Bibelen på hverdagsdansk

Salme 78

Israels Gud—historiens Gud

1En visdomssang af Asaf.

Mit folk, lyt til min belæring,
    hør nøje efter, hvad jeg siger.
Jeg vil tale i billeder,
    fortælle om det, der har været skjult fra verdens begyndelse.
Det er vore forfædres historier,
    som er fortalt gennem mange generationer.
Vi vil fortælle dem til vore børn,
    som igen skal give dem videre til nye generationer.
De skal også høre om Herrens magt,
    om de forunderlige ting, han har gjort.

Han gav sine love til Jakobs slægt,
    åbenbarede sin vilje for sit folk, Israel.
Han befalede vore forfædre
    at undervise deres børn derom,
så den næste generation ville vide besked,
    så selv de børn, som endnu ikke var født,
        til sin tid kunne belære deres børn,
for at hvert slægtled må have tillid til Gud,
    huske hans vældige gerninger
        og adlyde hans befalinger,
så de ikke bliver som deres forfædre,
    der var stædige og oprørske,
som ikke vendte deres hjerte til Gud,
    men var troløse og ulydige mod ham.

Efraims krigere var udrustet med buer,
    men flygtede alligevel i kampens hede.
10 De overholdt ikke pagten med Gud,
    og de nægtede at følge hans lov.
11 De glemte, hvad Gud havde gjort,
    alle de store undere, han havde udført.
12 Han gjorde mirakler for deres forfædre,
    da de kom fra Zoans slette i Egypten.
13 Han delte havet og førte dem igennem,
    vandet stod som en vold på begge sider.
14 Om dagen ledte han dem ved en sky,
    om natten var der en søjle af ild.

15 Han kløvede ørkenens klipper
    og skaffede masser af vand.

16 En kilde sprang frem fra klippen,
    så vandet flød som en flod.
17 Men de fortsatte deres oprør mod Gud,
    de vakte den Almægtiges vrede i ørkenen.
18 De provokerede Gud med vilje,
    forlangte deres egyptiske livretter.
19 De fornærmede Gud ved at sige:
    „Kan Gud dække bord i ørkenen?
20 Han slog ganske vist på klippen,
    så vandet strømmede ud.
Men kan han give os brød?
    Kan han skaffe kød til sit folk?”
21 Da Gud hørte det, blev han vred.
    Hans vrede blussede op imod Israel,
22 for de havde ikke tillid til deres Gud.
    De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.
23 Men han gav befaling til skyerne
    og åbnede himlens sluser.
24 Han lod det regne ned over dem med manna,
    han gav dem brød fra himlen at spise.
25 Han gav dem englemad,
    så de havde rigeligt at spise.
26 Han lod østenvinden fare hen over himlen,
    styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,
27 lod kød hagle ned over dem,
    fugle så talrige som sandkornene på stranden.
28 Han lod dem falde ned midt i lejren,
    de lå rundt omkring imellem teltene.
29 Folket spiste sig overmætte,
    Gud tilfredsstillede deres grådighed.
30 Men mens de endnu havde munden fuld,
    blev deres grådighed straffet.
31 De blev ramt af Herrens vrede,
    han dræbte deres stærkeste mænd,
        gjorde det af med de bedste krigere.
32 Alligevel blev de ved med at synde,
    til trods for hans mægtige undere.
33 Derfor dræbte han folk i deres bedste alder,
    de blev alle grebet af rædsel.
34 Når han dræbte en stor del af dem,
    søgte resten tilbage til ham.
        De angrede og vendte sig igen til Gud.
35 Så huskede de, at Gud var deres redning,
    den almægtige Gud var deres befrier.
36 Men de dyrkede kun Gud med deres ord,
    deres lovprisning var ikke andet end løgn.
37 Deres hjerter var langt fra Gud,
    de holdt ikke fast ved hans pagt.
38 Alligevel var Gud barmhjertig,
    han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.
Ofte holdt han sin vrede tilbage,
    lod ikke sit raseri få frit løb.
39 Han vidste jo, at de kun var mennesker,
    de var som et vindpust, der farer forbi.
40 Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?
    De vakte hans vrede og voldte ham sorg.
41 De provokerede deres Gud gang på gang,
    de var ulydige mod Israels Herre.
42 De glemte hans underfulde kraft,
    som befriede dem fra fjendens tyranni.
43 De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne,
    gjorde mægtige undere på Zoans slette.
44 Han forvandlede floderne til blod,
    så vandet ikke kunne drikkes.
45 Han sendte insekter, som stak dem,
    et mylder af frøer, som ødelagde deres land.
46 Han gav deres afgrøde til græshopperne,
    hele deres høst blev ædt op.
47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl,
    deres figentræer med den iskolde regn.
48 Deres kvæg bukkede under for haglene,
    deres får blev ramt af lynene.
49 Han udøste sin vrede over dem,
    sendte ødelæggelsen ind over dem.
50 Han gav sin vrede frit løb
    og sparede ikke egypternes liv,
        men gjorde dem til ofre for de mange plager.
51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte,
    symbolet på hver eneste families frugtbarhed.

