Bibelen på hverdagsdansk

Salme 88

Et nødråb i sygdom

1Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[a]

Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,
    jeg kalder på dig om natten.
Lad min bøn nå frem til dig,
    lyt til mit råb om hjælp.
Min sjæl er tynget af problemer,
    jeg befinder mig på gravens rand.
Man betragter mig allerede som død,
    et menneske, der har mistet sin kraft.
Man ser på mig som et lig,
    der ligger i sin grav,
som et menneske, der snart bliver glemt
    og ikke længere nyder godt af din hjælp.
Du har kastet mig i det dybe hul,
    i den mørkeste afgrund.
Din straf tynger mig til jorden,
    skyller over mig som brændingen.
Du har fået mine venner til at forlade mig,
    du har gjort det, så de væmmes ved mig,
        jeg er fanget og ser ingen udvej.
10 Mine øjne er matte af fortvivlelse.
    Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
        rækker hænderne op imod dig i bøn.
11 Mon du gør underværker for de døde?
    Står de op af graven for at lovprise dig?
12 Vil de døde fortælle om din nåde?
    Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
13 Vil afgrunden opleve dine undere?
    Huskes din godhed i glemslens land?
14 Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    hver morgen stiger mine bønner op til dig.
15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
    Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
16 Jeg er hjælpeløs og døden nær,
    fra min ungdom plaget af rædsel.
17 Din straf overvælder mig,
    så jeg er ved at gå til af angst.
18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
    slår sammen over mit hoved.
19 Mine venner og min familie har forladt mig,
    mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Notas al pie

  1. 88,1 Betydningen af ordet mahalat kendes ikke.

King James Version

Psalm 88

1O lord God of my salvation, I have cried day and night before thee:

Let my prayer come before thee: incline thine ear unto my cry;

For my soul is full of troubles: and my life draweth nigh unto the grave.

I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength:

Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.

Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.

Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. Selah.

Thou hast put away mine acquaintance far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.

Mine eye mourneth by reason of affliction: Lord, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands unto thee.

10 Wilt thou shew wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? Selah.

11 Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction?

12 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?

13 But unto thee have I cried, O Lord; and in the morning shall my prayer prevent thee.

14 Lord, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me?

15 I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted.

16 Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.

17 They came round about me daily like water; they compassed me about together.

18 Lover and friend hast thou put far from me, and mine acquaintance into darkness.