Bibelen på hverdagsdansk

Salme 78

Israels Gud—historiens Gud

1En visdomssang af Asaf.

Mit folk, lyt til min belæring,
    hør nøje efter, hvad jeg siger.
Jeg vil tale i billeder,
    fortælle om det, der har været skjult fra verdens begyndelse.
Det er vore forfædres historier,
    som er fortalt gennem mange generationer.
Vi vil fortælle dem til vore børn,
    som igen skal give dem videre til nye generationer.
De skal også høre om Herrens magt,
    om de forunderlige ting, han har gjort.

Han gav sine love til Jakobs slægt,
    åbenbarede sin vilje for sit folk, Israel.
Han befalede vore forfædre
    at undervise deres børn derom,
så den næste generation ville vide besked,
    så selv de børn, som endnu ikke var født,
        til sin tid kunne belære deres børn,
for at hvert slægtled må have tillid til Gud,
    huske hans vældige gerninger
        og adlyde hans befalinger,
så de ikke bliver som deres forfædre,
    der var stædige og oprørske,
som ikke vendte deres hjerte til Gud,
    men var troløse og ulydige mod ham.

Efraims krigere var udrustet med buer,
    men flygtede alligevel i kampens hede.
10 De overholdt ikke pagten med Gud,
    og de nægtede at følge hans lov.
11 De glemte, hvad Gud havde gjort,
    alle de store undere, han havde udført.
12 Han gjorde mirakler for deres forfædre,
    da de kom fra Zoans slette i Egypten.
13 Han delte havet og førte dem igennem,
    vandet stod som en vold på begge sider.
14 Om dagen ledte han dem ved en sky,
    om natten var der en søjle af ild.

15 Han kløvede ørkenens klipper
    og skaffede masser af vand.

16 En kilde sprang frem fra klippen,
    så vandet flød som en flod.
17 Men de fortsatte deres oprør mod Gud,
    de vakte den Almægtiges vrede i ørkenen.
18 De provokerede Gud med vilje,
    forlangte deres egyptiske livretter.
19 De fornærmede Gud ved at sige:
    „Kan Gud dække bord i ørkenen?
20 Han slog ganske vist på klippen,
    så vandet strømmede ud.
Men kan han give os brød?
    Kan han skaffe kød til sit folk?”
21 Da Gud hørte det, blev han vred.
    Hans vrede blussede op imod Israel,
22 for de havde ikke tillid til deres Gud.
    De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.
23 Men han gav befaling til skyerne
    og åbnede himlens sluser.
24 Han lod det regne ned over dem med manna,
    han gav dem brød fra himlen at spise.
25 Han gav dem englemad,
    så de havde rigeligt at spise.
26 Han lod østenvinden fare hen over himlen,
    styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,
27 lod kød hagle ned over dem,
    fugle så talrige som sandkornene på stranden.
28 Han lod dem falde ned midt i lejren,
    de lå rundt omkring imellem teltene.
29 Folket spiste sig overmætte,
    Gud tilfredsstillede deres grådighed.
30 Men mens de endnu havde munden fuld,
    blev deres grådighed straffet.
31 De blev ramt af Herrens vrede,
    han dræbte deres stærkeste mænd,
        gjorde det af med de bedste krigere.
32 Alligevel blev de ved med at synde,
    til trods for hans mægtige undere.
33 Derfor dræbte han folk i deres bedste alder,
    de blev alle grebet af rædsel.
34 Når han dræbte en stor del af dem,
    søgte resten tilbage til ham.
        De angrede og vendte sig igen til Gud.
35 Så huskede de, at Gud var deres redning,
    den almægtige Gud var deres befrier.
36 Men de dyrkede kun Gud med deres ord,
    deres lovprisning var ikke andet end løgn.
37 Deres hjerter var langt fra Gud,
    de holdt ikke fast ved hans pagt.
38 Alligevel var Gud barmhjertig,
    han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.
Ofte holdt han sin vrede tilbage,
    lod ikke sit raseri få frit løb.
39 Han vidste jo, at de kun var mennesker,
    de var som et vindpust, der farer forbi.
40 Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?
    De vakte hans vrede og voldte ham sorg.
41 De provokerede deres Gud gang på gang,
    de var ulydige mod Israels Herre.
42 De glemte hans underfulde kraft,
    som befriede dem fra fjendens tyranni.
43 De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne,
    gjorde mægtige undere på Zoans slette.
44 Han forvandlede floderne til blod,
    så vandet ikke kunne drikkes.
45 Han sendte insekter, som stak dem,
    et mylder af frøer, som ødelagde deres land.
46 Han gav deres afgrøde til græshopperne,
    hele deres høst blev ædt op.
47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl,
    deres figentræer med den iskolde regn.
48 Deres kvæg bukkede under for haglene,
    deres får blev ramt af lynene.
49 Han udøste sin vrede over dem,
    sendte ødelæggelsen ind over dem.
50 Han gav sin vrede frit løb
    og sparede ikke egypternes liv,
        men gjorde dem til ofre for de mange plager.
51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte,
    symbolet på hver eneste families frugtbarhed.