52 Men han førte sit eget folk i frihed,
    ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.
53 Han ledte dem frem i sikkerhed,
    mens deres fjender blev begravet i havet.
54 Han førte dem til det forjættede land,
    det bjergland, han havde lovet at give dem.
55 Han drev folkeslag bort foran dem,
    han uddelte landet til dem ved lodkastning,
        så Israels stammer kunne bosætte sig der.

56 Men de trodsede igen den almægtige Gud,
    de adlød ikke hans befalinger.
57 De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort,
    de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.
58 De krænkede ham med deres afgudsbilleder,
    æggede ham med deres offerhøje.
59 Gud så deres opførsel og blev meget vred,
    han følte en stærk lede ved sit folk.
60 Han forlod sin helligdom i Shilo,
    hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.
61 Han tillod, at arken blev taget som bytte,
    overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.
62 Han lod mange blive dræbt i krig,
    for han var vred på sit udvalgte folk.
63 De tapre krigere døde i deres ungdom,
    de unge piger havde ingen at gifte sig med.
64 Præsterne blev myrdet af fjendens soldater,
    enkerne fik ikke lov at synge klagesange.

65 Da rejste Herren sig som af søvne,
    som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.
66 Han drev fjenderne på flugt,
    voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.
67 Men han forkastede Efraims krigere,
    de der var efterkommere af Josef.
68 I stedet valgte han Judas stamme,
    og besluttede sig for Zions bjerg.
69 Dér byggede han sin prægtige helligdom
    på et fundament, som varer til evig tid.
70 Han udvalgte sin tjener David,
    som ikke var andet end en fårehyrde.
71 Han fjernede ham fra faderens får
    og gjorde ham til konge i Israel,
        til hyrde for sit udvalgte folk.
72 David blev en god og retfærdig konge,
    han ledte folket med kyndig hånd.

Endagaano Enkadde nʼEndagaano Empya

Zabbuli 78

Oluyimba lwa Asafu.

1Muwulire okuyigiriza kwange mmwe abantu bange,
    musseeyo omwoyo ku bye njogera.
Ndyogerera mu ngero,
    njogere ebintu eby’ekyama ebyaliwo edda,
ebintu bye twawulira ne tumanya;
    ebintu bajjajjaffe bye baatutegeeza.
Tetuubikisenga baana baabwe,
    naye tunaabuuliranga buli mulembe ogunnaddangawo
ebikolwa bya Mukama eby’ekitalo,
    n’amaanyi ge n’ebyamagero bye yakola.
Yawa Yakobo ebiragiro,
    n’ateeka amateeka mu Isirayiri;
n’alagira bajjajjaffe
    babiyigirizenga abaana baabwe,
ab’omu mulembe oguliddirira nabo babimanye,
    n’abaana abalizaalibwa,
    nabo babiyigirize abaana baabwe,
balyoke beesigenga Katonda,
    era balemenga okwerabira ebyo byonna Katonda bye yakola;
    naye bagonderenga ebiragiro bye.
Baleme okuba nga bajjajjaabwe,
    omulembe ogw’abakakanyavu
era abajeemu abatali bawulize,
    ab’emyoyo egitali myesigwa eri Katonda.

Abaana ba Efulayimu abaalina obusaale obw’okulwanyisa,
    naye ne badduka mu lutalo,
10 tebaatuukiriza ndagaano ya Katonda;
    ne bagaana okugondera amateeka ga Mukama.
11 Beerabira ebyo bye yakola,
    n’ebyamagero bye yabalaga.
12 Yakola ebyamagero mu maaso ga bajjajjaabwe nga bali
    mu nsi y’e Misiri, mu kitundu kya Zowani.
13 Ennyanja yajaawulamu,
    amazzi ne geetuuma ebbali n’ebbali ng’ebisenge.
14 Emisana yabakulemberanga n’ekire,
    n’ekiro n’abakulemberanga n’empagi ey’omuliro.
15 Yayasa enjazi mu ddungu,
    n’abawa amazzi amangi agaali ng’agava mu buziba bw’ennyanja.
16 Yaggya ensulo mu lwazi,
    n’akulukusa amazzi ng’emigga.

