Bibelen på hverdagsdansk

Salme 77

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Jeg råber til Gud uden ophør.
    Jeg håber, han hører min bøn.
Jeg er i nød og søger hen til min herre.
    Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
        Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
    jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
    Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

Jeg mindes de gamle dage,
    den tid, som nu er forbi.
Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
    Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt?
    Vil han aldrig igen være nådig?
Er hans trofasthed opbrugt?
    Gælder hans løfter ikke længere?
10 Har Gud glemt at være god?
    Har han lukket sit hjerte i vrede?
11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
    at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
    de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14 Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
    det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
    Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18     skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
    dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
    lynene oplyste himlen.
        Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
    du vandrede igennem de vældige vande,
        men du efterlod dig ingen fodspor.
21 Som en fårehyrde førte du dit folk,
    Moses og Aron var dine hjælpere.

Nkwa Asem

Nnwom 77

Amane mu awerɛkyekyere

1Misu dennen mefrɛ Onyankopɔn; misu dennen na otie me. Ɔhaw mu, mebɔ Awurade mpae; anadwo mu nyinaa, mema me nsa so bɔ mpae nanso me werɛ nkyekye. Sɛ midwen Onyankopɔn ho a, migu ahome; sɛ midwen komm a, mabasa mu bu. Ɔma me si pɛ anadwo nyinaa. Nsɛm haw me nti, mintumi nkasa.

Midwen nna a atwam no na mekae nna a atwam dedaw no. Anadwo mu no nyinaa midwenee yiye. Midwenee komm no, asɛm a mibisaa me ho ni, “Enti daa Awurade bɛpo yɛn saa? Afei n’ani rensɔ yɛn bio? Wagyae dɔ a ɔdɔ yɛn no? Na ne bɔhyɛ no, wagyae? Onyankopɔn werɛ afi sɛ obehu mmɔbɔ? Abufuw abesi n’ahummɔbɔ ananmu anaa?” 10 Afei mekae se, “Nea ɛhaw me titiriw koraa ne sɛ afei de, Onyankopɔn nni tumi bio.” 11 Mɛkae nneɛma akɛse a woyɛe no, Awurade; mɛkae anwonwade a woyɛɛ no tete no. 12 Medwen nea woayɛ no nyinaa ho. Medwen wo tumideyɛ no nyinaa ho komm. 13 Biribiara a woyɛ no, O Onyankopɔn, yɛ kronn; onyame bi nso nsen wo. 14 Woyɛ Onyankopɔn a woyɛ anwonwade; wokyerɛ wo tumi wɔ aman so.

15 Wonam wo tumi so gye wo nkurɔfo a wɔyɛ Yakob ne Yosef asefo no nkwa. 16 Bere a ɛpo huu wo no, esuroe, O Onyankopɔn, na ɛpo mu donkudonku no mpo wosowee. 17 Omununkum tɔɔ nsu; aprannaa paapae fii soro na anyinam tetew fii mmeae nyinaa. 18 W’aprannaa a ɛpaapaee no bobɔe na anyinam a ɛtetewee no maa wiase sɔɔ hann. Asase wosowee.

19 Wonantewee asorɔkye no mu; wutwaa ɛpo a ɛmu dɔ no, nanso wɔanhu w’anammɔn. 20 Wudii wo nkurɔfo anim sɛ oguanhwɛfo a, na Mose ne Aaron na na wɔka wɔn ho.