Bibelen på hverdagsdansk

Salme 88

Et nødråb i sygdom

1Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[a]

Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,
    jeg kalder på dig om natten.
Lad min bøn nå frem til dig,
    lyt til mit råb om hjælp.
Min sjæl er tynget af problemer,
    jeg befinder mig på gravens rand.
Man betragter mig allerede som død,
    et menneske, der har mistet sin kraft.
Man ser på mig som et lig,
    der ligger i sin grav,
som et menneske, der snart bliver glemt
    og ikke længere nyder godt af din hjælp.
Du har kastet mig i det dybe hul,
    i den mørkeste afgrund.
Din straf tynger mig til jorden,
    skyller over mig som brændingen.
Du har fået mine venner til at forlade mig,
    du har gjort det, så de væmmes ved mig,
        jeg er fanget og ser ingen udvej.
10 Mine øjne er matte af fortvivlelse.
    Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
        rækker hænderne op imod dig i bøn.
11 Mon du gør underværker for de døde?
    Står de op af graven for at lovprise dig?
12 Vil de døde fortælle om din nåde?
    Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
13 Vil afgrunden opleve dine undere?
    Huskes din godhed i glemslens land?
14 Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    hver morgen stiger mine bønner op til dig.
15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
    Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
16 Jeg er hjælpeløs og døden nær,
    fra min ungdom plaget af rædsel.
17 Din straf overvælder mig,
    så jeg er ved at gå til af angst.
18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
    slår sammen over mit hoved.
19 Mine venner og min familie har forladt mig,
    mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Notas al pie

  1. 88,1 Betydningen af ordet mahalat kendes ikke.

Ang Pulong Sang Dios

Salmo 88

Pangamuyo sang Nagaantos

1Ginoo, ikaw ang Dios nga akon manluluwas.
Adlaw-gab-i nagapanawag ako sa imo.
Pamatii ang akon pangamuyo;
sabta ang akon pagpanawag sa imo.
Kay madamo sang mga kalisod nga nagaabot sa akon
kag daw sa mapatay na gid ako.
Isa na ako sa mga tagumatayon.
Pareho ako sa tawo nga indi na matabangan.
Ginpabay-an na lang ako upod sa mga patay.
Pareho ako sa mga ginpatay nga nagahamyang sa ila lulubngan,
nga ginkalimtan mo na kag indi mo na mabuligan.
Daw sa ginhaboy mo ako sa puwerte kadalom kag kadulom nga buho.
Puwerte ang imo kaakig sa akon;
daw sa mga balod ini nga nagahampak sa akon.

Ginpapalayo mo sa akon ang akon mga abyan.
Ginhimo mo ako nga makangilil-ad para sa ila.
Nakibon ako kag indi na makapalagyo.
Tungod sa akon mga pag-antos, nagapalangdulom ang akon panulok.
Ginoo, adlaw-adlaw nagapanawag ako sa imo nga nagabayaw sang akon mga kamot.

10 Wala ka nagahimo sang mga milagro para sa mga patay, kag wala sila nagabangon sa pagdayaw sa imo.
11 Ang imo gugma kag katutom wala ginahambalan sa lugar sang mga patay.
12 Indi makita ang imo mga milagro kag pagkamatarong sa madulom nga lugar sang mga patay,
nga sa diin ang tanan indi na madumduman.
13 Gani, Ginoo, nagapangayo ako sang bulig sa imo.
Kada aga nagapangamuyo ako sa imo.
14 Pero ngaa bala nga ginasikway mo ako, Ginoo?
Ngaa bala nagapanago ka sa akon?
15 Halin sang pamatan-on pa ako, nagaantos ako kag diutayan lang mapatay.
Ginaantos ko ang mga makahaladlok nga ginahimo mo sa akon.
16 Ang imo kaakig daw sa mabaskog nga hangin nga nagahampas sa akon.
Ginalaglag mo ako sang imo makahaladlok nga ginahimo sa akon,
17 nga nagalikop permi sa akon pareho sa baha;
daw sa ginakibon nila ako.
18 Ginpalayo mo sa akon ang akon mga hinigugma kag mga abyan;
ang kadulom amo na lang ang akon kaupod.