17 Naye bo ne beeyongera bweyongezi okwonoona,
    ne bajeemera Oyo Ali Waggulu Ennyo nga bali mu ddungu.
18 Ne bagezesa Katonda mu bugenderevu,
    nga bamusaba emmere gye baalulunkanira.
19 Era ne boogera ku Katonda; nga bagamba nti,
    “Katonda asobola okutuliisiza mu ddungu?
20 Weewaawo yakuba olwazi,
    amazzi ne gakulukuta ng’emigga;
naye anaatuwa emmere?
    Anaawa abantu be ennyama?”
21 Awo Mukama bwe yawulira ebyo n’asunguwala nnyo;
    omuliro gwe ne gwaka ku Yakobo,
    n’obusungu bwe ne bubuubuukira ku Isirayiri.
22 Kubanga tebakkiriza Katonda,
    era tebeesiga maanyi ge agalokola.
23 Naye era n’alagira eggulu;
    n’aggulawo enzigi z’omu ggulu.
24 N’abaweereza maanu okuva mu ggulu balye.
    Yabawa emmere eyava mu ggulu.
25 Abantu ne balya emmere ya bamalayika;
    Mukama n’abawanga emmere nnyingi eyabamaliranga ddala.
26 N’akunsa empewo ey’Ebuvanjuba okuva mu ggulu,
    era n’aweereza empewo okuva obukiika obwaddyo n’amaanyi ge.
27 Yatonnyesa ennyama okuva mu ggulu ennyingi ennyo ng’enfuufu;
    n’abaweereza n’obunyonyi enkumu ennyo ng’omusenyu gw’okulubalama lw’ennyanja.
28 Ebyokulya ebyo n’abisuula wakati mu lusiisira lwabwe;
    okwetooloola eweema zaabwe.
29 Awo ne balya ne bakkuta nnyo;
    kubanga yabawa kye baali bayaayaanira.
30 Naye bwe baali nga bakyalulunkana,
    nga n’emmere ekyali mu kamwa kaabwe,
31 obusungu bwa Mukama ne bubabuubuukirako,
    n’abattamu abasajja abasinga amaanyi;
    abavubuka ba Isirayiri ne bazikirizibwa.

32 Naye newaakubadde ebyo byonna byabatuukako, kyokka beeyongera okwonoona;
    newaakubadde nga yabakolera ebyamagero, naye tebakkiriza.
33 Mukama kyeyava asala ku myaka gyabwe,
    n’abaleetako okuzikirizibwa okw’amangu era okw’entiisa.
34 Bwe yattanga abamu ku bo, ne balyoka bamunoonya,
    ne beenenya ne badda gy’ali.
35 Ne bajjukira nti Katonda lwe Lwazi lwabwe;
    era nti Katonda Ali Waggulu Ennyo ye Mununuzi waabwe.
36 Kyokka baamuwaananga n’emimwa gyabwe,
    nga bwe bamulimba n’ennimi zaabwe,
37 so tebaali beesigwa mu mitima gyabwe,
    era nga tebatuukiriza ndagaano ye.
38 Naye ye n’abakwatirwanga ekisa
    n’abasonyiwanga,
    n’atabazikiriza;
emirundi n’emirundi ng’akoma ku busungu bwe,
    n’atabamalirako kiruyi kye okubazikiririza ddala.
39 Yajjukira nga baali mubiri bubiri;
    ng’empewo egenda n’etedda!

