Bibelen på hverdagsdansk

Salme 77

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Jeg råber til Gud uden ophør.
    Jeg håber, han hører min bøn.
Jeg er i nød og søger hen til min herre.
    Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
        Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
    jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
    Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

Jeg mindes de gamle dage,
    den tid, som nu er forbi.
Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
    Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt?
    Vil han aldrig igen være nådig?
Er hans trofasthed opbrugt?
    Gælder hans løfter ikke længere?
10 Har Gud glemt at være god?
    Har han lukket sit hjerte i vrede?
11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
    at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
    de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14 Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
    det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
    Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18     skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
    dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
    lynene oplyste himlen.
        Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
    du vandrede igennem de vældige vande,
        men du efterlod dig ingen fodspor.
21 Som en fårehyrde førte du dit folk,
    Moses og Aron var dine hjælpere.

New International Version - UK

Psalm 77

Psalm 77[a]

For the director of music. For Jeduthun. Of Asaph. A psalm.

I cried out to God for help;
    I cried out to God to hear me.
When I was in distress, I sought the Lord;
    at night I stretched out untiring hands,
    and I would not be comforted.

I remembered you, God, and I groaned;
    I meditated, and my spirit grew faint.[b]
You kept my eyes from closing;
    I was too troubled to speak.
I thought about the former days,
    the years of long ago;
I remembered my songs in the night.
    My heart meditated and my spirit asked:

‘Will the Lord reject for ever?
    Will he never show his favour again?
Has his unfailing love vanished for ever?
    Has his promise failed for all time?
Has God forgotten to be merciful?
    Has he in anger withheld his compassion?’

10 Then I thought, ‘To this I will appeal:
    the years when the Most High stretched out his right hand.
11 I will remember the deeds of the Lord;
    yes, I will remember your miracles of long ago.
12 I will consider all your works
    and meditate on all your mighty deeds.’

13 Your ways, God, are holy.
    What god is as great as our God?
14 You are the God who performs miracles;
    you display your power among the peoples.
15 With your mighty arm you redeemed your people,
    the descendants of Jacob and Joseph.

16 The waters saw you, God,
    the waters saw you and writhed;
    the very depths were convulsed.
17 The clouds poured down water,
    the heavens resounded with thunder;
    your arrows flashed back and forth.
18 Your thunder was heard in the whirlwind,
    your lightning lit up the world;
    the earth trembled and quaked.
19 Your path led through the sea,
    your way through the mighty waters,
    though your footprints were not seen.

20 You led your people like a flock
    by the hand of Moses and Aaron.

Notas al pie

  1. Psalm 77:1 In Hebrew texts 77:1-20 is numbered 77:2-21.
  2. Psalm 77:3 The Hebrew has Selah (a word of uncertain meaning) here and at the end of verses 9 and 15.