52 Men han førte sit eget folk i frihed,
    ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.
53 Han ledte dem frem i sikkerhed,
    mens deres fjender blev begravet i havet.
54 Han førte dem til det forjættede land,
    det bjergland, han havde lovet at give dem.
55 Han drev folkeslag bort foran dem,
    han uddelte landet til dem ved lodkastning,
        så Israels stammer kunne bosætte sig der.

56 Men de trodsede igen den almægtige Gud,
    de adlød ikke hans befalinger.
57 De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort,
    de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.
58 De krænkede ham med deres afgudsbilleder,
    æggede ham med deres offerhøje.
59 Gud så deres opførsel og blev meget vred,
    han følte en stærk lede ved sit folk.
60 Han forlod sin helligdom i Shilo,
    hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.
61 Han tillod, at arken blev taget som bytte,
    overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.
62 Han lod mange blive dræbt i krig,
    for han var vred på sit udvalgte folk.
63 De tapre krigere døde i deres ungdom,
    de unge piger havde ingen at gifte sig med.
64 Præsterne blev myrdet af fjendens soldater,
    enkerne fik ikke lov at synge klagesange.

65 Da rejste Herren sig som af søvne,
    som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.
66 Han drev fjenderne på flugt,
    voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.
67 Men han forkastede Efraims krigere,
    de der var efterkommere af Josef.
68 I stedet valgte han Judas stamme,
    og besluttede sig for Zions bjerg.
69 Dér byggede han sin prægtige helligdom
    på et fundament, som varer til evig tid.
70 Han udvalgte sin tjener David,
    som ikke var andet end en fårehyrde.
71 Han fjernede ham fra faderens får
    og gjorde ham til konge i Israel,
        til hyrde for sit udvalgte folk.
72 David blev en god og retfærdig konge,
    han ledte folket med kyndig hånd.

Mawu a Mulungu mu Chichewa Chalero

Masalimo 78

Ndakatulo ya Asafu.

1Inu anthu anga imvani chiphunzitso changa;
    mvetserani mawu a pakamwa panga.
Ndidzatsekula pakamwa panga mʼmafanizo,
    ndidzayankhula zinthu zobisika, zinthu zakalekale
zimene tinazimva ndi kuzidziwa,
    zimene makolo athu anatiwuza.
Sitidzabisira ana awo,
    tidzafotokozera mʼbado wotsatira
ntchito zotamandika za Yehova,
    mphamvu zake, ndi zozizwitsa zimene Iye wachita.
Iye anapereka mawu wodzichitira umboni kwa Yakobo
    ndi kukhazikitsa lamulo mu Israeli,
zimene analamulira makolo athu
    kuphunzitsa ana awo,
kotero kuti mʼbado wotsatira uthe kuzidziwa,
    ngakhale ana amene sanabadwe,
    ndi kuti iwo akafotokozere ana awonso.
Choncho iwo adzakhulupirira Mulungu
    ndipo sadzayiwala ntchito zake
    koma adzasunga malamulo ake.
Iwo asadzakhale monga makolo awo,
    mʼbado wosamvera ndi wowukira,
umene mitima yake inali yosamvera Mulungu,
    umene mizimu yake inali yosakhulupirika kwa Iye.

