger mig til jorden,
    skyller over mig som brændingen.
Du har fået mine venner til at forlade mig,
    du har gjort det, så de væmmes ved mig,
        jeg er fanget og ser ingen udvej.
10 Mine øjne er matte af fortvivlelse.
    Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
        rækker hænderne op imod dig i bøn.
11 Mon du gør underværker for de døde?
    Står de op af graven for at lovprise dig?
12 Vil de døde fortælle om din nåde?
    Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
13 Vil afgrunden opleve dine undere?
    Huskes din godhed i glemslens land?
14 Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    hver morgen stiger mine bønner op til dig.
15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
    Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
16 Jeg er hjælpeløs og døden nær,
    fra min ungdom plaget af rædsel.
17 Din straf overvælder mig,
    så jeg er ved at gå til af angst.
18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
    slår sammen over mit hoved.
19 Mine venner og min familie har forladt mig,
    mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Notas al pie

  1. 88,1 Betydningen af ordet mahalat kendes ikke.

Nkwa Asem

Nnwom 88

Osufrɛ

1Awurade Nyankopɔn, m’agyenkwa, misu da mu no nyinaa, na anadwo nso meba w’anim. Tie me mpaebɔ na tie me sufrɛ na boa me. Ɔhaw bebree ato me a mereyɛ awu. Mete sɛ afoforo a wɔreyɛ awu no. M’ahoɔden nyinaa asa. Wɔagyaa me ama awufo. Mete sɛ obi a wɔakum no na ɔda damoa mu; mete sɛ wɔn a wɔn werɛ afi wɔn koraa a woboa wɔn a ɛnyɛ ye no.

Woatow me akyene damoa ase ne amoa donkudonku a esum wɔ mu mu. W’abufuw wɔ me so denneenen, na abufuw no asorɔkye aka me ahyɛ n’ase ayam me. Woama m’afɛfo apa me na woama me nso makyi wɔn. Maka mfinimfini na mintumi nguan. M’aniwa yɛ mmerɛw ma amanehunu. Awurade, da biara mefrɛ wo na mema me nsa so bɔ wo mpae.

10 Woyɛ anwonwade kyerɛ awufo? Wɔsɔre kamfo wo? 11 Wɔka wo dɔ a ɛnsa da no ho asɛm wɔ damoa mu, anaa wo nokware ho asɛm wɔ ɔsɛe kurom? 12 Wohu w’anwonwade no wɔ sum kurom, anaa wo papayɛ no wɔ awerɛfiri asase so?

13 Awurade, mefrɛ wo sɛ boa me; anɔpa biara mebɔ wo mpae. 14 Adɛn nti na wopo me, Awurade? Adɛn nti na woayi w’ani afi me so? 15 Mahu amane fi me mmofraase na mebɛn owu. W’asotwe ama makisa. 16 W’abufuwhyew bubu me. Ɔtaa a wotaa me no sɛe me. 17 Daa nyinaa, wotwa me ho hyia sɛ nsuyiri. Wofi afanan nyinaa ka me hyɛ. 18 Woama me nnamfobrɛbo apa me, na esum nko na abɛyɛ me hokafo.