40 Baamujeemeranga nnyo bwe baali mu ddungu;
    ne banakuwaza nnyo omutima gwe.
41 Ne baddamu ne bakema Katonda,
    ne banyiiza Omutukuvu wa Isirayiri.
42 Tebajjukira buyinza bwe;
    wadde olunaku lwe yabanunulirako mu mikono gy’omulabe;
43 bwe yalaga obubonero bwe mu Misiri,
    n’ebyamagero bye mu kitundu kya Zowani,
44 yafuula amazzi g’emigga gyabwe omusaayi,
    ne batanywa mazzi gaagyo.
45 Yabaweereza agabinja g’ensowera ne zibaluma,
    n’abaweereza n’ebikere ne bibadaaza.
46 Ebirime n’ebibala byabwe yabiwa enzige
    ne bulusejjera.
47 Yazikiriza emizabbibu gyabwe n’omuzira,
    era ne gukuba n’emisukomooli gyabwe.
48 Yatta ente zaabwe n’amayinja g’omuzira;
    n’ebisibo byabwe ne bittibwa eraddu.
49 Obusungu bwe obungi bwababuubuukirako,
    n’ekiruyi kye n’obukambwe ne bibamalamu ensa.
    N’alyoka abasindikira ekibinja kya bamalayika okubazikiriza.
50 Yabalaga obusungu bwe,
    n’atabasonyiwa kufa,
    n’abasindikira kawumpuli.
51 Yatta ababereberye bonna ab’omu Misiri,
    nga be bavubuka ab’ebibala ebibereberye eby’omu nnyumba ya Kaamu.
52 N’alyoka afulumya abantu be ng’endiga,
    n’abatambuza mu ddungu ng’ekisibo.
53 N’abaluŋŋamya mu mirembe nga tebatya,
    ennyanja n’esaanyaawo abalabe baabwe.
54 N’abatuusa ku nsalo y’ensi entukuvu;
    ku lusozi lwe yeewangulira, n’omukono gwe ogwa ddyo.
55 Yagobamu amawanga nga balaba,
    n’abagabanyiza ebitundu by’ensi eyo;
    n’atuuza bulungi ebika bya Isirayiri mu maka gaabyo.
56 Naye era ne bakema Katonda;
    ne bamujeemera oyo Ali Waggulu Ennyo,
    ne bagaana okugondera ebiragiro bye.
57 Ne bamuvaako ne baba bakuusa nga bajjajjaabwe bwe baali,
    ne baggwaamu obwesigwa ng’omutego gw’obusaale omukyamu.
58 Kubanga baasunguwaza Katonda olw’ebifo ebigulumivu bo bye beegunjira okusinzizangamu,
    ne bamukwasa obuggya olwa bakatonda baabwe abalala.
59 Katonda bwe yabiraba n’asunguwala nnyo, n’aviira ddala ku Isirayiri.
60 N’ava mu weema ey’omu Siiro[a],
    eweema mwe yabeeranga ng’ali mu bantu be.
61 N’awaayo amaanyi ge mu busibe,
    n’ekitiibwa kye n’akiwaayo eri omulabe.
62 Abantu be yabaleka ne battibwa n’ekitala,
    n’asunguwalira omugabo gwe.
63 Omuliro ne gusaanyaawo abavubuka baabwe abalenzi,
    ne bawala baabwe ne babulwa ow’okubawasa.
64 Bakabona baabwe battibwa n’ekitala, ne bannamwandu baabwe tebaasobola kubakungubagira.

65 Awo Mukama n’alyoka agolokoka ng’ali nga ava mu tulo,
    ng’omusajja omuzira azuukuka mu tulo ng’atamidde.
66 N’akuba abalabe be ne badduka;
    n’abaswaza emirembe gyonna.
67 Mukama yaleka ennyumba ya Yusufu,
    n’ekika kya Efulayimu n’atakironda;
68 naye n’alonda ekika kya Yuda,
    lwe lusozi Sayuuni lwe yayagala.
69 N’azimba awatukuvu we ne wagulumira ng’ensozi empanvu;
    ne waba ng’ensi gye yanyweza emirembe gyonna.
70 Yalonda Dawudi omuweereza we;
    n’amuggya mu kulunda endiga.
71 Ave mu kuliisa endiga,
    naye alundenga Yakobo, be bantu be,
    era alabirirenga Isirayiri omugabo gwe, gwe yeerondera.
72 N’abalabirira n’omutima ogutaliimu bukuusa,
    n’abakulembera n’amagezi g’emikono gye.

Notas al pie

  1. 78:60 Siiro kye kyali ekifo ekitukuvu awasinzibwanga edda mu biro bya Yoswa. Kyali mu bitundu bya Efulayimu wakati wa Beseri ne Sekemu. Essanduuko y’Endagaano yaterekebwanga eyo okutuusa mu biro bya Samwiri; kyokka Abafirisuuti baakizikiriza