Anthu a ku Efereimu, ngakhale ananyamula mauta,
    anathawabe pa nthawi ya nkhondo;
10 iwo sanasunge pangano la Mulungu
    ndipo anakana kukhala mʼmoyo wotsatira lamulo lake.
11 Anayiwala zimene Iye anachita,
    zozizwitsa zimene anawaonetsa.
12 Iyeyo anachita zodabwitsa makolo athu akuona,
    mʼdziko la Igupto, mʼchigawo cha Zowani.
13 Anagawa nyanja pakati ndi kudutsitsapo iwowo,
    Iye anachititsa madzi kuyima chilili ngati khoma.
14 Anawatsogolera ndi mtambo masana
    ndi kuwala kwa moto usiku wonse.
15 Iye anangʼamba miyala mʼchipululu
    ndi kuwapatsa madzi ochuluka ngati a mʼnyanja zambiri;
16 Anatulutsa mitsinje kuchokera mʼmingʼalu ya miyala
    ndi kuyenda madzi ngati mitsinje.

17 Komabe iwowo anapitiriza kumuchimwira Iye,
    kuwukira Wammwambamwamba mʼchipululu.
18 Ananyoza Mulungu mwadala
    pomuwumiriza kuti awapatse chakudya chimene anachilakalaka.
19 Iwo anayankhula motsutsana naye ponena kuti,
    “Kodi Mulungu angatipatse chakudya mʼchipululu?
20 Iye atamenya thanthwe
    madzi anatuluka,
    ndipo mitsinje inadzaza ndi madzi.
Koma iye angatipatsenso ife chakudya?
    Kodi angapereke nyama kwa anthu akewa?”
21 Yehova atawamva anakwiya kwambiri;
    moto wake unayaka kutsutsana ndi Yakobo,
    ndipo mkwiyo wake unauka kutsutsana ndi Israeli,
22 pakuti iwo sanakhulupirire Mulungu
    kapena kudalira chipulumutso chake.
23 Komabe Iye anapereka lamulo kwa mitambo mmwamba
    ndi kutsekula makomo a mayiko akumwamba;
24 anagwetsa mana kuti anthu adye,
    anawapatsa tirigu wakumwamba.
25 Anthu anadya buledi wa angelo,
    Iye anawatumizira chakudya chonse chimene akanatha kudya.
26 Anamasula mphepo ya kummwera kuchokera kumwamba,
    ndi kutsogolera mphepo ya kummwera mwa mphamvu zake.
27 Iye anawagwetsera nyama ngati fumbi,
    mbalame zowuluka ngati mchenga wa mʼmbali mwa nyanja.
28 Anazibweretsa kwa iwo mʼkati mwa misasa yawo,
    kuzungulira matenti awo onse.
29 Iwo anadya mpaka anatsala nazo zochuluka
    pakuti Iye anawapatsa zimene anazilakalaka.
30 Koma iwowo anasiya kudya chakudya anachilakalakacho,
    chakudya chili mʼkamwa mwawobe,
31 mkwiyo wa Mulungu unawayakira;
    Iye anapha amphamvu onse pakati pawo,
    kugwetsa anyamata abwino kwambiri mu Israeli.

32 Ngakhale zinali chomwechi, iwo anapitirira kuchimwa;
    ngakhale anaona zozizwitsa zakezo iwowo sanakhulupirirebe.
33 Kotero Mulungu anachepetsa masiku awo kuti azimirire ngati mpweya.
    Iye anachepetsa zaka zawo kuti zithere mʼmasautso.
34 Mulungu atawapha, iwo amamufunafuna Iyeyo;
    iwo ankatembenukiranso kwa Iye mwachangu.
35 Ankakumbukira kuti Mulungu ndiye Thanthwe lawo,
    kuti Mulungu Wammwambamwamba ndiye Mpulumutsi wawo.
36 Komabe ankamuthyasika ndi pakamwa pawo,
    kumunamiza ndi malilime awo;
37 Mitima yawo sinali yokhazikika pa Iye,
    iwo sanakhulupirike ku pangano lake.
38 Komabe Iye anali wachifundo;
    anakhululukira mphulupulu zawo
    ndipo sanawawononge.
Nthawi ndi nthawi Iye anabweza mkwiyo wake
    ndipo sanawutse ukali wake wonse.
39 Iye anakumbukira kuti iwo anali anthu chabe,
    mphepo yopita imene sibwereranso.

40 Nthawi zambiri iwo ankamuwukira Iye mʼchipululu
    ndi kumumvetsa chisoni mʼdziko lopanda kanthu!
41 Kawirikawiri iwo ankamuyesa Mulungu;
    ankamuputa Woyera wa Israeli.
42 Sanakumbukire mphamvu zake,
    tsiku limene Iye anawawombola kwa ozunza,
43 tsiku limene Iyeyo anaonetsa poyera zizindikiro zozizwitsa zake mu Igupto,
    zozizwitsa zake mʼchigawo cha Zowani.
44 Iye anasandutsa mitsinje yawo kukhala magazi;
    Iwo sanathe kumwa madzi ochokera mʼmitsinje yawo.
45 Iye anawatumizira magulu a ntchentche zimene zinawawononga,
    ndiponso achule amene anawasakaza.
46 Iye anapereka mbewu zawo kwa ziwala,
    zokolola zawo kwa dzombe.
47 Iye anawononga mphesa zawo ndi matalala
    ndiponso mitengo yawo yankhuyu ndi chisanu.
48 Iye anapereka ngʼombe zawo ku matalala,
    zoweta zawo ku zingʼaningʼani.
49 Anakhuthula moto wa ukali wake pa iwo,
    anawapsera mtima nawakwiyira nʼkuwabweretsera masautso.
    Zimenezi zinali ngati gulu la angelo osakaza.
50 Analolera kukwiya,
    sanawapulumutse ku imfa
    koma anawapereka ku mliri.
51 Anakantha ana oyamba kubadwa a Igupto,
    zipatso zoyamba kucha za mphamvu zawo mʼmatenti a Hamu
52 Koma Iye anatulutsa anthu ake ngati ziweto;
    anawatsogolera ngati nkhosa kudutsa mʼchipululu.
53 Anawatsogolera bwinobwino kotero kuti analibe mantha
    koma nyanja inamiza adani awo.
54 Kotero anawafikitsa ku malire a dziko lake loyera,
    ku dziko lamapiri limene dzanja lake lamanja linawatengera.
55 Iye anathamangitsa mitundu ya anthu patsogolo pawo
    ndipo anapereka mayiko awo kwa Aisraeli kuti akhale awo;
    Iye anakhazikitsa mafuko a Israeli mʼnyumba zawo.

56 Koma iwo anayesa Mulungu
    ndi kuwukira Wammwambamwamba;
    sanasunge malamulo ake.
57 Anakhala okanika ndi osakhulupirika monga makolo awo,
    anapotoka monga uta wosakhulupirika.
58 Anakwiyitsa Iyeyo ndi malo awo opembedzera mafano;
    anawutsa nsanje yake ndi mafano awo.
59 Pamene Mulungu anamva zimenezi, anakwiya kwambiri;
    Iye anakana Israeli kwathunthu.
60 Anasiya nyumba ya ku Silo,
    tenti imene Iyeyo anayimanga pakati pa anthu.
61 Anatumiza mphamvu zake ku ukapolo,
    ulemerero wake mʼmanja mwa adani.
62 Anapereka anthu ake ku lupanga;
    anakwiya kwambiri ndi cholowa chake.
63 Moto unanyeketsa anyamata awo,
    ndipo anamwali awo analibe nyimbo za ukwati;
64 ansembe awo anaphedwa ndi lupanga,
    ndipo amayi awo amasiye sanathe kulira.

65 Kenaka Ambuye anakhala ngati akudzuka kutulo,
    ngati munthu wamphamvu wofuwula chifukwa cha vinyo.
66 Iye anathamangitsa adani ake;
    anawachititsa manyazi ku nthawi zonse.
67 Kenaka Iye anakana matenti a Yosefe,
    sanasankhe fuko la Efereimu;
68 Koma anasankha fuko la Yuda,
    phiri la Ziyoni limene analikonda.
69 Iye anamanga malo ake opatulika ngati zitunda,
    dziko limene analikhazikitsa kwamuyaya.
70 Anasankha Davide mtumiki wake
    ndi kumuchotsa pakati pa makola ankhosa;
71 kuchokera koyangʼanira nkhosa anamubweretsa
    kuti akhale mʼbusa wa anthu ake, Yakobo,
    wa Israeli cholowa chake.
72 Ndipo Davide anawaweta ndi mtima wolungama;
    ndi manja aluso anawatsogolera.